- fordi klaveret endelig spiller som det skal (flytningen startede 5. Januar). Udover manglerne i customization, design og generel oprydning i arkiverne, er det rart at se at linkbloggen kører, at wikimercial kategorien derovre til højre, igen viser de ti nyeste ændringer i wikien (den slukkes en gang i mellem hos udbyderen fordi den åbenbart er så ram-intensiv, men så genstarter jeg den bare når den skal bruges). Det eneste problem er at Explorer skubber hele navigationsbarren langt ned, så snart jeg prøver at køre nifty corners mere end én gang i samme div-lag, og det kan godt bringe mit pis lidt i kog. Jeg mangler så absolut at oprette en “credits”-side (inkl. en eller anden formuleret låne-politik)/indhente tilladelser fra de mennesker som jeg har lånt fra – og ja, det er især playboy-flyveren jeg tænker på.
Bagved alt det arbejder jeg sammen med en håndfuld fede mennesker på moblog-diasshows og et videoCMS som bare bliver sejere og sejere. Og som en dag bør kunne lanceres som en officiel version 1.0 til massedistribution.
Endelig nærmer weekenden sig, hvor vi skal lave indhold til www.tomhed.dk. Det bliver en række ultrakorte film der ikke må handle om noget, og som lissom skal implodere. Rammerne for det koncept er voldsomt inspirerende at få idéer i. Måske kommer den første film til at handle om en mand der samler en sten op, og lægger den fra sig igen…men lad os nu ikke tage munden for fuld.
Jeg skylder også at gøre reklame for brormand Zven, der lige har udgivet det nye nummer af smittekilde. Med udgivelsen følger to vinylplader indeholdende numre af Dødsprinsen, Røjters buro, Tape salad, Magtværk, Bimbo sons og mange flere…