IT Boblen

Min første ComputerFandt ved et tilfælde “IT Boblen” af Peder Bjerge og Claus Thorhauge på biblioteket i går. Havde ikke hørt om den, og jeg lånte den med hjem.

Det skulle jeg ikke have gjort, for jeg har ikke sovet meget på det sidste, og havde reserveret netop i går til at komme tidligt i seng så min ungpigehud kunne genvinde sin normalt så glødende og sunde teint. Kl. 3 om morgenen var jeg næsten færdig med den.

Bogen er velskrevet og fortæller mange fascinerende historier om overmodet, livsglæden og risikovilligheden dengang.

Thomas Madsen Mygdal
, Morten Lund og Steven Snedker (mennesker jeg har ført sporadiske dialoger med i forskellige mærkelige sammenhænge) optræder hyppigt i bogen, hvilket gør det til yderst interessant læsning.

En anden fascinerende dimension ved læsningen af bogen er den, at jeg lige akkurat nåede at være med til en af æraens og branchens sidste store fester (jeg glædede mig meget til livet som millionær og det at spille en masse bordfodbold i hawaii-skjorte), men også at vi stiftede firmaet umiddelbart efter krakket, uden egentlig at tænke over konsekvenserne af hvad der var sket. Hvilket måske var en lidt hjernedød beslutning, set fra et forretningsmæssigt perspektiv.

Nu forstår jeg endelig hvorfor det gik trægt i starten.

Morten Lund: “Investeringsmarkedet er hysterisk negativt lige nu” (da vi kontaktede Prey4).

Til sidst virker det som om at stemningen ligenu er et ekko af alt det der skete dengang – samme optimisme, samme store ord og samme forhåbninger på menneskehedens vegne. Man behøver bare bytte ordet “internet” ud med social software wiki wifi “weblog”.

Det glæder jeg mig til at fortælle børnebørnene.

(“Men hvad lavede du under den første bobbel, hva’r farfar?” -> “Næsen begravet i MuE ude på KUA“)

——————-

Hvis man virkelig vil forstå vanviddet 95-2000, skal man læse den fantastiske Boo-Hoo.

——————-

Add Your Comments

Disclaimer
Your email is never published nor shared.
Required
Required
Tips

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <ol> <ul> <li> <strong>

Ready?