Jeg vidste det ville komme, og nøj hvor jeg glæder mig til det *virker*. Mobiltelefon med indbygget projektor

-
Arkiver
Jeg vidste det ville komme, og nøj hvor jeg glæder mig til det *virker*. Mobiltelefon med indbygget projektor

Vildt. I går – på Tv2′s station2 – så jeg at det var muligt at downloade gratis software til mobiltelefoner, som gjorde at de kunne aflyttes.
Altså: jeg downloader et program til min antagonistsa mobiltelefon, og når han/hun så skal aflyttes, ringer jeg til et særligt aktiveringsnummer og får mulighed for at følge med i samtalen.
I de forkerte hænder, er det noget møg selvfølgelig, men forestiller mig at der kan være kreative anvendelser for teknologien…
Blev i dag introduceret for begrebet “telemedicin“, dvs. videnskaben at få implantater i kroppen til trådløst at fortælle en computer (og f.eks. maile det videre til lægen) om ens puls, hjerterytme m.m. De har vist også en forening af en slags.
Minder mig om denne gamle idé fra 2002: Barbermaskine med RSS-feed!
Fremtiden er her allerede, bare meget ujævnt fordelt.
Man vil i fremtiden se tilbage på podcasting, som den mærkelige lille parentes i den teknologiske udvikling, hvor der ikke var indbygget internetadgang i mp3-afspillere, og hvor trådløs internetforbindelse endnu ikke var 100% dækkende.
Sidder på Café Eugene m. mit skaldede IT-hoved og en Latte, læser Bloglines (der er webservices og tags overalt!). Har endelig fundet ud af hvem der inviterede mig på Fotosafari i går. Ved ikke helt hvad jeg skal synes om caféens valg af “Buddha Bar” som konstant lydtapet. Kan ikke se Klaus Bondam nogen steder.
* Er i markedet for en brugt bil.
* Har fået nerveber af en idé der kiler sig ind i krydsfeltet ml. webservices, weblogs, RSS og print, og som ser sit forretningspotentiale i dynamikken ml. den nye og den gamle økonomi. Men jeg tør ikke beskrive den, af frygt for at den bliver stjålet af en tyv i natten.
* “Hvis jeg må se din playliste, må du se min.”
*
Istedgrill har fået en hjemmeside. Men det er ikke nok: de kinesiske grillejere bliver nød til at påbegynde en lang og gennemgribende innovationsproces. Ikke kun i form af proaktiv webkommunikation men OGSÅ… i skikkelse af nye retter på menuen, hvis de altså vil overleve på det stadigt mere konkurrenceprægede fastfood-marked. Tilbyder mig gerne som bannerfører (eller går i brechen) for en sådan proces. Men så skal vi altså også være klar til at slagte nogle hellige køer: det lyder måske kontant, men efter min mening er der ikke plads til friturestegte forårsruller i den nye (fremstormende og på signifianter dansende) generations madvaner.
Så er det sagt.
* Sartre (efter hukommelsen, og har han virkelig skrevet det?): “Frihed er fraværet af valg“.
* Er svært tilfreds med billedet af rækværket i Skydebaneparken (manusforfattere: sæt jer dér i et par weekender, og lad “Nikolaj & Julie 2″ skrive sig selv helt automatisk).
Den unge mand sidder 10’000 m over atlanterhavets overflade i en jetflyver der suser afsted med 800 km i timen, og forsøger at importere de seks CD’er med Sean Penns oplæsning af Bob Dylans memoirer til sin Ipod (via den bærbare), fordi han er så glad for samme Dylan og hans minimalistiske-akustiske lyd.
“Don’t it always go to show, you never know what you got till it’s gone.”
Beklager, men det er helt umuligt for mig at lade være:
For et par måneder siden fik jeg en mobiltelefon der kunne en masse.
Der fulgte en CD-Rom med. Den har jeg stukket i den bærbare. Der var et lille program på CD-rommen, der gav mulighed for at lave mobiltelefonen om til et modem.
Et par klik så var her pludselig internetforbindelse.
Det er den forbindelse jeg sidder og skriver på nu, og det føles som at cykle uden hænder på styret.
Nu er der ingen undskyldning for ikke at tjekke om der er kommet mail.
————–
Alt det her (“min roden med nettet”) er på DAMPbarn-agtig manér at afprøve grænserne for “connectivity”. Hvornår brister det? Hvornår finder jeg ud af at jeg er blevet slavebunden af teknologien? Hvor on-line kan man tåle at blive før man pludselig må løbe skrigende og nøgen ud i skoven, indtil den blå bil kommer og henter én? Hvornår begynder nogen at påtvinge mig en dagsorden uden skærme og tastaturer?
————–
Det betyder også mere end nogensinde: det er en afgørende fordel ikke at lave tunge hjemmesider med en masse billeder, plugins, ActiveX-objekter, JavaApplets, roterende gif’er m.m. Man kan ikke længere vide, hvor lille den er den maskine, der prøver at læse siden.
Følgende liste af computere:
Texas Instruments 99
Commodore 64
Amstrad 8256
Macintosh Performa 450
Compaq bærbar et eller andet
- er ikke kun et nostalgisk tilbageblik på min ungdoms teknofili, men også historien om endeløse mængder af vigtig information gået tabt pga. de forskellige lagringsformaters lynhurtige ældningstid.
2 en halv gange er vigtige dokumenter gået tabt for evigt:
- Da Amstrad’en gik i stykker under en flytning, og det eneste jeg havde tilbage var nogle underlige “disketter” som ingen andre computere kan læse (jeg har dem stadig).
- Da den Compaq bærbare et eller andet blev ædt op af en monstervirus og alt der havde været i nærheden af den også var blevet smittet (inkl. migselv, det var iøvrigt det første dokumenterede tilfælde af en PC virus der vandrede over i en menneskelig organisme).
- Klog af skade gjorde jeg meget grundige backups af alt hvad der lå på min macintosh performa, disketterne ligger i en kasse på loftet, og hvis jeg ikke snart nosser mig sammen (hvilket jeg aldrig tror jeg vil) vil dokumenterne – som er af afgørende betydning for menneskehedens fremtid – gå tabt igen.
Jeg vil vove den påstand at hvis de data ikke var forsvundet, ville jeg idag være en oplagt kandidat til følgende nobelpriser:
- Fredsprisen
- Litteraturprisen
- Medicinprisen
Hmmm. Alt dette for at gøre opmærksom hvor vigtigt det er at lave sikkerhedskopier hugget ind i sten og at Old Computer Museum er et website der vækker mange minder.
Et par kommunikative fremskridt her i aften:
- at maile fra mobilen
- at sms’e fra mailboksen
- at poste mails til ens blog
& om et par timer:
at poste blogs til en blogstreamsaver