Kender i det? Man går i gang med en bog, og i løbet af den tid man læser den, falder stort set alting på plads. Alle de problemer man troede var ens egne, viser sig at være almengyldige, med en lang velbeskrevet historie bag sig og tilsyneladende underlagt en række universelle lovmæssigheder.

Jeg taler selvfølgelig om “Dreaming in Code” af Scott Rosenberg. Bogen forsøger at indkredse hvad softwareudvikling er, igennem et langt og perspektivrigt vue henover fagets historie, men også igennem at følge udviklingen af “Chandler“-projektet (“a personal information manager designed for small group collaboration“), henover en periode på tre år. Softwaren findes i skrivende stund i en version 0.7.3. til download. Der er puttet rigtig mange penge i projektet, der har været en lang række dygtige mennesker involveret og det er altså sindssygt forsinket. Man kan måske godt skrive under på visionerne bag (som de er formuleret i bogen), men det virker håbløst forældet og ligegyldigt når man kikker på det i dag.

Bogens centrale præmis er at “Software is Hard“. Hvilket konkret betyder at et flertal af softwareprojekter kuldsejler, bliver meget dyrere end forventet, og hvis de overhovedet ser dagens lys, sker det meget, meget senere end planlagt.

Man kan sagtens indvende at præmissen er forkert: verden af fuld af komplekse softwaresystemer der lader til at virke, og at man som udvikler måske kan have en strategisk interesse i at hævde at det er svært at udvikle software, så man kan trække flere penge ud af kunden, omgærde sit fag med en masse mystik osv. som denne diskussion på Rosenbergs blog handler om.

Men det er ikke det der er hans fokus: hans bog er fortællingen om dér hvor der opstår “slippage”, og at softwareudvikling er en meget lidt objektiv videnskab. Det er kolossalt svært at måle og veje produktivitet i softwareudvikling, det er svært at forudsige hvad der kan gå galt, og at softwareudvikling i det hele taget er en meget ung videnskab, der er fattig på fælles overenskomster, spilleregler, standarder, enighed om programmeringssprog osv. Det virker som om hver ny generation af programmører kommer historieløst anstigende med nye revolutionerende forslag til hvordan man skal gribe det hele an. Uden viden om hvor mange der har været nede af den sti før, og uden fornemmelse for hvor mange nye problemer man skaber med nye revolutionerende værktøjer.

Bogen kommer ind på en masse andre interessante aspekter såsom “Software Time”, programmørers psykologi, Open Source, faren ved abstraktionsniveauer, og beskriver det vidunderligt spændende der sker når forskellige mennesker kaster sig ud i så uhåndgribelig en aktivitet som softwareudvikling er. Det hele skrevet som en spændende krimi.

Hvis du er designer, projektleder, programmør eller kunde hos et softwarehus SKAL DU LÆSE DEN. BASTA! For alle parter vil den hjælpe til mere realistisk planlægning af softwareprojekter…

Relaterede Links:
- Amazon reviews
- De mytiske fem % – relateret om hvorfor fem procent af programmører er 20 gange mere effektive end deres kollegaer.
- Joel on software: “12 Steps to Better Code”
- Forskræp af Dorte Toft

Bare husk at:

“No matter what they tell you, it’s always a people problem.” #