Om lidt bliver de daglige del.icio.us links blogget, og hvilken fryd! Det har altid irriteret mig at den strøm af guldkorn, skulle leve et andet sted, for det er det mest interessante ved min blogaktivitet synes jeg. Nu kan linksene findes i søgefunktionen, i feedet, i kategorierne og de kan kommenteres! Bonuseffekt: man føler sig som tveskov.
Nuvel, alt det bare for at skrive en post der bryder monotonien lidt – det bliver trist, hvis der ikke er andet.
Litteratur: Læs Ida Jessen’s ABC hvis du vil stifte bekendtskab med en psykopat af en (fiktiv) møgkælling.
I Politiken, den 19 oktober 2000 læste jeg Lars Dahlagers artikel om weblogs. Det var første gang jeg stødte på begrebet.
Et af nettets ældste fænomener overhovedeta, webloggen, har i de sidste par måneder fået en gevaldig renæssance takket være en række websteder, der gør det til en leg at lave sit eget personlige og dagligt opdaterede websted. En weblog er en slags netdagbog, typisk med korte og ofte humoristiske betragtninger om et emne og et link eller to til en nyhedshistorie eller et bizart eller interessant websted. De bedste weblogs er sære, uforudsigelige, kreative, morsomme, sarkastiske – en grel modsætning til nettets officiøse kommercielle nyhedssider og til de professionelle portalers leflen for hr. og fru gennemsnit.
Et par uger efter oprettede jeg så min helt egen weblog på blogger.com. Året efter fik jeg domænenavnet “webmercial.dk”, og sørgede for at siderne blev ftp’et over på mit eget webhotel. Der gik ikke lang tid, før jeg skrev min første metapostb, gik med tanker der skulle vise sig at blive næsten profetiske og før vi flyttede ind i de fantastiske webmercial lokaler. I februar 2003, var jeg til det første foredrag om weblogs, arrangeret af Dansk Magisterforening. Den 5. Maj 2003 fortalte Jens og jeg om kontrakten med Libris. I marts ’04 spurgte Jes Dorph-Petersen til ‘fænomenet’, mens jeg prøvede at liveblogge det. Jeg har skiftet design mange gange, tog mit første mobilbillede med Thomas Mygdahls telefon, og begyndte selv på Flickr i 2004, sendte en SMS til min weblog i 2002, fyrede en rigtig sjov joke af den 1. April 2004, haft gang i sindssyge debatter med tosser fra astrologien og fra højreland, prøvede i ’04 at få hænderne i weblog.dk, begyndte at uploade uinteressante videoer i 2002 (filmen er væk!), har postet 2999 posts (dette er #3000) og fået 2075 kommentarer (eksl. alt det der er sket ovre på del.icio.us), osv., osv, osv…
Det er stadig et næsten magisk medie, en stærk hybrid af et samtaleapparat, huskeværktøj, atelier og affyringsrampe, og det føles stadig frigørende og uforpligtende og nemt og inspirerende på en masse mærkelige måder. Antallet af venner og kontakter som det har skaffet mig på halsen, er også lige overvældende, hver gang jeg tænker på det. Problemer: at links rådner, at filer bliver væk under flytninger, at arkiverne er så usynlige, at der ikke er mere tid til at skrive bedre…
For fem år siden begyndte Klastrup sin blog med at tage til Finland, peterwrites linkede til flystyrtsartikler, Morten Lund bloggede hos Evan Williams, mbatech lovpriste civilization 3, Pollas kom ud af arbejdsløsheden, Sebastian Dorset havde svært ved at sove, Interestingstuff skrev om Amerikansk fodbold, Niels Hartvig udviste begejstring for sit Canon Ixus V, Sherry var glad for sin nye harddisk, evildonut var på vej til session, Per Holm formidlede links til de politiske partier, Jonas varslede rejseberetninger, Jens synes det var konstruktivt at Robert Scoble opfordrede Bill Gates til at blogge, og 1976.blogspot.com fandt det nødvendigt at pege på et radioshow.
Konklusion på alt det: Jeg tror aldrig jeg holder op…
Det hele er ved at løbe sammen, til en længe efterstræbt form.
- Helt alvorligt: Er der nogen der kender til et billigt, men kvalitetsbevidst polsk trykkeri? Eller til én der vil kunne finde et?
- www.rentacoder.com er genialt, og et antropologisk studie værd. Den protestantiske etik og kapitalistiske ånd, på formel & in your face. Og dér hvor globaliseringen foregår allermest konkret -> Danskernes fremtidige arbejdsplads
- docs.google.com: voldsom effektiv måde, kollektivt at udfærdige dokumenter på (men er det ikke bare en wiki?)
- Kollaborationer på meget højt niveau: Flickr Vlogging, WPMU, Hjem til harddisken og RSS-tid
- Jes Dorph-Petersen er den person der har betydet allermest for Dansk blogging – for han er et dialogisk vidunderbarn
- Den første kalender der nogensinde har duet for mig: 30boxes
- MitKBHs søgefunktion – der består af at klikke på en kombination af tags – er genial. Glæder mig til, at der kommer resultater på “fantastisk løberute kedelig scorested”
- Fra nu af skal alting pakkes ind i widgets
- Min nære fremtid dedikerer jeg til dette, dette og dette
- Er begyndt at tro på at flash, video og weblogs er en winning formula
- Min kæreste (og moderen til vores kommende barn), siger at jeg ville ligne en kostskolemorfar hvis jeg købte denne “duluth’s twill” jakke, men jeg tror ikke på hende!
- Har fundet en redningsmand til Saab’en: den er der snart
- I næste uge er det fucking alvor, på samtlige tænkelige måder
Stemningen i går var fantastisk, og det jeg nåede var opløftende og morsomt.
Har splicet en masse feeds sammen, der tilsammena burde give et overblik over begivenhederne (du kan selv vise feedet, ved at kopiere denne kode til din weblog).
Blogformatet på blogforum. Som jeg kan se har Joachim jeg ca. 1 minut til at sige hej, og så et minut til hver af de fjorten elementer der muligvis udgør en weblog.
Det kan vi sagtens nå. Bare vi taler ekstremt hurtigt.
Christian Dorph og Simon Pasternak skriver på krimien “Afgrundens rand“. Refleksioner over deres arbejde med romanen, offentliggøres på dorphpasternak.dk, og det er rigtig spændende. Uddrag:
…der skal bl.a. indgå (i uprioriteret rækkefølge) – nazister af den gamle, stenhårde slags, pæderaster, grå ulve og tyrkisk mafia, sindsforvirrede grønlændere, en kæmpe med talefejl, en eksplosiv biljagt i Christiansfeld (Når man er der og går rundt mellem honningkagehusene og de puttesmå gader har man ligesom lyst at banke sin kæmpe pickupdodge igennem dem og lave hjulspin og bremsespor. Eller er det kun mig?), polske patere, stasiagenter i carcoats og en blodtørstig hermelin (den er mig og Christian dog ikke helt enige om, C har det svært med pelsdyr i fiktion).