Webmercial

Den bog der for nyligt har haft størst indflydelse på min opfattelse af politik er George Lakoff’s “Don’t think of an elephant“. Hans grundtese er den enkle, at de magtfulde politikere forstår at vinkle politiske temaer på en sådan måde, at vælgeren/borgeren på forhånd er tvunget over i en tankerække der næsten ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, og derfor gør man det heller ikke. Det gør man med metaforer. Det mest berømte eksempel er den måde de kristne, politiske organisationer i USA har framet abortdebatten på, ved at erklære sig “pro-life”. Allerede der er man framet, for hvem er ikke for livet? Går man ind for retten til fri abort, skal man bruge en masse energi på at vriste sig fri af metaforen, og så er det allerede for sent. “Det handler ikke om at jeg er imod livet, men at bla, bla, bla.” Pointen er, at hvis ens holdninger skal have gennemslagskraft, bliver man nød til at frame sin diskurs tilbage igen.

Siden jeg har læst bogen lægger jeg selvfølgelig mærke til hvor i den politiske diskurs disse framinger opstår (“noget for noget”, “anden-generations-indvandrer” osv). Fælles for dem, er at de med få ord maler et meget fornuftigt billede i ens hovede, og så er man jo tilbøjelig til at give politikerne ret, uden at man egentlig har set på den politiske konsekvens af de forslag der fremsættes under metaforen.

Under reboot fangede jeg mig selv i en rigtig klassiker af en framing. Talte med en anden blogger – en programmør m. en akademisk baggrund – og spurgte “nåh, men så sidder du og roder med kode for alvor” el. “du har så hænderne dybt begravet i kodearbejde?” (kan ikke huske den præcise vending). Den sætning framer kodearbejde til at være noget “beskidt”, noget der er “nede” – i modsætning til det akademiske arbejde som her implicit associeres til at være ophøjet og fint. Jeg bruger også tit vendingen “at åbne motorhjelmen” når man skal kigge på kode. Der associeres til olie på fingrene, gryntende mekanikere, pinup-kalendre og kedeldragter der lugter af sved. Sådan en kan man ikke tage med til møde.

Og det er jo helt forkert. At programmere er fint, ophøjet og kræver sproglighed og analytiske evner på et meget højt niveau. M.a.o.: havde det dårligt med framingen, og næste gang jeg taler med en programmør vil jeg spørge “nåh, så du har kæmpet dig op på toppen af Mount Kode?” (skal gennemarbejdes). Associationer: Ren luft. Det ophøjede. Indsats. At være hævet over de andres trivielle gøremål. Respekt.

Yderligere links:
Interview med George Lakoff, UC Berkeley News | Sjov vittighedstegning | George Lakoffs weblog