Video Permalink

I playeren er der nu et “#“-tegn under fremvisningsvinduet. Klikker man på det, efter man har valgt en film, åbnes der en identisk side hvor man ser den film. Det kan godt virke lidt mystisk, men det er faktisk smart. For så har man pludselig filmens unikke adresse til rådighed oppe i adressebarren. Den adresse kan man maile til sin ven – så slipper han/hun for at scrolle i menuen for at finde den.

Eksempel: http://www.webmercial.dk/?filmnavn=ozlak.

En anden lille ændring er at playerens rss-feed nu er det samme som bloggens, for næste gang jeg får mig nosset sammen til at lave en film, bliver den skudt op på serveren i to formater: en i flash til playeren, og en i Quicktime til iTunes. Indtil iTunes vælger at understøtte swf-formatet, altså. Det betyder, at man nu trygt kan tilmelde webmercial-feedet til iTunes. Filmen vil automatisk lægge sig over på ens video Ipod (hvis man har sådan en og når der altså en dag kommer en ny film herop). Det samme gør sig i øvrigt gældende for andre QT-film der linkes til herfra, f.eks. suges Kanye West videoen ned ved tilmelding.

Alting handler om distribution og skalerbarhed!