Webmercial

I Politiken, den 19 oktober 2000 læste jeg Lars Dahlagers artikel om weblogs. Det var første gang jeg stødte på begrebet.

Et af nettets ældste fænomener overhovedet^a, webloggen, har i de sidste par måneder fået en gevaldig renæssance takket være en række websteder, der gør det til en leg at lave sit eget personlige og dagligt opdaterede websted. En weblog er en slags netdagbog, typisk med korte og ofte humoristiske betragtninger om et emne og et link eller to til en nyhedshistorie eller et bizart eller interessant websted. De bedste weblogs er sære, uforudsigelige, kreative, morsomme, sarkastiske – en grel modsætning til nettets officiøse kommercielle nyhedssider og til de professionelle portalers leflen for hr. og fru gennemsnit.

Et par uger efter oprettede jeg så min helt egen weblog på blogger.com. Året efter fik jeg domænenavnet “webmercial.dk”, og sørgede for at siderne blev ftp’et over på mit eget webhotel. Der gik ikke lang tid, før jeg skrev min første metapost^b, gik med tanker der skulle vise sig at blive næsten profetiske og før vi flyttede ind i de fantastiske webmercial lokaler. I februar 2003, var jeg til det første foredrag om weblogs, arrangeret af Dansk Magisterforening. Den 5. Maj 2003 fortalte Jens og jeg om kontrakten med Libris. I marts ’04 spurgte Jes Dorph-Petersen til ‘fænomenet’, mens jeg prøvede at liveblogge det. Jeg har skiftet design mange gange, tog mit første mobilbillede med Thomas Mygdahls telefon, og begyndte selv på Flickr i 2004, sendte en SMS til min weblog i 2002, fyrede en rigtig sjov joke af den 1. April 2004, haft gang i sindssyge debatter med tosser fra astrologien og fra højreland, prøvede i ’04 at få hænderne i weblog.dk, begyndte at uploade uinteressante videoer i 2002 (filmen er væk!), har postet 2999 posts (dette er #3000) og fået 2075 kommentarer (eksl. alt det der er sket ovre på del.icio.us), osv., osv, osv…

Det er stadig et næsten magisk medie, en stærk hybrid af et samtaleapparat, huskeværktøj, atelier og affyringsrampe, og det føles stadig frigørende og uforpligtende og nemt og inspirerende på en masse mærkelige måder. Antallet af venner og kontakter som det har skaffet mig på halsen, er også lige overvældende, hver gang jeg tænker på det. Problemer: at links rådner, at filer bliver væk under flytninger, at arkiverne er så usynlige, at der ikke er mere tid til at skrive bedre…

[Favoritposten]

Andetsteds, i 2001:

For fem år siden begyndte Klastrup sin blog med at tage til Finland, peterwrites linkede til flystyrtsartikler, Morten Lund bloggede hos Evan Williams, mbatech lovpriste civilization 3, Pollas kom ud af arbejdsløsheden, Sebastian Dorset havde svært ved at sove, Interestingstuff skrev om Amerikansk fodbold, Niels Hartvig udviste begejstring for sit Canon Ixus V, Sherry var glad for sin nye harddisk, evildonut var på vej til session, Per Holm formidlede links til de politiske partier, Jonas varslede rejseberetninger, Jens synes det var konstruktivt at Robert Scoble opfordrede Bill Gates til at blogge, og 1976.blogspot.com fandt det nødvendigt at pege på et radioshow.


Konklusion på alt det: Jeg tror aldrig jeg holder op…

1. Det synes jeg nu ikke det var dengang? [↩]
2. Svøbt i ulidelig buzzword-lingo [↩]