Webmercial

Jeg var på Esbern Snares gade i lørdags. Skulle fodre en kat, hvis ejere var taget på forlænget weekend i London.

Det havde samme effekt som at spise en Madeleine-kage^a.
›››

Abraham foreslår at Graham og jeg flytter ind med ham på Esbern Snares Gade. Vi leder begge efter ny bolig, slår til, og ser frem til lange, natlige, intellektuelle samtaler, risk, te med masser af sukker, ryge rød bali og høre Leonard Cohen^b. Det er en fireværelses på 100m2 der ligger på fjerde sal – og den er ved at falde fra hinanden. Der er en altan, der giver en industriel udsigt over banelegemet ved dybbølsbro. Der er ikke noget bad, vinduerne er ved at falde af, men til gengæld er der fire varmekilder: petroleumsovn, gasovn, koksovn og el-paneler (som vi af økonomiske hensyn ikke må tage i brug).

Da jeg flytter ind har Abraham installeret sig så godt som det er muligt. Han har arvet nogle dyre rokokostole og et flot mahognibord. Med de møbler og et komplet Flora Danica service, forsøger han at slå en ophøjet stil an. Jeg får at vide at møblerne er mange penge værd, og bliver bedt om at passe vældigt godt på dem. Det første jeg gør (efter uforvarende at have sat et fugtmærke på mahognibordet) er at pakke alle mine bøger ud. Sammen med Abrahams udgør de en pæn samling, og vi beslutter at stille dem langs panelerne hele vejen rundt i stuen. Vi bliver enige om at det ser enormt sejt ud.

Graham flytter ind et par uger senere – vi har glædet os til det – men allerede fra starten føler han sig lidt udenfor tror jeg. Vi har besluttet hvilket slags hjem det skal være (intellektuelt & ironisk), og har på den korte tid udviklet en række ritualer som vi ophøjer til lov. Den tid han bor der, virker han mere og mere som et akavet tredje hjul. Vi gør bestemt ikke noget for at afhjælpe det, han mister selvsikkerheden, hvilket gør at vi ser endnu mere ned på ham^c. Han flytter igen efter nogle måneder.

Scener:

● En nytårsaften der varer i to uger.

● Graham og jeg har ingen penge i en lang periode, og render rundt og piver som sultne hunde, mens vi venter på at Abraham kommer hjem. En dag kommer han ind ad døren med en tung indkøbspose, går ud i køkkenet og begynder at stege bøffer, lave sovs og pille kartofler. Til sig selv. Vi må ikke få noget. Vi skal tage os sammen.

● Petroleumsovnen eksploderer, og vi har hverken råd til koks eller gas. Vi prøver at varme lejligheden op med appelsinkasser som vi har fundet på loftet. De brænder op på 2 minutter, og afgiver ingen varme, selvom de forårsager skorstensbrand. Vi flytter allesammen ind på mit værelse.

● En lang vinter hvor jeg bor alene i lejligheden. Når jeg kommer hjem går jeg direkte i seng, lægger fire dyner over mig og ser fjernsyn til jeg falder i søvn.

● Dr. Robert Franks Fodnoter der bliver skrevet til Keith Jarretts, Gary Peacock og Jack de Johnettes indspilning af “Autumn Leaves”.

● Bjørn der flytter ind i en periode, og med ham fem kilo jeg tager på, fordi vi drikker milkshakes hver dag (sammensat af vaniljeis 10.- og kakaomælk 6.- fra ALDI).

● Abrahams og min indbyrdes konkurrence om først at få læst Ulysses^d. Det lykkes os begge (til sidst på dansk), og vi bliver eksamineret i den.

● Abraham der kommer tilbage fra Amsterdam, efter at have eksperimenteret heftigt med diverse urter og vitaminer. Graham og jeg har tapetseret hans værelse for at gøre ham glad, men da han ser det, siger han at vi “skider ham op og ned af ryggen”.

● Fester der bliver ødelagt, fordi Abraham skal vise hvor dygtig han er blevet til at spille guitar.

● Jeg bliver nød til at flytte ud, Abraham sætter den til salg for 80.000.- Jeg overvejer at bede mine forældre om at låne mig penge til at købe den. Men gør det ikke.

Min daværende kæreste og jeg boede til fremleje på Istedgade, og blev pludselig smidt ud, selvom vi blev lovet at vi kunne bo der et år mere. På to uger er det næsten umuligt at finde en ny fremleje, så i desperation køber vi en toværelses lejlighed på Esbern Snares Gade (til 350.000.-), selvom bankrådgiveren mener at priserne på boligmarkedet er toppet, og selvom vi ikke gider papirarbejdet. Min mor låner os til indskuddet.

Kort efter vi er flyttet ind, får min kæreste en depression. Men vi beslutter alligevel at tage til Bolivia, en rejse vi har planlagt i lang tid. Hun tager af sted en måned før mig, jeg får den fremlejet til min bror og hans ven. Jeg er tilbage to uger efter. Hun kommer tilbage seks måneder senere, og i den periode er lejligheden steget helt vildt i værdi. Jeg bliver nød til at gøre hvad der skal til, for at beholde den.

Scener:

● Miranda lærer mig mine første guitarakkorder nede i baggården.

● Et par arbejdsmænd og deres larmende motorsave, bruger tre uger på at fælde, og save et træ op i baggården, i mens jeg prøver at skrive mit speciale færdigt.

● Hvordan jeg stort set hver weekend, slæber nye piger med op i lejligheden. Jeg undrer mig over at de ikke kommenterer rodet og sokkebjerget.

● Vordingborg-køkkenet, med nedsunket blendermotor.

● DJ-overboerne der driver os til vanvid. En aften laver min bror et diasbillede, som han blæser op på lejlighedsblokken overfor: “Skru venligst ned for musikken!”. De kigger ud af vinduet og råber “respekt!” til os.

● Romeo og Marita spørger om de må låne baggården til at holde en sommerfest. Det begynder at regne, og festen rykker op til mig.

Jeg kommer til at gøre en af de piger jeg har slæbt op i lejligheden, gravid^e. På ti sekunder bliver brormand smidt ud, vi får has på sokkebjerget og jeg lærer at stille smør og pålæg tilbage i køleskabet. Jeg er blevet færdig med mit speciale, og sidder med svigermors bærbar og skriver jobansøgninger til Neo Ideo, selvom jeg hellere vil sidde og rode med Internettet.

En treværelses lejlighed på etagen nedenunder bliver ledig, og vi køber den, med hjælp fra familien.

Vores datter bliver født og jeg oplever en meget lykkelig dag. Vi har ikke råd til at bo der i længden, og vi flytter i andelslejlighed. Den dag vi flytter, bliver jeg bange for at jeg kommer til at savne Esbern Snares Gade.

Jeg har tre børn med på Esbern Snares gade, vi skal jo fodre katten i Abrahams lejlighed. Jeg sender dem ud i baggården og lege. Sætter mig ind på hans kontor. Fyrer op for hans bærbar. Sætter Leonard Cohen på. Ser bøgerne. Mahogni-møblerne. Ser Saab’en derude på brostenene. Børnene kommer op, og vil ha’ en ostemad. Jeg spørger Siska om hun kan huske at hun har boet der. Jeg spiller lidt guitar for dem.

Vi tager afsted, og håber at K. er der når vi kommer hjem. Jeg glemmer at tage et billede af gadeskiltet.

1. Litterær reference, kort forklaret: Marcel Proust dyppede sin Madeleine kage i te, og så væltede barndomsminderne frem. Det blev til “På Sporet af den tabte tid“ [↩]
2. Også kendt som “The godfather og gloom” [↩]
3. Er meget lidt stolt af den måde jeg forvaltede det forhold på, dengang [↩]
4. Læs on-line versionen her [↩]
5. Vi bliver forelsket og gift og får i alt to børn sammen, indtil vi fem år efter skilles. [↩]