Jeg skal løbe marathon på søndag, og er ved at gå i panik. For ca. 1 måned siden løb jeg en halvmaraton på 1”50 hvilket var en super tid.
Der findes en tommelfingerregel om at en maraton er ens halvmarathon-tid x 2 + 20 minutter.
1”50 x 2 = 3”40 + 20 minutter = 4”00
Og det har hele tiden været mit mål. Da jeg var 19 løb jeg marathon på 4”04. Hvis jeg kan slå den tid, kunne jeg for sjov hævde at min fysiologiske alder er nær de 19 (mere end to årtier efter!).
Men: i min træning har jeg også været oppe at løbe 25, 26 og 30km. Faldt helt sammen ved 30km – og har slet ikke fantasi til at forestille mig hvordan jeg overhovedet skal gennemføre.
Jeg ved allerede nu at den store krise kommer når vi ankommer til Fælledparken indtil vi når til Nørrebrogade, 7 km senere, hvorfra der er direkte hjem. Der er jeg i psykisk ukendt territorie, vi skal hele vejen rundt om fælledparken, og er på det tidspunkt stadig på vej “væk”. I en tilstand af vrede, sorg, bitterhed, angst og resignation. Og skuffelse. Og depression. Og lidelse.
De 7 km vil på det tidspunkt nok tage ca. 45 min, som jeg har planlagt ved
- En lille pause lige ved de 30
- Start af 7kms playliste der skal løfte mig ud af helvedet.
- Drikke og spise
- Ny plaster på fødderne
- Bede børn og familie heppe på mig i fælledparken
De sidste to kilometer tæller jeg ikke med, fordi når jeg så langt, er der ingen tvivl om at jeg vil gennemføre.
Udover det har jeg planlagt fåretalg, at drikke rigeligt om morgenen. Og så ellers bare dukke op, følge 4”00 tidsholderne, følge med så længe jeg kan, og være klar til at tilgive mig selv når jeg må slippe dem. Realistisk bud på at komme i mål er nok 4”30.
Hvis jeg klarer den, vil jeg have revancheret mange års usund livsstil, og være 100% tilbage i livet, klar til at gå i gang med de helt store, heroiske projekter.
Comments
Jeg har stort set samme bekymring. Løb en fin halvmarathon (1.42.15), men faldt helt sammen da jeg ugen efter løb 30, og har haft nogle lidt dårlige løbeture her de sidste par uger, hvor jeg har haft svært ved at finde rytmen og har været lidt ussel.
Jeg satser på at stemningen, sukkervandet og fartholderne bærer mig igennem de sidste 10-15 stykker. Under 4 timer er godt, under 3.45 er stor succes.
God tur!
Tak og i lige måde! Jeg tror også at stemningen og mængden gør det nemmere end frygtet…
Jeg vil nu mene at det er meget normalt at være nervøs ugerne op til et maraton, og pludselig blive i tvivl om ikke der er en skade på vej og sidst man var ude føltes benene som gummi….
Ro på. Det vi oplever ved de 30 (eller de 26 eller de 32 km) er den såkaldte mur hvor man skifter til fedt-forbrænding. Det smerter og er ubehageligt og man bliver lidt chokkeret. Men man ved det kommer og man kan forberede sig på det mentalt -og faktisk er det ikke værre end at man kan forsættemed at løbe. Måske det hjælper at tænke at alle andre har det på samme måde.
Men jeg vil på det kraftigste fraråde at du holder den planlagte pause. Benene kan låse og det er alt for svært at komme i gang igen, og især at få tempo på.
Angående din tid:
Jeg tror du skal bruge den såkaldte VDOT-værdi, er du i tvivl om din VDOT-værdi kan du få hurtig hjælp på
http://www.loebesiden.dk/beregn_tid.php
ses på søndag.
hvilket faktisk er forkert, det hedder “Jack Daniels Running Formular”
ha ha, det gør den kun bedre
Har lige tjekket Jack Daniels, meget praktisk. Dropper pausen, bider smerten i mig og satser på at klare det under 4 timer, 1 time efter dig.
jeg kommer ikke under 3:00 denne gang, det er mit første maraton og jeg er alt for nervøs. Men jeg venter på dig ved mål. Ellers har jeg en løs aftale med andre løbere om at mødes på højre side af målet, ved havnekajen.
Men iøvrigt tror jeg slet ikke det er tiden vi kommer til at kæmpe med på søndag – men varmen. Det bliver lummert og 23 grader