Triptykon

Denne dag skal huskes – det er måske den dag jeg har ventet på hele mit liv. Ligemeget hvad der sker fremover vil jeg altid kunne tænke på perlerækken af små lykkelige begivenheder der udgjorde 06/07/02. Ikke fordi der er sket noget særligt vildt som sådan.

I listeform:

1) Fik lov at sove længe.
2) Louise og jeg arbejdede på projekt “slå væg ned” mens Siska sov lur.
3) Tog med Siska i svømmehallen. Vi var der i laaang tid, og havde det skideskægt.
4) Vi tog på café Carlton. Jeg fik en kaffe, og Siska fik isvand og kage. Hun var helt fantastisk sød og sad bare og var glad.
5) Vi tog over og hørte noget jazz Byens lys.
6) Så gik vi om i vores fantastiske baggård. Louise firede en pose m. sutteflaske, sodavand og en avis ned til os.
7) Da vi kom op havde Louise skåret en ordentlig luns væg ud.
8) Jeg tog ned og købte mad på Thai take-away’en på Valdemarsgade. Menu: Tom Kha suppe og gryderet med kokosmælksovs, oksekød, og cashewnødder m/ris. Cheeseburger uden dressing til Louise.
9) Så lagde vi Siska i seng, hun faldt i søvn med det samme.
10) Jeg fik tweaket en hel del på webmercial så det nu er lidt mere organisk. Håber ikke det er for Javatungt. Overvejer om jeg skal installere atomzearch.
11) Nu skal jeg skrive, til ca. klokken 4. “I liiike to writaaa”.

Jeg synes det er trist det der sker på ovre på spildaftid. Irriterende at psycho’er som Basse eksisterer. Men er det nødvendigt at lukke kommentarfunktionen fordi spradebassen spammer den ? Kan man ikke formode at han ville blive træt af det snart, og holde op ? Måske er der ikke andet at gøre…men jeg synes webloggen mister 51 % mening ved det. Sæt kommentarfunktionen op igen !

Deeplinking: Idiotisk dom – læs allsimon. Første gang jeg hørte udtrykket, troede jeg man mente at det var at linke ligesom jeg gør i meditatoren (på kommercielle præmisser ville det være rent tyveri, måske også nu ?), altså at hente filer fra andres server – direkte ind i ens eget design. “Websampling”.

Der er rettigheder at respektere, men ideen om at internettet er menneskehedens samlede mængde af viden, gjort tilgængelig og stillet til rådighed er den fantastiske vision der forsøges kvalt med den dom.

Tilbage til Word.

Add Your Comments

Disclaimer
Your email is never published nor shared.
Required
Required
Tips

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <ol> <ul> <li> <strong>

Ready?