For at runde det hele af: Dag 2 var fantastisk inspirerende. For mit vedkommende sluttede det med Loic Le Meurs “The European Blogosphere”, som var et passioneret, indsigtsfuldt og skarpt blik på den franske blogosfære (han nåede aldrig videre til de andre lande). Det effektive ved den seance, var de helt konkrete historier om hvordan weblogs på forskellige områder fuldstændigt har vendt op og ned på kendte modeller. Politikere der henviser til deres egen weblog som primærkilde, t-shirt fabrikanten der får kunderne til selv at producere produkterne. Borgeren der tager kampen op mod borgmesteren på sin weblog og bliver landskendt. Kosmetikfirmaet der på deres weblog indrømmer at de har misforstået alting, og be’r læserne om råd til hvordan de skal håndtere mediet. De konkrete historier burde mange flere talere tage udgangspunkt i, før de bevæger sig til abstraktionerne.
Helt banalt er lærdommen fra årets reboot, at internettet har selvorganiseret en række meget effektive kommunikations- og businessmodeller der viser sig at være mere brugervenlige og menneskenære end nutidens dominerende modeller. David Weinberger fik mig overbevist om at internettet har affødt et vidensbegreb og en distributionsmodel der lægger sig utrolig tæt op ad den måde vi tænker og handler på (som enkeltindivider).
Den idealistiske diskurs? Vil man snart le af, hvis jeg skal være lidt kynisk. Her er tale om fødslen af en model der mest af alt er fascinerende i sin effektivitet. Måske er der et kæmpescam i gang: det hele går ud på at eliminere omkostningerne ved ‘indholdsproduktion’ ved at lade webloggere levere det gratis (billede: Google er en parasit). Det kunne være mægtig interessant at få fagforeningerne til at kommentere konceptet “medarbejderweblogs” – hvad skal man have af tillæg for at skrive sådan én? (læs: vågn op!). Og Jason Frieds krav til at medarbejdere skal kunne skrive godt er meget eksemplarisk for værdierne i miljøet, og efterlader jo de skriftsvage ved vejkanten. Men sådan har det måske altid været?
Et superbt arrangement, møder med en masse spændende mennesker, og følelsen af, at tiden vi lever i er helt speciel.