Tag Arbejde

Softwareudvikling – Dreaming in Code

Kender i det? Man går i gang med en bog, og i løbet af den tid man læser den, falder stort set alting på plads. Alle de problemer man troede var ens egne, viser sig at være almengyldige, med en lang velbeskrevet historie bag sig og tilsyneladende underlagt en række universelle lovmæssigheder.

Jeg taler selvfølgelig om “Dreaming in Code” af Scott Rosenberg. Bogen forsøger at indkredse hvad softwareudvikling er, igennem et langt og perspektivrigt vue henover fagets historie, men også igennem at følge udviklingen af “Chandler“-projektet (“a personal information manager designed for small group collaboration“), henover en periode på tre år. Softwaren findes i skrivende stund i en version 0.7.3. til download. Der er puttet rigtig mange penge i projektet, der har været en lang række dygtige mennesker involveret og det er altså sindssygt forsinket. Man kan måske godt skrive under på visionerne bag (som de er formuleret i bogen), men det virker håbløst forældet og ligegyldigt når man kikker på det i dag.

Bogens centrale præmis er at “Software is Hard“. Hvilket konkret betyder at et flertal af softwareprojekter kuldsejler, bliver meget dyrere end forventet, og hvis de overhovedet ser dagens lys, sker det meget, meget senere end planlagt.

Man kan sagtens indvende at præmissen er forkert: verden af fuld af komplekse softwaresystemer der lader til at virke, og at man som udvikler måske kan have en strategisk interesse i at hævde at det er svært at udvikle software, så man kan trække flere penge ud af kunden, omgærde sit fag med en masse mystik osv. som denne diskussion på Rosenbergs blog handler om.

Men det er ikke det der er hans fokus: hans bog er fortællingen om dér hvor der opstår “slippage”, og at softwareudvikling er en meget lidt objektiv videnskab. Det er kolossalt svært at måle og veje produktivitet i softwareudvikling, det er svært at forudsige hvad der kan gå galt, og at softwareudvikling i det hele taget er en meget ung videnskab, der er fattig på fælles overenskomster, spilleregler, standarder, enighed om programmeringssprog osv. Det virker som om hver ny generation af programmører kommer historieløst anstigende med nye revolutionerende forslag til hvordan man skal gribe det hele an. Uden viden om hvor mange der har været nede af den sti før, og uden fornemmelse for hvor mange nye problemer man skaber med nye revolutionerende værktøjer.

Bogen kommer ind på en masse andre interessante aspekter såsom “Software Time”, programmørers psykologi, Open Source, faren ved abstraktionsniveauer, og beskriver det vidunderligt spændende der sker når forskellige mennesker kaster sig ud i så uhåndgribelig en aktivitet som softwareudvikling er. Det hele skrevet som en spændende krimi.

Hvis du er designer, projektleder, programmør eller kunde hos et softwarehus SKAL DU LÆSE DEN. BASTA! For alle parter vil den hjælpe til mere realistisk planlægning af softwareprojekter…

Relaterede Links:
- Amazon reviews
- De mytiske fem % – relateret om hvorfor fem procent af programmører er 20 gange mere effektive end deres kollegaer.
- Joel on software: “12 Steps to Better Code
- Forskræp af Dorte Toft

Bare husk at:

No matter what they tell you, it’s always a people problem.#

Innovating Champions

Godt: er du arbejdsgiver, projektleder el. bare en anden slags leder, og kunne du tænke dig, at dit næste projekt blev en bragende succes? Så lyt til dette podcast – “Finding and Keeping Innovation Champions” – om hvordan enhver succes udspringer af en innovating champions lidenskab. Om hvordan man håndterer den lidenskab på ledelsesniveau. Om de humør-cykluser en champion gennemgår, hvordan man holder ham/hende motiveret, “innovation by constraint” osv. Ren epifani.


7 råd til chefer

  1. Brug tid på at finde ud hvad jeg er bedst til
  2. Hold dine to-do lister på under 7 punkter
  3. Giv mig lov til at give mine egne bud på opgaven der skal løses, før du kommer med dine
  4. Skær det fuldstændigt ud i pap for mig hvorfor deadline er vigtig, og fortæl mig hvad det er for en succes man ønsker at opnå med opgaven
  5. Spørg mig i god tid før deadline om der er problemer. Hvis ja, spørg hvad vi sammen kan gøre for at nå målet
  6. Fortæl mig: “hvis det her går godt, venter der andre spændende opgaver
  7. Hvis det er en kedelig opgave, spørg om jeg har lyst til at kompensere for det med nogle spændende sideprojekter samtidigt

New Media Days Zoom Sessions

Er – sammen med Dansens Hus – blevet inviteret til at fortælle om et projekt vi har gang i (noget social media + mobile media) med dem, på New Media Days (Zoom Sessions). Meningen er at vi skal prøve at formidle alt det, som der ikke blev plads til på “Film for Future Technologies“. Der er en masse andre meget spændende punkter på programmet, bl.a.

.

Overtænkning

Martin

Har rykket min PC ind i et af de små (ledige) baglokaler på F26 for at få 100% arbejdsro det næste stykke tid. Hele huset er tomt – det føles temmeligt underligt. Bare fordi det er søndag mener man åbenbart det er iorden ikke at arbejde, se fjernsyn, være sammen med kærester/familie, mødes med venner og den slags.

D E T_ E R_ S I M P E L T H E N _F O R_S L A P T.

Luther

Men: Forskellige deadlines nærmer sig hurtigt, Tiscali vil ikke lade os gå på nettet derhjemme, Louise har lånt vores lejlighed ud de næste 48 timer, og hende og Siska er taget op i sommerhuset til fætter Arthur og de andre. Så jeg tænkte det måske var smart at rykke herind et par dage. Har prøvet at tage en lur på en ækel skumgummimadras jeg fandt, men det kunne jeg ikke rigtigt. Pludselig kom jeg i tanke om jeg havde lovet at sende Mads noget idag, så nu er der frisk kaffe på kanden, Cohen+Coldplay+Starsailor i Winamp og nyvunden virkelyst.

nej ikke King.

Er der egentlig overhovedet læsere tilbage, eller er de allesammen flyttet over til Kinna ? Burde man skrive mere om de nære ting ?

.:.

Denne bog er på vej mod brevsprækken. Jeg tror det er det der skal til for at rykke op til næste level.

:

Fandt en hel guldåre af links forleden. Bl.a. Flashcomponents, Blagonet, Daypop m.m. De er allesammen lagt herover. Jeg skal vist passe lidt på med den liste.

Er der nogen der ved hvordan man linker til et anchortag fra Flash ?