Det er rart at være tilbage ved terminalen, nu skal der arbejdes, samles op, tænkes innovativt, følges til dørs, udvikles, produktificeres, blogges, indkasseres og slettes spam.
Den sidste uge har vi brugt i København m. børnene, og det viser sig at det er en meget god by til netop det. Jeg kan anbefale:
- Bryggen – v. Islands Brygge. Havnebad, legepladser, græsplæner og god stemning. Crowded
- Amager Strandpark – perfekt badeforhold til de små
- Blågårds Plads – man kan sidde og drikke kaffe og læse avis mens de leger
- Dukketeatret i Kongens Have
- Enghave Plads – samme som pkt. 2
- Legepladsen på Wesselsgade
- Café Krudthuset – Københavns mest børnevenlige café. Lækker mad, græsplæne, legetøj, legerum på 1. sal. Puslebord. The works. 9 min fra Christianshavns Torv med bus 66.
Udover det har har følgende tanker udkystalliseret sig i sommervarmen:
- Saab’en bør sælges – men først når jeg har lavet mine saabcasts
- Det er ret utroligt som journalister kan misforstå webbloggings-dagbøger
- Bør skrive en liste omkring hvad det er ved børn der kan være så svært for os voksne at forstå og tackle (inkluderer ting som “gentagelser”, “at vælte glas på et bord”, “millimeterdemokrati”, “hakkeorden”, “datidsformer” m.m., coming up)
- Hvor fucking vigtigt det er at give 100% slip på arbejdet i en periode
- Vil ha’ en mobiltelefon der kan tage ordentlige billeder
Comments
Godt at se dig tilbage. Ved terminalen.