Det var ikke min mening sådan at gøre /Many bange, ved at citere Neruda i hendes kaffebjælke, det skete lissom bare, og jeg har da også givet mig tilkende overfor hende pr. mail.
- Så nu er mysteriet opklaret: det er mig der brugte navnet “#El Sanguino” i /manys kaffebjælke. Iøvrigt går jeg også under navnene “Clyde”, “Jesper D’ Ambroise Slow-Train Dollarbrain Balslev”, “Oscar Svimmelbæk” og mange andre. Det er navne jeg bruger når jeg underskriver kontrakter i alle mine datter- og skuffeselskaber. Det hele er et stort røgslør for at skjule det faktum at jeg er en 100% almindelig & normal gennemsnitsdansker.
Iøvrigt har jeg lyst til at skrive det store samtidsdissekerende essay om Festivallen, vil dog nøjes med at sige at det er sjovt at drikke sig fuld, dejligt at høre god musik, men jeg er ikke et flokmenneske, føler mig altid som en antropolog i et fremmed samfund, og det er en syret vinkel at opleve sådan noget fra.
Jeg bed især mærke i:
- At 30’000 mennesker beskæftiger sig med at tage sig af 65’000 mennesker (ca.).
- Den kommercielle udbytning af festivaldeltagerne er skånelsesløs.
- Der er grænsevagter og mure og hegn og kontrolposter overalt.
- Musikere dyrkes som afguder.
Det er svært at forlige de fakta med “værdierne”.