Tag Rejser

Central Europe Dispatch

Berlin, betragtninger:

  • Fra flyveren lignede skyerne vattotter, og myrerne mennesker.
  • Det er som om der en ny nationalisme på spil hernede. I går kørte unge mænd rundt i gaderne med tyske flag ud af vinduerne på deres biler, som de dyttede med (op til mange gange).
  • Overordnet virker det dog som om de har fattet det 100%: Mad, tøj, priser, stil, attitude: det hele er lige det nøk federe.
  • Har købt en t-shirt, hvorpå man har syet saetningen: “Bruised not beaten“.
  • På vej til Roter Salon, as we speak.

Homebound

Tilbage igen: Sol, swimmingpool, jacuzzi, lykkelige børn, masser af søvn, læsning, at gå ud på terrassen om morgenen, kigge ud på den mexicanske golf og dens pelikaner, spise på skaldyrsrestaurant hver aften, osv… Det var en lille forladt by, og vistnok meget uamerikansk.

Det andet Amerika:

Antallet af overvægtige chokerede mig.
Antallet af biler på størrelse m. huse og hvor motoren sagde “plup-plup-plup-plup-plup” chokerede mig.
Antallet af fastfood joints chokerede mig.

Det er en kultur på randen af sammenbrud. Det kan godt være det er en meget bred rand den bevæger sig på, men alligevel, det går jo ikke.

——-

Købte en Ipod, og som alle er jeg blevet dybt forelsket i den. Mit liv har fået en ny dimension, og at gå rundt i København m. lydspor, er som at være med i verdens længste og bedste spillefilm. Har dog kun fået fyldt 1 gb på den, og er desperat efter mere, der skal gå flere dage før man falder over det samme nummer igen.

Nogen forslag? Savner især fed dansemusik, techno, og introspektive singer-songwriters der formår at sætte tilværelsen i perspektiv. Dansktopmusik og dødsmetal frabedes. Største oplevelser fornyligt: Damien Rice, Bang Gang, Cesaria Evora og Belle & Sebastian.

——

Hold øje m. mobloggen i aften, for der skal jeg over at fotografere alle dem fra Blog’n'beer.

Scene

Den unge mand sidder 10’000 m over atlanterhavets overflade i en jetflyver der suser afsted med 800 km i timen, og forsøger at importere de seks CD’er med Sean Penns oplæsning af Bob Dylans memoirer til sin Ipod (via den bærbare), fordi han er så glad for samme Dylan og hans minimalistiske-akustiske lyd.

Don’t it always go to show, you never know what you got till it’s gone.”

Kovalam

- tilbragte min tidligere kæreste og jeg engang 2 regnfulde uger. Vi sad for det meste bare på altanen af vores hotel, stirrede i timevis ned på bølgerne og palmetræerne, spiste skaldyr, sov, læste og brugte tid på at fundere over hvor vi skulle tage hen næst. Det var regntid, hotellet var tomt. Alting var stort set gratis.

Hvilket leder mig til at man kan downloade indiske skuespiller-wallpapers her.