DR.ROBERT STEFFENS FODNOTER

jeg hader min lærer jeg hader den måde han sidder og ævler på der har været noget galt i dag hun kiggede på mig et par gange og til festen var det med overbærenhed jeg har sat mig for at skrige de ti minutter om dagen bare skrige skrige skrige bachs cellosuiter [1] en smøg [2] her er skide koldt [3] og jeg snakkede med en ven om stoffer han var bekymret over at det var skadeligt men jeg har fået en stjerne nu pga. af e. jeg synes der er så mange mennesker jeg har valgt at lade være med at ringe til jeg skider egentlig på om det hele bare bliver kogt ned til mig og min kæreste fordi hun er så sød men jeg vil gerne tage det skal bare være med hendes fulde accept og Poul og line irriterer mig oprigtigt line begyndte at ligne Annette med de der hersens regler om at være kropslig [4] fortælle hinanden sandheder om hvor smukt alting er jeg ved ikke hvad jeg lavede derude til den der fest Kristian hader jeg jeg må skrige skrige skrige før i tiden kom der smukkere ting ud af det så som sorte blomster økokatastrofer jeg ved ikke om jeg kan holde det det forbandede æggeur der tikker smøgen der venter på mig mit overjeg følger stadig med jeg må løbe hurtigere Birte er ked af det forelsket og jeg er den sidste der kan hjælpe nogensomhelst i denne verden [5] jeg må lave et hav af slåfejl jeg ved ikke om Fellini er min mand om jeg overhovedet vil kunne nå at skrive den opgave jeg ved jeg er klog på en god måde det sagde jeg også til Tina så LÆKKER men jeg nørdede bare videre ude af sync og den måde vi sad nede på snorks og drak kaffe det er lørdag aften sagde de ironisk Poul altid så forpulet besluttet på at nu er det noget helt nyt jeg ved jeg ved ikke de der tykke smørrebrødsakkorder som rostropovich hamler op med jeg tror det bliver godt at snakke med Michael under dække af at jeg skal bruge nogle oplysninger er det fordi jeg skriger for hurtigt at mine ideer ikke kan følge med jeg er så forpulet misundelig på Niels Lyngsø [6] jeg har ondt af Andreas og forstår ikke hvorfor Kristian aldrig nogen sinde vil kunne høre at han er samfundsskadelig over alle grænser med den der urokkelige sønderjyske tro og han skal nok blive til noget udsigelser jeg elsker ordet pronoia [7] hvorfor vil jeg ikke over til Georg og Rasmus jeg brygger en bitter vin på fade danserytmer stjålne ansigter imaginære blomster splinternye gulvtæpper den eneste smag er den udtørrede kattepis men jeg skal fulde mig i aften for enhver pris alt bliver billigere hele tiden ikke kun forholdene men især papiret blækket skrivebordene for jo mere man tænker des mere ligegyldig bliver omverden som man lige når at hilse på på vej ud af køkkenet ind i badeværelset og det er så forpulet bekymrende at Maria er fastlåst i det der et-uges feriefængsel og sådan bliver det bare ved du er bange for at være smart og det er ikke til at klare at man ikke bare kan tage verden og smøgen er gået ud jeg bliver nødt til at stå af ræset et øjeblik min ven bor på hotel [8] og jeg ved ikke engang hvad et hotel er det er så forpulet schweizisk at være til og stofteorierne ved jeg ikke nu må jeg prøve igen der er Abba [9] på radioen har spildt endnu en dag foran fjernsynet en masse fodbold og pandekager i morges jeg tror Sune har det fint med hvordan det foregår og så Mikkels anlæg og skide tyve kroner på søndag bare fordi jeg er en forpulet passiv kryster der ikke kan finde ud af at smide fjernsynet ud jeg ved ikke hvad jeg skal gøre der ligger tobakspulver over det hele som jeg ruller sådan nogle hårfine kræftpinde af jeg vil til at købe økologisk spise rigtig mange grøntsager hvad med forpulede filmopgave ikke et eneste ord har jeg fået ned på papir endnu i al den tid tænker også på Karina og hvor meget der er at hade i den sammenhæng kun banaliteter og Lars har læst både proust og joyce og kafka blev selvfølgelig også irriteret over ikke at have taget ind til bogmesse det er da en pligt med alle de kloge russere hvordan skriver man overhovedet en roman en krimi lyder bedst med et mord der lyser igennem hele værket et stort tungt blødende punktum der centripeterer jansen min gode ven med alle de rigtige anti PC holdninger det var nu sjovt kulden har lige erhvervet sig det sorte bælte i karate og hver gang den ser sit snit til det sparker den ud efter de stakkels cyklister hænder fryser fast til styret så de må tage cyklen op i lejligheden  køleskabet står åbent for at spare på energien man opbevarer små stykker nat der brygges kaffe på ethvert forhold er et desperat forsøg på at holde på en vis varmetving dig selv til at hælde hendes kærlighed på termokande hvis hun nu skulle komme igen kold udenfor lægger byen sig til at sove mellem to knasende blade enhver vandpyt er et spejl hvor tiden viser sit gule ansigt som børn glider henover mens de griner om dagen istedet for ord kommer der røg ud af munden fra en kompostbunke af indestængte og rådnende sommerminder [10] som han flippede helt ud over tv og computerspil og Sune der spurgte bruger du mest tid på at skrive eller spille og jeg løj og jeg sad der og elskede Mikkel for hans heltemodige angreb på Marias dollars syndrom der er ikke rigtigt nogen sandheder at sige i den sag undtagen at engagementet kan få mig tilbage få hende tilbage altså bare det at det blev bragt på bane for helvede det er da heroisk sad og drak øl som det var umuligt at få nok af det var helt forfærdeligt hvor kunne det være godt med sådan en bog et madsted jeg kan ikke mere mit hoved sprænges min arm er øm af musebid hele natten hvad med pandekager og thermovinduer Andreas sidder derovre dybt provinsielt [11] og er skuffet over at de københavnere ikke giver sig tid til det nære varme venskab som Steffen brandts uhyrligt umusikalske stemme jo er det typiske eksponent for Richard skal selvfølgelig køre det show af med Tv2 bare fordi han gerne vil fortælle verden at han har følelser og det vil han skide på nogen gange kigger man op på skærmen og får en stavefejl smask i hovedet det er bare for meget de der bløde 70er pudesofaer som skulle være så smarte man laver fejl hele tiden drak ud tog støvlerne på sagde farvel og gik i panik men er det overhovedet muligt at komme af med sine talenter kaste dem ud på søen til forfrosne ænder der ved hvad de skal bruges til hak et stort koldt franskbrød lige i baghovedet [12] nu må jeg hellere begynde at skrive men jeg skal gøre det langsomt Maria sover ved siden af alle Mahler bøgerne Georg der maler det ventede han vist en livstid på nu sidder det fast får så ondt i hånden af den mus Anker og jeg sad og spillede en kold morgen hvor håndværkeren grinede fordi jeg var stået så sent op en gratis færge til Finland og Sune der nu vil flytte Michael gjorde alligevel et stort indtryk på  Eigt  er manden jeg skal have fat i fattig men rig 4000 om måneden i s.u. fra januar jeg kan ikke tro det for kan jeg skrive hundrede siders faglitteratur endsige bare 50 Benny ringede jeg fik ikke engang udtrykt glæde over det han havde mødt nogen i Afrika der havde mit tlf.nr hvad med Karina der siger hun skal slappe af ikke altid stresse rundt lad det gro som en frø stille og roligt et eller andet spirer frem Eigt er et mærkeligt navn jeg kan mærke det kolde bord igennem hullerne i albuerne intet tøj har man mens nye manuskripter findes gamle er de vel nye manuskripter gamle findes og betegnes som nationale klenodier det er de vel også men det er de vel også for dem der køber dem om de er så er forpulede finner [13] man må ikke stoppe det skal bare ud det lyder så åndssvagt er det utopi at åbne et katastrofe rejsebureau tager til Filippinerne ihvertfald med Maia der ligger og sover det kan ikke være rigtigt telefonerne ringede og ringede og jeg lå og pressede dynerne ind i mine sarte øregange nu har jeg næsten glemt historien om king og kanonslagene i kø stod de derude på messen med hver deres funklende lurvede manuskript læs os udgiv mig og jeg føler mig altid bedre bare fordi det ikke er svært at virke overlegen gad vide hvem der sidder med det nu hvem har det i hånden hvem læser det og ham der Paulo der godt kan li kvinder der ka man bare se ikke engang calvinos ko historie er morsom i den sammenhæng store lange sorte bjælke må godt snarest begynde at blinke det fortjener jeg stadigvæk har jeg brillerne på ikke nemt med den sletteknap den burde ikke eksistere og laudrup scorede med en kodyl skæv tå i et nedslået fynsk landskab det er så synd for tabere eller er det er de selv ude om det sikke et spørgsmål skarpt som flintsten tænk nu hvis den ikke blinker er jeg virkelig så fantasiløs de der clips i lommen der gnaver sig ind i låret de der tykke bøger hvor der står schnitzler over det hele sikke noget bæ køkkenaffald der rykker op i højtalerne det et ret utroligt uret kiggede lige herover om alle mulige hjerner der skilles fra kroppe og så de infantile pubertære spørgsmål der følger hvor paradokser suttes på som karamel ja bob dylan på en kold fredag skriver et mærkeligt brev til Andreas Maria lige gået har lyst til kaffe en stor kold øl vil ringe til Børge har selvfølgeligt ondt i armen vi lever i en musestyret verden jeg elsker mad og har lyst til at tage i svømmehallen here is the story of the hurricane [14] den der banandessert er ikke helt fuldkommen for kalorierig sidder og læser det op som jeg skriver Mahler er den nye skalp der skal hænge i min akademiske jagtstue dimitri [15] nede på Griffon det var eddermameme underlige tider hver morgen denne følelse af panik over at skulle glemme hvorfor ikke en computer på indersiden af hovedet til at udskrive det hele skære lidt i det og nægte at sende det nogen steder hen hvem har lagt alle de sexologiske håndbøger [16] en øl nede på snorks med Børge tænk hvis anker skulle komme forbi og se at jeg har penge “lånt dem af Maria” Sune har ikke ringet Georg med filmcitater over telefonen igår lidt fladt ikke at drikke øl melonstore bussemænd i den ene næsegang kolde fingre der får stød af slag på plastic den gule lighter vil svitse resten af mit hår af i aften den opfører sig underligt åndssvagt at købe aviser og von trier jeg gik glip af igår er det resultatet af en hel uges hjernevask at se sådan på det hvad med Martin det synes han sikkert ikke er vigtig forpulet ølsenstialisme der bider sig fast ned på Keegans med signe Mary Joan de bor sammen lige ved siden af EroWorld tænker at genindspille Kaffevideoen som fast tilbagevendende projekt hvert år til november bare bedre bedre kameraer hele tiden og en ordentlig gang whiskyskrivning med Steen Bo Kaffe og Whisky indkøb på hele Vesterbro Madfar er kommet til byen mænd der laver mad til deres kærester der ligger og erotiserer dagligdagen i store varme senge det er så dejligt sidder og vrider mig det er som om at det skal være kunstnerisk hvad nu hvis andre læser det det er pinligt nej ikke for sandhedssøgere grave sig ned i frostfrie dybder for at plante en kikært til eller tænker jeg på jordskokker hvor kunne det være fedt med en forældre kontakt i England Tobias ligner John og Benny for helvede som har studeret filosofi han er sikkert supermand nu skal møde ham på filippinerne sidde og være verdensmand igen finde et job måske Mahler er bare kliche fluepapir det er så nemt det er ikke så svært når man først får det lært lortefilm så sidder de allesammen og hygger sig deroppe uden penge all de pinlige tavsheder hestemuletavse fy for helvede hulk klog lille mand der bliver meget stor når han blir såret [17] pas på alle jer onde mennesker hvad er der er galt med Maria og mig hun er gået i byen nu jeg nægtede hende sex og nu er hun til fest med 100 bartendere [18] det kan kun gå galt og så det lille neurosebundt til Kamma kan ikke li brun sovs de grønne muskler der sprænger det fineste tøj karl forstår bare ikke penge det er så nemt for ham selvom det er umuligt for ham at bare nikke eftertænksomt det er umuligt fjernsyn fjernsyn forkølelse forkølelse hvad skal jeg skrive slåfejl slåfejl all fun and no work makes Jack a happy boy en dør åbnedes pladen drejede om sig selv en næstsidste gang og mine øjne traf et sjældent væsen en art ultimativ manifestation af den forunderligste banalitet [19] meget at sige mange bevægelser at tæmme og hen ad vejen lod jeg hende vide hvor dyb en respekt jeg følte for hendes indtræden i dette rum ved hjælp af diverse panegyriske eufemismer [20] fortalte jeg om blodbrødre om man ikke også kunne opfinde et ord der hed blodsøskende besynderligt nok replicerede hun ofte med små logismer der kun fik mig til at fortsætte uden den vanlige etikette i sådanne situationer jeg stod tilsidst på bordet i den tro at min ekstase kun der befandt sig på det rigtige leje hun var middelhøj pæn nydelig smagfuld forfærdelig smuk en spejlblank hud bløde spejle da hun igen var gået genoptog jeg min musikalske passivitet lagde håbet tilbage på hylden og var ulykkelig over min mangel på overblik vidste snart ikke hvem jeg turde elske hvorfor kan jeg så godt li bruce willis i den film jordbær på asfalten skaldede håndmåne der med alle sine millioner af dollars hvem fanden er jeg i dette her cirkus hvor man skyder elefanter i gaden bare fordi de er lidt større end os selv og lidt for gode øjenvidner hele det forpulede etablissement der bliver ved hvor får de al den energi fra hvad tror de på det kan da umuligt være umagen værd konspirationsteorier i søerne endnu et dumt forsøg på at være metaforisk alle lysene var brændt ned da jeg kom hjem jeg er HULK hvem er du dudu dutu dut jeg begynder at hade Johns tavshed den kan da heller ikke være umagen værd er der ikke nogen der har noget guf til menneskeheden det bliver berømt ich bin ein berliner de kan jo ikke gøre for det med de slips der kvæler dem så de ikke kan få luft til hjernen sådan gik jeg rundt en hel nat i Hellerup [21] med en forpulet møllesten af et tørklæde stille og vred liderlig efter Lotte det er så synd for alle de små dyr og narkomanerne det spænder i maven tænk tænk tænk er du pessimist eller optimist man skal ikke spå om fremtiden forpulede møglorte land det kan ikke være rigtigt tak tak takt dansk høflighed i hårde salver over ungdommen tak der fik jeg dig har kigget op på det lille møgur to gange nu i træk absolut intetsigende lyd klaverspil med et ben over prærien travlt morsomheder om stromponi der render rundt splitternøgen i Tunesien er det muligt at lægge gåder ind i orddiarre Dimitri det selvretfærdige røvhul i kan få et par på kassen hele bundtet jeg er så sulten og tørstig efter tegneseriemad, fritter 1,2,3,4,5,  jeg er så glad for min cykel synger han i alt virvaret en klokke der tænder en gammel sangstemme drikker kaffe uden hjælp fra blandingsbatterier det pjuskede hår i gadespejlet sov på alle mulige mystiske måder hvem er han spørger de måske ligeså interessant som melanesiske indianerstammer [22] fjernvarme i morgen Andreas på vesterbro kaffe mmmmmmmmh god kaffe søndag nat spil Andreas Lena mon Martin forstår åbenbart et vigtigt ord i disse tider MARTIN Martin M-A-R- T- o.s.v. forkølet forkølet lommeregneren som økonomisk overjeg alt for fortænkt egentlig en åndssvag ide hvornår sker det der ligger verdens dejligste mand og spørger morsom og lettere fortvivlet akkurat som man skal være urinrør og film hvorfor bare ikke lave dokumentarfilm om alting om mænd og mus skrive skrive skrive ostemadder kaffe mmmmmmmmmmmhhh god kaffe penge og julegaver gul java skriv nu for helvede hvem tænker over tingene hvem er tingene tanker for spørgsmål den store røde mejetærsker [23] en trilogi over kaffe drikningens habitus i mejetærskernes førerhuse som de ligger der og glor hele vejen ned af siden de hundredvis af spørgsmål der triller i flok og i bølger fra kanten tilbage til den anden kant svimmelheden og en vis familiefølelse i bevægelsen en veltilpas historie usynlig for andre jeg ser det i dine hudløse øjne dér mellem lagnerne der kruser deres bølger i et morgenlys fremtænkt af endnu et døende svar tørt hele vejen ned slavekontrol er nok det morsomste ord Mia der kommer og besøger mig hele tiden som en engel der bare er der totalt jordisk uden at fornægte sit himmelske legeme og piltaster og summmmmmmmmmmmmmmmmen kig aldrig på skærmen vend aldrig ryggen træk altid vejret ind ad tænker tanker er tanker følsommmemme åndssvag film med marsmand på psykiatrisk afdeling åndssvag læge der spiller saxofon Henning stærk [24] I got dreams  to remember de værste platheder har alle deres dybe baggrunde aldrig aldrig stoppe blive ved blive ved løbe slå puste det skal eddermame være en charmerende gris lakridsgris åh nej åh nej taktakayatakatakataat oouoououououououoououoooouou tak små brikker der flyttes af store hænder akthelt og gunnnel hvor er det morsomt thermoinsulerende kondomer jeg hader Danmark ekstremismen skal vantrive i kølvandet på hhhrhhrhrhhrhrhrhhrhrhrhrhrhrhrh (host) det skal nok gå op og ned ord danner sig på tastaturet mur mur mur midt i alle disse livsnødvendige men abstrakte bekymringer så som el-regning vitaminpiller hvornår var det jeg elskede sidst uger siden skulle det have været afleveret og ihvertfald den daglige opremsning af det førnævnte lykkes det for mig at tabe et par kilos selvsikkerhed i den absolutte tro at hvis jeg en dag frigør mig fra det vil min hud måske lyse op og spejle sig i den usynlige mørke og dufte sært af svar [25] takakakkakakkakakakakakakakaakakak ooouoioooouooououououoouou jeg ved ikke ikke ved ikke hvad med idag på køkkenbesøg eller hyr købe julegave første gang jeg betaler selv skovbørnehaver drevet af kommuner absurd tanke hahhahahahahhaahahhahhahah det er for underligt sangskriver for Disney der skal alt til at lave en verden ring nu for helvede alle de selvspisere ingen af dem på film fornem opgave du har sat dig for bjørn come on Lars P just do it vis dem tilføj småborgerligheden den radikalitet den kalder på så er vi her igen sidder trygt med styrepinden er skidenervøs over et eller andet Sune får sig en rigtig overraskelse i morgen nøgler på bordet ved siden af negleklipper man har spist fritter med en kæmpestor bøtte mayonnaise Bach og Janus-Ardman sikke et rod Futtrups navn ser jeg i samme øjeblik kaskader af renhed og orden i dynamiske harmonier det er fantastisk nu ved jeg slet ikke lette rytmer lune pornomodeller de burde bare have nok haha hhahahh ahahhahahahha tingeling forpulede HcAndersen Lars er min mand koldt koldt ved ikke ikke ingen julefrokoster har nu aldrig været mit speciale snarere et traume igennem alle tider med Lars P fra trafikradioen [26] i spidsen hendes forældre sender penge til hende halvdelen af hvad Pedro og undertegnede bruger om dagen på det ræs gilletteblade i fløjl ligesom alle englændere snakker dagen lang kvæles kaffekopperne klirrer gider ikke ringe til Børge mer hvad med klokken den kan man heller ikke høre ej for syv søren i skoven med små guder og englebasser men derhjemme bare en tom følelse af glemsomhed de er så forpulede dovne pizza [27] er vist også slut og penge men hvad nu når det hvem hvad hvor rollsroycer der springer i luften bare for meget men meget fedt med de hvide skjorter jeg ved ikke er dosto the main man in all things supreme det må han næsten være næsten for banalt at nævne Ulysses i denne sammenhæng søgt gider ikke tænke på blodpølse MKGNAO det bliver alligevel aldrig til noget cykler med gyldne tandhjul det er så nemt at overhale dem allesammen en dag siger det smak med fjæset ned i asfaltens urteblomster smak hvad laver han skal vi ringe det er ligemeget altid tænker jeg på manden med de gule tænder og hvad han gør næste gang han ser mig på fortovet sikke en ballade ingen varme de tager røven på os stod han virkelig og røg heroin den stakkel har tjekket varmeapparaterne pap og plastic det hele ikea-simili frederikksundsvej-look første gang i mit liv så jeg en hjemmehjælper [28] på de gyldne gågader igår hvad laver du her turde jeg ikke spørge jeg troede i holdt jer ude på den tunge ende af Nørrebro og den efterfølgende diskussion den flommefede Janni pænt ansigt men bred som en ladeport [29] ikke til at åbne har hun taget det store skridt det har de aldrig når de siger de gør det typisk amerikansk det er bare for forpulet meget hvorfor blev jeg aldrig violinvirtuos det havde været nemmere på alle måder feteret selv af ens eget habit altid i gevandter beklappet og interessant så kun man altid være lidt radikal og sælge flere plader på den måde jeg glemte mit følelsesliv i en pose i en elevator i et højhus i en bygning der ligner mit raske ben i den by som intet har tilfælles med hvad jeg har lyst til at skrive om men som alligevel indtager en vigtig plads her da bilerne kræver deres opmærksomhed [30] når jeg tænker over dette og ser den ensomme sildemad på bordet vægrer jeg ved at anmelde mit tab der er sikkert nogle der er løbet med posen alligevel tømt den for sit indhold og efterladt det på en eller anden rasteplads i Nordtyskland det er fanme for meget de forpulede røvhuller hader dem allesammen selvom jeg er glad for fire piger der stimledes omkring mig for at invitere mig til julefrokost men jeg synes virkelig de kan rende og hoppe og kvinders svaghed undgår bevidst så meget fordi de tror der er noget at tabe det er tid til noget action hungrer virkelig efter et frigjort trip eller en øl-historie med bovsteg [31] til det kunne være sjovt men lærerne eleverne de er bare for meget de kan allesammen rende og hoppe jeg skider virkelig på det hele undtagen mit manuskript har lige omlæst den første kritik hvor de ber mig om at holde kontakt det og varmen ville forløse det meste så ville det endeligt være muligt at tjene penge og aktion på selvmytologisering speed og ekstasy er det sårende for mig at høre det hvorfor kæmper jeg imod er der noget i det noget godt noget forkert hvorfor er jeg så vrissen er det billetten den sindssyge far der bare skulle hænges eller en mor der ikke kan hjælpes en familie en kæreste venner alting er forudsigeligt jeg har lyst jeg må der skal ske noget tænkte på at holde bryllup på på en båd [32] det ville slet ikke være usandsynligt at hoppe overbord ligefør jaet skride et eller andet sted fra på en frisk droppe alt bare begynde igen give friheden en sidste chance selvfølgelig bliver jeg sur og vred på mennesker hele tiden fordi jeg lever så uudfoldet jeg må virkelig overbevise hende om at tage med mig et eller sted hen ellers bliver jeg syg drikke rødvin i Liege som AU sagde (o.k. øl) men det er ikke hans skyld hvorfor er de så bange o.k. hvorfor sukker shogun sidder bare og er en klam fugtig spaghetti på væggen handlingslammet fattig ude af stand til at være dygtig jeg ved ikke den store klan bare bo i et økologisk supermarked leve på en cykel syd for alperne gå rundt med en stor kniv og være sej og vide at det hele skal nok gå aldrig nogensinde skulle hive det frem af posen at man er sej fordi det er man bare ingen forskel på udtryk og indhold når man har taget de to skridt ekstra krydset fingrene sat sindet i bevægelse for en undskyldning håbet på forståelse og set skoene i øjnene undrer man sig alligevel over at man altid skrider alene jeg forestiller mig et sted en forsamling af mennesker der står i vejen for hinanden der har forstået situationen og kalder den “centrum” eller andre vigtige ord i den retning hold kæft den lille nar til granau sked grønne grise evaluering er bare den smukkeste opfindelse det skal helt klart med i jeg hader Danmark jeg hader jeg hader hvad hader jeg hvorfor FOR nu skal cigaren ryges ham Bach med hans sprudlende renhed der sprøjter overalt i smukke mønstre hvem er det der skal leves for gule vægge [33] lysene brændt ned forfærdelig at spise julemenu på andres regning med Andreas der bare var så ærlig og rigtig vi blev ikke ubehagelige af den grund man bliver handlingslammet af at forstå Ulysses [34] var hans forpulede kommentar til min erkendelsesidealisme jeg har fundet ud af det essentielle her i livet handler om nøgler varme og ikke Kolding interne stridigheder på diverse thermale plan der fordrer ganske specielle proteser hvor længe kan vi holde det ud med dårlige rygge fag som ingen kender til satans vækkeure der brøler i hvert øre men jeg helmer ikke dynernes livtag JM ringede lettere genert over at det var Janus i teatret det kan være mærkeligt nok fantastisk en brink er vel også en kant af en slags giv mig bare et ben hump mig ind i receptionen ind og ud igen slak ! en kold venstre skulder uden sympati krig krig det er satanedeme koldt efterhånden de tar bad dernede hvor fanden får de det varme vand fra bare en tilfældig ledning måske bindegal dør blindgal hmhmhmhmhmh han sidder og rødmer helt ned i sokkerne den stakkel hvor mange sider monstro gaderne i København er frygteligt trætte af at blive trampet på hver dag de får ondt i deres rygge og må krumme dem om natten bare for at strække sig lidt vi andre får ondt i fødderne af deres hårde rygstykker og må lufte tæerne om natten i vores senge 20 der skal koges ned til lutter hårde og ufravigelige sætninger der sætter sig i baghovedet magelige og arrogante mange lækre ting vil ske snart ribbenssteg og BIER og piger på og omkring bordet den satans mystik jeg lægger stille aftener ned på papiret og lægger mig selv ved siden af lidt mindre stille urolig over tavsheden og en løs træthed der er tanker i luften der stikker som myg der klør ar i min blækblege hud jeg beslutter nok at forlade denne side manana aftenen lytter blot til sig selv til mørke ord der breder sig ud i både sår og ar en blid og smertefuld væren der vækker drømmene til live forløser en anspændt krop og overlader usikkerheden til søvndyssende spørgsmål dagen nok skal ordne hvor får han den fra hvad gemmer han nede i de sorte dybder som vi kun har fået lov til at glimpse sjældent og ofte ville gerne have været i skole lå der og hjernen rasede frem og tilbage i flere minutter indtil alt var tabt igen det kan også være o.k. bare glem den dårlige samvittighed alt er tilladt men kun hvis man ikke har dårlig samvittighed over de besnærende marokkanske rytmer igår der vuggede sig ned til skridtet i salighed over at have inspireret lækker sex SEX tststtsttstsssststtstt det kan forbedre sig hvem skal man ringe til det bliver en ren ørken nytårsaften ingen tror rigtig på det her det gør jeg heller ikke men selvopfyldte profetier kan også være lærerige så bestikker de mig med to pakker tobak til at skrive ordet KVALITET jeg mente det vel også men bare ikke på den måde satans glohede træsko og lort i skuret der kan man bare se vittigheder er ikke gode nok mere der var mere gods i dem da man synes det var sjovt at le nu ler man bare hnnhnhnhnhnhnh som en travhest der halser efter profit til ejermænd hvis fejldispositioner har vist sig at være absolut fejlagtige MAHLER [35] hm hm SLAK fup og fakta vi skriver imod larmen er vel noget pis tager sit udgangspunkt i verden for mit eget vedkommende vil jeg tage indgangspunktet i det urimelige i et sådant projekt ja dejlig er den himmel blå på det jævne på det jævne så kan i fandeme få juleklokker hvis i vil en spændende mand men kedelig far der skider på sine døtre stik imod alle normer man sku tro det var slut med at skrive sådan noget lort man burde biografisere den jævne mand afsløre hykleriet selv i de små hjem diskrepanser gardinfarver imellem fede koner og bumsede knægte gør hvad du vil men gør det stort bliv gårdfejer men bliv en stor gårdfejer ja selvfølgelig er det umuligt at være forstående og entydig på engang især under indflydelse af tre kasser øl lort fra den ene side sandheder imellem bøvsene gråd næsten ned i øllen skød skylden på kvinder mine fingre ryster af tre dages lort i byen det er bare for meget at sige at jeg startede som telefonsælger [36] på informeren for at træde ind i deres amphitryon og så gjorde vi begge to sigende drømme vidste ikke hvad vi skulle sige til hinanden det tager lang tid at genoprette hvorfor skal det flaske sig på netop den måde nytårsaften bliver endnu værre med Frederik og psykolars der lader sig invitere ad omveje dans med sakse der glider hen foran øjnene umuligt at skrive hurtigt print det ud siger mit baghoved jeg elsker mit baghoved et baghoved med pejs og gobeliner og diverse søskende der sidder og ler af hvordan der charmeres det er umuligt at gøre noget ved det vel mænd går efter de store knæk og det kan ikke lade sig gøre at hoppe som en vildkat på store store fyre ligemeget hvor aggressiv man er men det gode ved at være voldsfascineret er at man ikke er bange for at gå i byen er det for mange film skal man se flere af dem er jeg determineret af en håndfuld hollywood producere man burde næsten tage derover for at lave bloody Marys til dem stive trætte fingre taler ud igennem øjnene måske vil hun gerne have at jeg skrider et stykke tid alene måske burde jeg gøre gider ikke vente 10 år på en eller anden  chartertur [37] sagde også at jeg ikke kunne holde ud at være den eneste der prøver at tage chancer udvikle sig bruge initiativ til at forbedre hvad et eller andet det er et åbent sår sværdet to en halv side det gør ondt at være et sår mennesker der i hallucinationer og fantasmagorier ligner peberbøsser og brodne saltkar waaaaaaaaahhh vig fra mig din tølper det er udtryk for sygdom at være et stort sår var det rigtigt alt det der uden rammer er det rigtigt nej selvfølgelig ikke William shatner det er en mulighed træde frem alvor og medmenneskelighed og blodrus og krucifikser [38] i underbukserne den dybe stemme bare gøre det på tæppet kigge dybt i øjnene komethalen der trækker sit slør igennem natten som en tændstik hvorfor svarer onkel ikke vil de udfritte mig der ikke mere tid hele munden brænder og der findes kun sjældne midler til lindring af svælg og hals derfor ingen gløgg mer ingen øl opgivelse af enhver grisemad det er sådan fordi et søvnigt sind kaster sorte lagner over vindueskarme lys syl eksotiske postkort ender altid på gyldne sokler beskuet og pillet på af magtbegærlige støvpartikler der danser deres forårsdans for bløde puders knapper der foretrækker at rejse inkognito på flugt fra flugten ingen blindgyder er der i dette paradis dørene er blevet hægtet af forlængst stablet op og solgt til barrikadernes talsmænd sigøjnere og møbelhandlere der er kun friheden tilbage og det er den støvet danser forså jeg ved ikke hvad det er de sidder og laver føler mig som en genert tank en gang imellem et hårdt panser men det er lige meget så julegaver ja ordet trænger sig på synes at tårer er udtryk for problemer gider ikke købe bøger om skovfolk hellere om bjergfolk måske kommer jeg er blevet for gammel til pubertær gaveudveksling det var en god frisør store hvide lokaler rimelige priser 37 år på bagen en halv snes skaldetheder på en dag kvarteret ændrer sig ret ikke slavefejl nu ret ikke marcipan er et platonisk produkt meyer eksisterer kun i en idealverden det er sådan man skruer sømmet i oooooo ved ikke om noget er tilfældigt det vil være godt hvis  han flyttede ind især anlægget den der piltast er der nogen ren hoste udtryk for anpartsangst forbrugerrådet øv ord ind og ud den film burde jeg selv lave Åge Melet [39] er  historien til litt.vid. en bager et brød ikke tænke hvad nu det er fordi det blev printet ud ned og køb en bøf en burger en pizza vi deler allesammen hvad nu parentes gammel søulk på orlov endnu en lang gåtur gennem byen skuler efter tanker i skyerne der spredt migrerer bort herfra vandrer selv rundt uden mål ved ikke hvad jeg vil. søger ambitiøst det formålsløse higer efter et visualiseret udtryk i gaden for den adspredthed der kendetegner det flakkende liv jeg ikke er begyndt at vænne mig til. en systematisk symbolik. alle bevæger sig et sted hen og jeg ser mit fravær i deres gangart hænger i limbo anser opad og nedad men kender ingen tiltrækningskraft eller er det to der trækker mig i hver deres retning vil jeg sprænges som en elastik vil jeg plumpe ned i asfalten vil jeg pustes bort af et gratis vindstød det er ikke til at sige hvem kan sige noget er jeg en intellektuel tropefugl er jeg spiraler af tvivl skærm ryk dig ned tik tak tik tak for kaffe kefir hvad skal det nytte depriiiiiiiiiiiiii Øv hvem er det der ringer intet arbejde penge en lille en på sinkadusen kraftwerk valuta for satan kan det passe er det messiaskomplekser uigennemtrængelig du er dum dumhed er et stort problemkompleks i moderne dillematik agurker der strutter ranke i landskabet bidt over circumciseret af gartnerkonefortænder alle snyder alle tatoveringer i øregangen jeg vil så gerne alt muligt må jeg det alt ting skal komme automatisk et tryk på en knap Forum bliver min sidste læser hans lever skal forsøge at komme ham i forkøbet det er anden gang han optræder julebræk ljublana ved ikke gentagelser komma nul dut braktud silke i skorstenen kom nu hvad skal jeg skrive hvem kan bruge det til noget det afslører bare min mangel på fantasi det er ikke noget problem at kaste spørgsmål ud brugte ordet synd for første gang i en meget uheldig situation  noget til maven gu er det ej sanseligt et stort ef små lande præsidentvalg [40] epitomisering af hermeneutikken alle de glade århusianere sociale og gode de burde fryses ned til det næste århundrede lalleglad provinsialisme heller ikke jeg må gentage mig selv heller ikke jeg må klynge mig til en selvskabt identitet ingen guder alene med det franske sprog, slik og plovfurer. et farvegradueret æble som nogen har sat tænderne i og en liste af mennesker der synes at være velkomne i en eller anden sammenhæng med nogle fransktalende schweizere der har lagt en billet ind på blid voldtægt mens de allesammen klager over at der ikke er kvinder nok men er der det det ved ingen tak siger det en eller anden form for rytme der ikke slår til ingen toner i det jeg ved det ikke skal være min sidste sætning en dommer der  klør sig i hovedbunden før han udsætter sagen hvad nu ryste ryste stærk blid kaffe det er så banalt aluminiumsruller kan man vel sige med slangekrøllet majonæse ny stavemåde nu er det din tur til at pille nye svar ud af såret og når jeg vågner imorgen ta’r vi det første spørgsmål sydpå og satser på at det vil få os hele vejen derned det er helt tomt ringe i vandet der slet ikke er vand måske er det ikke tid men afstand d.v.s. hele vejen ned for det passer altid ca. ligesom en busplan hvor passagerer ikke eksisterer rytmer på panden det er synd for jeg kan godt li det det kan jeg virkelig og så begynder hun at tude helt pludseligt jeg forstår det ikke det skal du heller ikke maveknuder har lyst til at lytte istedet for tørre jordbær og havregryn et fejlkøb ved siden af chokoladen man kan vel lave mad til mere end 10 mennesker nu går det helt galt briller volvobriller EUREKA det er jo det og så ham der der bliver nød til at løfte hovedet som man ikke ser den livløse dam ja dam uden fisk i buske omkring man tror ikke den er der undtagen når man flyver i ballon jeg troede først at bungyjump foregik fra ballon splittet mellem tøsedrengevrængen og mandighed borgerkrig i Grækenland er jeg helt med på ikke paintball gå på kompromis udlev lortet på en plasticbane forestil dig at du er lorten forestil dig at der er dig der skal op i hunden igen [41] ind i bilen ud af byen hvem skal styre det rattet kan ikke styre sig selv hanke tanke honky tonk fickyficky small-talking gatecrashing brown-noser [42] ja ja ad omveje mellemregningerne er forkerte selvom man altid når frem til det rigtige resultat citater virkeligheden er et citat kaste en pil ud i nebula kosmisk kaffefløde et lille apparat der smittes med uranesiske skoldkopper jeg sidder ved et bord i en stue ikke mit bord ikke min stue jeg hører et svensk spøgelse trække sine lænker rundt i lejligheden folk tror jeg bor her og kommer og sætter sig i sofaen åbner køleskabet låner nogle bøger nogle film en prisme der deflekterer andres grådighed overpå sagesløse mennesker der troede de spejlede sig i mig og derfor sympatisk men det er ikke et selv blev nemlig bortforpagtet i en lang og behagelig proces hvor jeg glædede mig over at jeg overhovedet var et ejendomsforhold værd telefonen ringer det gibber  i mig for så ved jeg at tiden snart er inde til at give med den ene hånd mens jeg låner af den anden som et sidste forsvar alt imens hun ser på det og forfærdes over de slappe illusioner de skiftende sammenbrud puha krampetrækninger det flyder overhovedet ikke spaghettiholdere pastelfarvede æggekogere omelet og rulletrapper come ON pliizzzzzzzze kåm on han er død og efterlod to smukke døtre og en søn tynget af gæld som skal med op til Petrus måske han vil udskrive et symbolsk beløb det er næsten lidt for meget hvar penge penge av tomat en kold og hård vinterseng [43] i selskab med diverse selvnævnte samnævnte støjrockmusikere der kan deres producerabc det er lidt beskæmmende med banalitetskarina der skider i bukserne hvergang hun ser en neger der rapper det er så cocktailtungt en halv flaske whisky og lidt fjams Liselotte Norups dejlige patter [44] æj hvornår sker det hvornår AL rararararararar der er intet at sige ræk mig flasken kom nu hvor er de grønne fantasimarker blevet af de små børn der skyder på hinanden en brahms med en masse fed syre i skægget altid kommer det an på sne sne hvor er der sne din kodyl Tarrtttte min lille søde italienske døgnrytme der lægger op til dans men som må henvises til bænken som den varmer med en masse andre sukkersødesure mennesker prutttttttttttttttt en pige der ringer en ring der pier jajajjajajajjajaj hvorfor goldt er drankernes tånet puster luft i munden og agerer englekor sprukne læbers evne til plaplaplapla opløser en hovedpude i et glas vand som jeg drikker for at holde mig vågen holder mig vågen, opløser en seng i et glas vand for at dulme hovedpinen tænker klart igen men vil alligevel gerne tilsløres så jeg opløser nogle gardiner i et glas vand som jeg drikker bliver træt og forvirret og opløser en middelstor by i et glas vand men ender med en søvnig krop der nægter at sove og et småligt sind opløser til sidst storebæltsbroen og en halv mejetærsker i et glas vand som jeg drikker og forstår endelig hvor meget JEG KEDER MIG det er så svært kom med en hank en hankekage en souffle med søm i lys urinrørsfetichisme kom on din lille pikslikker just do it Austin Metro Paris pot hvorfor det kan ikke være forkert noget af det som der hentydes karamelkulørte farvestrata i flugt gennem væggen porrer [45] på huden det kan jo godt mand det kan det hvorfororororooroorooroorororo do it tomt Jansen min lille volvoguitar jubelpessismisme og kaffe kulturkanoner plingling nytårspenge og råb og skrig og vodka i øllerne dumme breve der stopper lige her møl i morgendisen blændrammen endnu et opsving i kødelige konjunkturer der er kun billeder tilbage når indholdet er sevet ud bagfra ned på plænen ned til folket de sutter allesammen på deres identitetsdannende paraplygruppetematiksoprørsangst Michael strunge [46] som en anden don juan i natteflimmer det er dog dårligt latterligt at læse ingen kageform i det det er ikke nogen disputats for hedehelvede hulen og sagomel og grynforretning mælk er sundt men hvorfor skal det gøre så ondt Larry holmes bokser stjerne sveddråber til kanylen men men hvad gå rundt på cirklens overflade i håb om at danne sig modvægt til graviditet med vokse mænd og kvinder i uldne læderjakker disse trutmundede spejderdrenge og deres teltbyggende voldspolitik snitsår i reklameverdenens fortryllende stædighed balloner ud til folket kaudervælsk sandkagetobak støvet vådt lag i bunden af terrariet [47] hvid glas porcelæn idag må det virkelig gå hurtigere forbandet alligevel en enorm trang til at bande fede akkorder eller løb op af de sorte bjælker små hop ned på hvide vipper bare det var mig en sej neger der bare bokser i klaveret en kølig aften i münchen bare så skide på at det kører som det skal hurtigere raketter ind i små øjne ba ba formiddag i Paris det er simpelthen for meget politikken konkurrence må jeg ikke glemme kan det skrives en jordomrejse må begynde at skrive den nu en lille side om fantaster en jordomrejse på tyve dage kan jo være, en første konkurrence en lang næse til de atlaskfikserede dummernikker blod og spyt i geværløbet hvorfor er Sune så uringende i sin personlighed åndssvag gave farveinddelte oste må skrive et brev til det kolde frostland deroppe pigen fra en unævnt øgruppe i norden bare så lækker kom nu ni ti elleve tal serier i hovedet ikke ladesigfrigørbare slalom ned af tonebjerge så forpulet smukt en kommen kur rens ja jaja j aj aj aj jj ja ikke et ord blev mælet under julefrokostens pinlige efterspil hvem er han hvem er de jeg er ligeglad med dem på en måde men må styre gangarten blive kleppert igen konstant kortere og kortere en Jack Daniels på det sorte spejl en enkelt lille lampe ned på hænderne Karl-Erik [48] clive og Tobias der sidder i et hjørne med alle deres velkonstruerede komplekser det lange skæg filipenser tale der tryllebinder svinebundne lystdrifter en gris over bålet drejer og drejer to Paris ned til mor Shakespeare læse op fra den gamle sofa med en kat i den anden ende hvor blev han af ham James med brillerne og Jack for helvede det er dig vi skal bruge find ham uiii [49] hvor det svinger det er ikke til at forstå taster og programmer og planer der udfolder sig smukt krusende på længselens banalitære underdrev okay den lader vi gå det er bare wowoowoowoowooowoowow oh [50] ja videre i melodien dumdu dudjm en stor bas en sammenbidt herre med trang til kornfarver det ligner ham ikke men han gør det yes klap i bare det stopper ikke astrallegemer i fru drusses paryk en trompetsolo fling fling nu gik jeg i stå whisky tobak mørke kældre ikke specielt fordrende for fantasien denne lille plade med usynlige riller hvor er det bare lækkert der er aldrig nogen der har påstået at det var morsomt at være melankolsk nogle gange der hang vist udtørrede håndklæder på vaskesnoren mellem hvide lagener og stribede bluser græsset er tørt ingen mennesker en hund sover i det fjerne de store tunge hvide skyer driver langsomt henover hovedet på os stenene ligger og sover den støvede jord prøver at snakke en sommerfugl til døde ude på landet langt væk fra enhver storby hvor varmt det end måtte blive er det altid muligt at lægge sig under et træ med en karaffel isvand i aftes eksisterede fjernsynet ikke og vores sind fyldtes med håb ingen hører hjemme her fremmedgørelsen er nemlig total naturen ignorerer menneskenes forsøg på at tilegne sig den visuelt nogle mennesker har endog skammet sig over deres selvsikkerhed over deres skråsikre botaniske holdninger mens de stod her det er derfor at her er så tomt ligenu fordi ingen morale vil præsentere sig det er ligegyldigt hvad vi tænker og det gør ondt i nakken jeg har ligget i hængekøjen hele formiddagen og kigget på skyer mens du snakkede i telefonen jeg kunne ikke finde noget bevægelsesmønster i dem ved ikke hvis have jeg ligger i hvis stue du har siddet i [51] knips med hænderne din lille hvide satan du har bøgerne derhjemme men siger du noget selv hvad er det for en plante du forsøger at gro der på fortovet er du en fri ånd eller hyr standard repertoire måske hørmende hortensia glemt nede i sin egen lille forpjuskede gave som ingen giver hende jeg var  lige ved at sige til hende at hun skulle rende og hoppe det siger man altid lige efter personen er gået utrolige tilfælde lige når man skal sige det er personen lige gået det er typisk mand i hede hule helvede marcipankultur det jævne menneske forstår ikke 112 grader gu gør det så bedre end i nogensinde havde forventet autumn leaves er der syrenerne er der Inger Christensen er der jeg er der det er vel nok logisk mand en telefonsamtale hvorigennem døden ånder sin parfumerede galde andet kunne ikke falde mig ind KJ my main man og så den lange togtur med tværsnit forbindelser der alle peger på sammenhænge der ikke kan igendrives satans sådan er der så meget frosties en mangelvare en tomhed et fravær en død frosties som ikke er der er det som døden klemt sammen i en tom kellogspakke nede i skraldespanden døden i skraldespanden døden lugter skraldet har det fint vi hopper rundt på mærkelige stylter det gør vi jeg fortæller I tell you we do man speak to all the children ewrything dat kan liv and muv upon de erth [52] åh ja jajajajajajajajajajaj hvordan skal jeg komme udenom at livet har tendenser til at vælge kedsomheden hudplejeserier hvert eneste år andet har vi vel ikke at vælge imellem mig og menneskeheden er der nogen der står sammen så er det mig og menneskeheden vi har det bare fjong NEJ! sig det sig det som det er i forpulede vaskekoner hvornår vil i nogensinde bare gøre det i ved tag verden som en gave en udfordring ikke som onde bakterier [53] der kun er ude på at spise jeres potteplanter for fanden mand lange lange hvide vægge af menneskelighed alt imens en eller anden råber og skriger det er synd for ham  giv ham en pille eller en til eller mange det er synd at han har bind for øjnene jeg kan ikke holde det ud det gnaver i mig ufrihedens parasitter har fundet en blød brie i mig en modnet gul lille satan kræs for velfærdsgastronomikerne forpulede krebinetter aldrig har det gjort så ondt at spise marcipan godt man har eco forpulede sjælevandringer det skal der mere til af rød flødeskum på den blå kage kom an byg jeres telte køb jeres springforme lad det vansmægte af inderlighed lad dunsten af jeres fantastiske holdningsvilje nå ud til provinsen det er der man har brug for den eller har jeg misforstået øvøvøøvøvøvøvøvøvøvøvøv fireogtyve sekunder dejlige lår med blonder en lille kjole nu sidder jeg her hvert eneste lille sekund er en eksistentiel afvejning af det minut der gik det lille ansvar der betyder alt om det er rigtigt ved jeg ikke partituret blot en mikrokosmos af fingrenes egentlige villen sådan sidder jeg her og det går man kan kan hvis man vil kneppe med en lækker obs pige det er det jeg ville eller opleve det forpulede faktum jeg skrive meget langsomt men det er en lampe så flot og lækker så ruller pengene en lille underskrift hvad fanden ved de om paragraffer stinkende Sussi styrofoam Sally lugtende Lucy parfumerede Pernille jeg er digter “kunstner” vi forstår hinanden en stor seddel jeg skrev til b jeg ligger næsten med hovedet i tastaturet hun hoster blå badebolde ud af munden og tårerne triller ned af den ene kind mens hun venter på at det skal gå over tænker sit vender sig genert og ønsker at hun kunne hoste ud derhjemme i soveværelset jeg forsøger at aflede hendes opmærksomhed for jeg står nu på et ben og jonglerer med ti bolde mens jeg synger min fornuftige sang om dengang vi aftalte aldrig at skulle ses igen og ende som det er endt nu du med smerter i brystet og jeg der kaster dem virtuost rundt i luften indtil alt triller rundt og vi bliver svimle og kun tør være alvorlige sammen af frygt for at glemme hvor svær kærligheden er hold kæft små firkanter i hovedbunden det er ikke så sært når først det er sært at løbe en kilo eller meter Peter sådan siger man AHHHHHHHHHH a la vibrato tching tching det lader sig opfriske små lille ord lilllllllellelllelellelleelle det lille ord der volder så megen skade let the fingers do the walking tænder mig en smøg jeg er imod alting jeg hader alle mennesker alle  især dem der er søde ved mig aaaaaaahhhh pronoia mit lille ord der hvisker sig ind i natten bagefter læse de små digte  en hvæs fra den lille smøg uuuuuuuuuuh hvordan oversætte outum livves jeg gider ikke mere du dudt det er snart færdigt så mange øller hvorfor mit ynglingsord spørgsmål uden håndtag kigger på uret  hvor meget skal man ryge - skaldet - for at være kuul alle de lækre forpulede piger der bare hdfkjhdfkhdfhdsfhdshgifyhgaig shgdk jeg hader alting ikke mig selv - et prægtigt menneske hvad har min underbevidsthed så at byde på idag denne mærkelige dag hvor jeg virkelig er ved at blive sindssyg af ensomhed fuldstændig bristefuld af alt og ingenting med sorte tænder og skovsnegle der sniger sig op ad sengebenene en lang og mærkelig togtur snart hvor jeg skal sidde og kigge vantro på køer på markerne de forbandede dyr lever bedst bag trukne gardiner strunke patter det er mørkt hele tiden og det er umuligt at lave en ordentlig smøg kaffen er lunken hele tiden toiletpapir og fugtighed og afrikansk musik der gør det hele lidt værre hvad har jeg udrettet absolut intet det er et helvede et tykt lem i hånden og så ikke mere en tiltagende hjernevask forplumring i mine  vandrør okkerbrune klumpede fjerne tanker hvordan tænder man for det varme vand det er næsten eksistentielt bac0n der står og steger helt alene et par ivrige gløder som lopper på træstammen der ligger der tung og som har været objekt for min opmærksomhed lige siden fodboldkampen sluttede og bilder mig hele tiden ind at folk ikke tænker noget derom har andre et rigere liv med deres forpulede akkorder det er virkeligt mærkeligt varme og sne og save brænde og sove ikke sove det er ikke godt for noget har lyst til at slå hårdt i bordet til alle mulige potentielle sølvbryllupper men der er ingen everyday when im away theres been a few every day i need a hand lortepop mahlker en teoretisk ko fordrer en teoretisk hånd alene efter intetsagthed i hundrede  år ingen vrede men masser af idioter jeg tror ikke jeg kan mere læse en avis o.k. men om hvem essay kulturen degenerere var lige ude at danse med en gryde i bad som en stenaldermand på hug med alt muligt lort i håret og en tiltagende selvmonolog hvor er de henne de sorte måner man uheldigvis sluger under forlovelsens broer de noksagte spiraler genopståede påskeguirlander mærkelige ting så modig en sky der tør obstruere for solens keglespil bandemagi vi skal nok glemme så ussel en himmel fem otte og tyve standup komiker min røv samtaler hukommelse det er mærkeligt syrrerererererrerererreerrerrerreret røde røde skyer i baggården [54] med alle de tavse vinduer hvor folk promenerer deres silhuetter med en tekop i hånden eller et sjal der bliver lagt firkantede farver og planter der står og misser med bladene sådan er det her på vesterbro der bor mennesker i de små lejligheder nogle af dem har bad andre ikke appelsinerne på bordet opfører sig som et par spanske guitarspillere på turné og de nye tennissko i entréen fletter hår som gamle elskere og her fra det lovende morgengry skimter vi et egetræ på joggingtur mens vi selv stikker rødderne dybt i vandsengen og pifter sympatisk til mælkens ukomplicerede flirt med kaffen som vi glemmer at drikke fordi vi er unge og føler os sådan sådan går det men om sommeren som man allerede kan lugte herfra da rykker med samvær ved træbænkene og eksotisk grillmad der kan jeg ikke følge med står altid heroppe og skuler skuler ondt og grimt fra bag avisen ligesom deres søn hendes bror ikke et ord bare onde grimasser fra venstre side små klap til børnene for han er jo en god mand [55] sådan fortsætter det middag efter middag et lille avisudklip fra bilsektionen så et par anerkendende rygsvaj det er umuligt på færgen sidder og brækker mig over olien i dressingen peberkornene i fetaen hun er slet ikke slet ikke ikke grim det er hun ikke og fik tilbudt den halve million og han skal i fjernsynet på søndag fordi han sælger ishockey tøj jo han er flink nok ham Morten c forpulede langlemmede hingst med det glatte hår og den socialdemokratiske dybde i øjnene sidder og onanerer ved klippebordet over de fede sparkescener husk at fortælle om en krop der skriger “KOLDBRAND” midt om natten et arbejde der er tøvende skizofrent vakler sikkert mellem tilfældigheder og amatørisk ekspertise en stærk lystmoral der bønfalder kroppen om hjælp en krop der trygler viljen om hjælp et sprog der træner sin stemme til at kunne nå alle da den ikke kan nå de få kaffe og cigaretter der duellerer i baghovedets riddersal (kling-klang kling-klang) en forfængelighed der ikke magter at skulle gro både drømme og tanker en tålmodighed der forbereder sig på det næste midlertidige udbrud og en øm minimalisme der forsøger at rejse sig i skriften sådan er der mange der leger på skærmen afsløres alt jeg ser lige igennem hjernevævet det er interezssant [56] og kompliceret men lad nu det ligge for hvem har ikke før prøvet at drikke kold kaffe og sidde og tygge på desperate formuleringer det er så fint der er så fint spytter det ud umiddelbart efter cykler henover torvet på vej hjem sådan er det bare på vej hjem aner ikke strukturen i elendigheden bare små hop fra den ene kasse til den anden og så det iskolde blik jeg fyrer afsted især i bussen det betyder ikke noget for mig dang lige i flæsket tag den moster  og dameblade og chokolade og cigaretter og bagspol på kassettebåndoptageren til Århus igen til smilets by langlemmede duller der alle har fået drinks af selvsamme Morten og som de dog ønsker at kunne komme derind i studiet og komme på listen blive hængt en efter en frivilligt op ad trappen to sorte flotte cykler det kan man smage den sorte farve mener jeg rusten men endnu ikke penge til den store tykke lås med væsker i bankende metalfibre der ligger og sover COIL ummmmmm det skal ned i orddesserten når til  næste romanmåltid sendte det hele afsted i en bred kuvert med klister på efter nyeste tekno letvægts mode op i flyveren afsted til det angelsaksiske papir på skrivebordet NOT BAD og tygger på den våde cigar de gule tænder som en pit bull om sit første kødben seler ring dog til ham A NAME ! Schyh nu sidder jeg her ligeså stille som en lille mus vækkeuret er sat til tasterne uden pil pilene uden løver anti-humanisme som udtryk for økonomisk korridor fetichisme hvad det så end måtte betyde ihvertfald lange trave ture angsten for det tomme klasseværelse [57] meget høj pige med honningstemme og lange skadede ben larmen fra regnen der blæser mod mine vinduer er snart total det larmer helt ned i min lilletå der skælver af frygt over dette ukendte som kun er en dum projektion for mit humør lige nu for det regner jo hver dag og det er ikke altid jeg synes det larmer og forpulet lavstammede fascist Martin på de lange gange må gå lidt tidligere vi mødes dernede og så en omsorg for den etiske sammenhæng for den gode tanke det gør ikke ondt at tænke det skader ikke nogen det kan sælges i små petitfour mapper til den moderne husholdning sådan lidt fedtet naturvidenskabeligt hår med en grænsende naivitet vigende for eternit plader og tørre lunger angsten for den molekylærfrie ilt sådan tager man det bare fedt skoene ind i olien ellers går det galt lægge sig med et bat i hånden en sofa derude er malplaceret som en ræv i en hønsegård kan de ikke se at arrogance kan låses inde i skabe bare man afleverer nøglen som der er plakater af over det hele langsomt går det min lille fine ven tik tak [58] er navnet på myntebolsjer i små farvede plasticglas kapsler sammen med kønder sårprizze en sit down roman regn igen et hul i skyerne sol naturen er der bare det lever videre uden bøgerne eller med bøgerne vores alle sammens gode ven niller den bumsede satan med de der stramme tartan sokker der går helt op i skridtet det er meget svært fordi hvis man tager af og lægger det sammen med b får man en sprogfejl faktum er at han er tyk og skaldet på trods af sit gode humør og  sandwichrester i skægget frem og tilbage foran tavlen kaster kridtet efter elevernes øjne fuldstændig umyndiggørende provokerende savner de glade dage hvor en feltration strakte flere dage på trods af midlertidighed og beton over det hele malet javist men af hvem spørger jeg hjem lidt tilbageholdende idag høflig skæg men kvælende en telefonsvarer med reversibelt lakridsbånd [59] der var den endelig en hel dag uden kongens mønt cigaretter to styks ind ad posten sådan får det være blåt plastik [60] og stempel lige ned i vævet fosse som en potentiel mand ud af strimlerne nu forstår jeg endelig begrebet real numse baller to styks et sæde en stol svedperler fanget i lynlåsen sådan sidste gang det ord bliver brugt som postkort af mit selvbevidste interiør en helt alene-dag solskin o.s.v. kiggede lige efter revnen om der kanske kom noget ud af den og hvad der dertil følgende måske kan komme ind former er ikke kun korrespondancer det er i høj grad bundet af press forstået som et tandhul af eksistentiel karakter jajjajajjjajajajajajajjajajajajja ved slet ikke noget mere tårer løg skræller minutter cykel olie dressing kæde ordkæde lyskæde boksehandsker travløb lister træ paneler hælervarer penge senge tobak cola og chips ALDI mad leverpostej T-shirts underbukser det er helt troligt når man fræser igennem asfalten på det sorte lyn lakrids stød i lyshastighed fra himlen læsning brandon institutioner og sex hvorfor dit og hvorfor dat endnu mere dildo syltede dildoer små grønne rynkede ting udslet omkring munden en høflig attitude knapper og klokker og penge tilbage og telefonopkald og slavefejl og rullebånd og tomhed angsten for den tomme disk frysekød plastikindpakningsplastik netto tilbud [61] skæg sladder ret hurtigt bas og lys og noder og sider i en bog til aflevering om et halvt år inddrivelse af gøld til Oles fødselsdag i det offentlige skærmtrolde vi vender tilbage til dig snart du er god nok ja vi har fået din ansøgning og så tavshed hjertebanken halvfamilie på besøg clockradioerne de altid står og blinker deres syge røde nuller [62] et stereoanlæg med ostetalere det var måske ikke helt blues-agtigt sådan at køre op på himmeltræet og se på gule legobygninger og smarte bemærkninger og kolde øjne og fuld mave en velpolstret familiefar der udstråler autoritet er den eneste der ved hvor fjernbetjeningen er makeup lige fra om morgenen en maske måske donere sin krop til BR legetøj num ser står der det veksler hele tiden to tusind femhundrede tegn kan ikke føle med smerte det er umuligt har bare lyst til at ryge mine cigaretter og lade det ligge og nu får vi se og du har mit telefonnummer og det skal du ikke tage dig af og en sort spand med lidt vand rundtenom og lemmings fra halsen opefter svømmer i olympiske farver i kinesiske menneske lagkager og en flamme der tisser på øjnene kom on Lars P hvem er denne monomanoide mand der strutter sådan med bildækket hvad har han og tilbyde hvor er det golde månelandskab på vej hen ind i øregangen måske går det hurtigt nok enogtyvegear og en lille skærm og polisen som man bare kan køre fra hvis det skulle være nødvendigt en stor fed check og så købe en masse ugæld og en lædertaske og en lås og lygter som en jeep over fortovskanterne bestige mount hundelort i førstegear med et pustende næsebor på pedalerne subtonisk og diatoniske og dødsangst og forløsning nej gennemløsning af musikalske strata [63] der mistede jeg et par sving en bogstav marathon telefonerne har altid ikke ringet når jeg har trænet små puder af læder ti styks på en robot der kan gå zigzagge sælge møbler tælle tabeller den koster mange penge grænseudflydende post coitale manse og Kalle luderbasser pandekager og modeller og slet skjult skadesorg i træerne guirlander af tåbelighed omkring verdens lange promenade-fest artikler har var været højspændt hele aftenen og nu er klokken fem og cohen og cave dominerer mit landsbybillede der har været gæster det er ikke til at sige om de har ret (i juridisk-poetisk forstand) det har de nok i en eller anden kontekst jeg hader det ord nå men i og for sig så og så mange tegn her der er riller i lakken jø_n _leddede det hele kom on mand og maj viste sig ikke tænk hvis det også blev sådan imorgen en side om dagen lang vej endnu en linie af støv ridser et hjørne af rummet op og afdækker synets vilje til geometri sammenhængen mellem en kant en begrænsning usynlige partikler der deler verden eller er det en buet linje der strækker sig anstrengt mod loftet og den nøgne pære der afslører manglen på en helt anden vilje hvor indsigt forveksles med udsyn og j joplin fik han også i elevatoren til koncert come over to the window my little darling i used to think i was some kind of gypsy boy before you let me take you home so long [64] atiranne en masse allitterationer med Maria og Marianne jeg glemte og be for englene og englene det samme det er på tide at der sker noget må højspændingen  har egentlig tid nok bortset fra alt det som ikke lader sig gøre drømmene hvem bestyrer dem hvem bevilger deres ladensiggørhed øller [65] og dog ikke nok arbejde til alle ensformighed er et politisk anliggende speed til sommer en masse gode ting der pibler til alle frigjorthed en konformitetens anerkendelse af dygtighed det sorte hår måske et lille eksistentielt barberblad when i was curious det gør ikke noget at være modig alle disse generaliseringer er det første forpulede punktnedslag det bliver svært med alle de telefonopkald ring ring hvad skal det dog betyde regn og norske jenter og breve og lækre kroppe og frokoster og usammenhængende bogstaver som en fugl på en bovsteg nu skal det være om det vil jeg sige at det mangler nogen grønsager forneden som en sang som alle fortovs restauranter tror de har taget patent på og det gør de for grønne forbipassenheder er penge nogensinde nu er der udsigt til al smerte ugengældt folk sover se hvordan en papæske skulle ligne en kagedåse så borgerligt at ville kritisere selv glasuren  om den så er pastelfarvet som nielsviggos overskæg nyrer ned hos slagteren som en hel frivillig tilstedeværelse på et befolket sted sådan og altid og selvfølgelig hold om mig jeg er ganske alene på trods af mine argumentationer så forpulet self-consciousness jeg tog min gøp og forsvandt men vennerne er mine det undslipper de ikke ligesom i brusebadet med alle de piger der prøvede så hårdt at være tre om morgenen det kunne de ikke bølge om de prøvede dato i vinden det er bare et spørgsmål om frihed bare et tidevand og fransk for hvilken jeg er sådan en fin eksponent er det nok spørger j’ai changé cent fois de nom un viel homme dans un moi c’est la première fois que j’ecris en francais depuis quatrevingt-dix-huit c’etait normal pour moi så er det på vej mod de tunge skinner der lægger deres sting i landskabet som graver sig dybere ned en smøg i kæften overhovedet ingen vitaminer ingen lys at formørke det betyder ikke noget disse trætte ben der har set det meste af nederlagene livet giver indhold hvis vi ikke kan knække dem foroven må vi bøje dem forneden må godt få lidt lagkage vodka og studenterhus og lighter skulle lige trykke lidt på the knap alles bezahlt ganske muligt en akonto lidelse lidt til i det røde hvorfor døren nu kan lukkes læg dem ned jeg giver op overfor alt det hårde der er koldt selv i en sauna mænd der kigger dovent på hinanden oversætter deres svedperler med analytiske greb fedtede lænder og homoseksuelle banaliteter en pude uden pudebetræk takatakatakat for kaffe små bitte meget stærke kopper kaffe penge der bløder giver man dem en arm vil de kun have lillefingeren lys og stroboskopisk identitetsdannelse en bølge af virvar virvar i opvaskemaskinen en hel side hver dag normaltegn som de kalder det rationalitet er godt og vigtigt alle kigger bort de paranoide får aldrig hvad der tilkommer dem man skaber overtaler folk til enighed slowmotion hverken det ene eller det andet invester al din tid i rejsebranchen  blodstriber på et grædende fortov nøgne arrede skuldre i kulden og en arm med et par syrlige mønter har lyst til at fortælle dem at der en god grund til at verden er så hård og det er deres skyld at den ikke er blødere ringer midt om natten med en nervøs stemme som om det skulle være muligt at mødes her og nu på vesterbro synes ikke at hun kan være det bekendt [66] æggereder i bagmunden blinke blinke lille jord til alle dem som har deres mor med en kreditkort og ansøgninger og lidt af hvert i tasken som skal gennemrodes med slet skjult distraktion aldrig tager man røret og smider lidt i hovedet på det dumme menneske ja den ligesom i tysk bøger med trekanter opløst af viden og indlæsning af sammenbrud selv i de stolteste broer lege tagfat i det private erhvervsliv med en flaske vodka derhjemme i kufferten og en hang til kvinder i sproget selv om de ikke eksisterer hunde med deres store næser der sniffer dovent til fattige studerendes rygsække kom så et lille bjæf et eller andet kan vi vel finde skrive nogen artikler klamme lille bøsserøv forstadsmentalitet gule brosten i hovedet vi vil se beviser på din kunnen med deres biedermeier støjrock  og pladefernisering finkulturel opadstræben vi kan være fine og du skal ikke sige mig imod badekar op  penge og fast arbejde og total mangel edderkoppevæv i tomheden basunkinder i horisonten en perle denne raslen af rustne søm der opløses i halsen stress ikke en smøg i fem timer er allerede ude at skide det er helt forfærdeligt nu kommer det kun til at hedde kaffe i saunaen den scene bliver aldrig glemt en stor bøvs der har samlet mod i tre år spise noget lakrids alting er uvirkeligt en eksistentiel syntaks i min røv ja fuldstændig glatbarberet vrøvl fra den ene ende  til den anden må ikke rette i noget ellers skal jeg til dansebal med polkaprikker give min mor for en smøg aldrig mere de gule tobaksfingre en god fødselsdag med en kings i skjortelommen bare bevise at det godt kan lade sig gøre en hel dag i skolen uden noget som helst ternet papir i skoene båndoptagere slå løs på boksebolden Leonard tyson lyrics det skulle man tro unispireret kom nu en finger et par negle et liv tæller det ikke altsammen åh mamammamma hvad fanden er det for noget muesli bøvl med jer farveringe læser i ikke varedeklarationer mine ansigtslænder er ved at eksplodere i raseri giv mig noget mod i form af en spiral ofre sig for væsker renskrevne i det hele skiffertaget sådan ser det ud med formål at skabe forståelse for alle dem der ikke snyder falske pas i kornsiloen en hel krig venter på at komme igang hvad venter de på tænk på alle de soldater der stadig mangler at blive født lad os dyppe dem i vælling fra første færd det er sørgeligt at søsætte sorte flygler på Kattegat de flyder ikke og giver ingen toner fra sig skulle have sagt ja imorges men det blev bare kontrært og så i søvnbad igen og nej hvad sagde jeg ellers synd løfte røret igen han kommer og henter hele møblementet imorgen i en lastbil han ikke selv ejer hvad skal det til for en udflytnings mani af mobile dimensioner sveder og hoster og tygger op ad trapperne mænd der står i hjørnerne og tager notater av for helvede en skruetrækker laver hul i tøjet lige ovenpå marmeladepletten skal op på fyrre nu ihvertfald med følger nede på bodegaen ikke så meget som skyggen af en skygge et relief i tomheden en escalier i spiralen en spiral under taget sommerfugle frugtmus og røde farver lort og kanel i køkkenet en hullet skraldepose ligger der og tisser atmosfæren dum en hel uge i træk sammen med tallerkenerne der laver deres helt egen rustning og æggegrimasser og grønt ostehår hvem har egentlig en fremtid her i landet bortset fra alle de glade potentielle talenter der forstår boldens pædagogiske glæder det gør jo ikke noget ikke et spørgsmål om populisme at ville score vel eller forblændelse i træværket mine lunger er træværk der behøver fernis ca. dobbelt så meget tjære og ingen afgifter det stod jo ikke nogen steder bliver det muligt at sove i aften uden en eneste milligram gift i mig undtagen alt det der kommer bagfra men en handlingsløs færden i det klæ'r obskure jeg skærer mig i benet indtil jeg finder ud af det har været en hel fornøjelig aften og så står jeg der med brødkniven i den ene hånd cykellygter i den anden med helt positive tanker om mennesker der flokkes hvoraf nogen ser en interesse i mit lille liv og det skal udødeliggøres grib enhver forpulet chance se en video spis noget mad sammen tag et tog til nordkysten læs en avis til dit hoved falder af og lugt til sæderne og hvor mange der har siddet på dem kig på hende med sin kæreste der går ram forbi mig og guldlokker og hans pinlighed over partout at være kæreste med den samme pige så derfor prøver han at lokke hende med overalt de har sikkert set pornofilm sammen og glædedes derved men det er ikke nemt det fine tråd så at jeg som en gentleman cykler derudaf bare med et maksimum antal kilometer i baghånden i timen hun er nu en sød skuespillerinde hun skal blive min nye kæreste nu er man jo blevet så gammel at man venter på at en ny en byder sig den anden skal lige været flyttet lige støvsuge det sidste støv der lå under hans kommode så kopierer vi nogle nøgler  så elsker vi indtil det bliver dagligdag hvor nyheden er frisk endnu men så svajer der sig lige et par lænder dernede på tredje række mmmh dejlige ben hvad mon hun hedder det vil fortsætte i det uendelige det eneste vedvarende er mit kunstneriske digteriske jeg der bare skal have en eller anden form for fjams lidt at spise og en at måle mine drømme overfor hvad sker der den dag hun siger top det gør vi bare 2000 tegn og så har du en normalside et pendantif en linse en gåtur en strand et helt nyt sæt familievenner og veninder det skal blive godt jeg er så træt af al den konstans sikke et smukt ord er jeg er en antydningens sekunda-mester  der sender frivole magtforskydninger afsted til et mosegrønt hjerte der sidst blev såret af nat-popmusik engang i foråret ‘89 dræbertomaterne vender tilbage en tavle med kridt på de har lagt sig i våde flager og truer med at kvæle os allesammen en fed rød porsche og mit lem der hænger ud af vinduet og nyder den kølige luft blomster i handskerummet kvast ovenpå billederne af et hypermoderne motorvejsnet man gør jo hvad man kan for helvede jeg vil bare hellere sidde her og tude ned på tasterne istedet for at foregøgle en eller anden realitet som findes så stærkt at vi ikke tør kigge den i øjnene tåbelige tågede disede metaforer der ranker ryggen når jeg pifter kom så apport giv mig så det poetiske guldkorn far hat ventet på hvem er i egentlig og sammenkædningen er den sket eller hyr citrontunger i mit øre en snegl der lander på månen og glædes derved sikke et dejligt monstrum af et apparat tryk på en lille bitte knap ligeved siden af den store røde og føl velværet ved succes og pasta og skaldyr der hvidvinsdampes selv i de fattigste menneskers køkkener for det er ihvertfald et sted man kan tage fat ikke nede på bunden af gryden kan vi skimte en oplevelse og jeg smager på cigaretterne som jeg sagde farvel til engang da de græd og kviedes derved kom nu Lars p [67] og karim der ikke er blevet lagt i tre måneder og praler med det som om det kunne skaffe ham i folketinget et skrivebord og pulsende maskiner til serviceydelsernes cirkusplads en lille sekretær mandlig hvorfor ikke en pibe i nederste skuffe venter på at blækket tørres markedsfører håndklæder med sætninger somografisk objekt nr. 5b og jeg skal afsted snart med en maskine i min rygsæk med optagelser af hvordan Torben skjuler soveposen under sit klædeskab og holder verden hen med utallige undskyldninger om at han skylder penge og derfor ikke har tid til at snakke ligenu men vender tilbage når man er rykket længere op ad listen og det rasler med smykker i hans lejlighed det er altsammen meget brusebadagtigt hvem er det der fortjener min opmærksomhed i dag som altid episke kontroverser mellem de to guder der just idag hat taget form af kritiske intellektualister den ene snakker fransk den anden vil gerne lære tysk men i Heidelberg er der ingen der venter på ham og det er surt fordi borgerlighedens vandstand stiger langsomt men støt og en dag vil det kolde vand begynde at kilde hans hage og han vil ikke kunne forstå at alting har været vådt i så lang tid jamen dog min lille pige er du ked af det kan du ikke finde din røde kjole sidder den fast i motorcykelhjulet på en gammel bøsse skabsmetafysiker jeg er en forpulet bokser og der er saft og kraft bag stødende varmesøgende næveslag mod oslobåden som ikke kan kæntre thi den er garneret med frokostbuffeter i begge sider så der er balance i lortet og i bunden små kabiner skræddersyet efter ensomhedens brede skuldre jeg husker det selv da jeg gik op på dækket det var jo varmt og det blæste ikke og himlen smed sit galadress og afslørede en måne rund og gul så at den landede på mit papir som jeg sendte afsted mens jeg glædedes ved akvariets dunkle fiskefarver de er døde nu lidt forstøvet tang måske på maleriernes rammer jeg er en forpulet poolhaj jeg kan dreje hovedet 360 græder alt imens jeg jonglerer med syv brændende motorsave [68] og potter hele bordets indhold i en nonchalant kyssende attitude alle kuglerne i hul på film skal det jo hvor er København dog evnesvag når den sådan rejser sig knirkende i disen efter endnu en varm nat der afløses af lastbiler og jernbanehvin  korte industrielle udbrud der henvender sig til japaneren alene i ikkeryger kupeen det er måger der følges med fiskehandlere ned til havnen tynd sur mave en tilfredsstillende følelse af at være vidne til endnu et mord reklamesøjler der opfører sig som kvinder med selvtillid par der vender sig i lejlighederne i søvnen overfor en kirke klemt mellem tre rygende skorstene og en færge en blå kran siloer en viden om at der nok skal gå en glad enkemand rundt i byen med frisk brød under armene eller en diplomat der står og brygger ekspressokaffe som svigermor har sendt eller bare en ølmæt grønskolling der beslutter sig for aldrig at holde op med at drikke eller andre som mig der håber på at møde én i løbet af dagen der heller ikke har sovet som har følt sig bedraget fortabt men forhåbningsfuld og som nok skal undgå at føle sig del af det “stiltiende venskab” så jeg ruller endnu en cigaret man kan altså godt gå på arbejde per automatik klare det på rutinen som han sagde altid disse selv-referentialer tilsidst så hvorfor ikke nu her med det samme det skulle jo være muligt skrabe en lille plade og se en masse tal der i deres symbolik er ligeså vulgære som en romersk skøge slanger og krybdyr i græsset og en david lunch der ikke ved hvad han laver her ææjj er det ikke forfærdeligt driiiiiiiiing er der nogen læderdragter hjemme hos jer har i nogen vil i have nogen penge er klokken ikke ti endnu oui je vois l'heure il est l'éternite accenter og circonflexer skammer sig i hurtigskriftens eksklusive gentlemanclub en agreement midt på marken en varm sommerdag puha hvem er det egentlig vi flager for  der er stille her idag stille som i London når der er stille i London d.v.s. alt det der med flommefede boghandlere der fejlciterer livsanskulesesmæssige grundværdier hvorfor det ikke kan afgøres om de er sande eller falske folk har så meget humor at det er til at brække sig over malet med fire lag glæde og tre lag sorg døden selv maler indefra det kan jeg godt li' det skal læses og genlæses læses igen ganske afslappet et studium i vores allesammens mødres død [69] solen skinner og der er alkohol i kroppen endnu en tørhed der har sat sig indvendigt på en eller anden indre yderside kan ikke sidde og skrive med åben dør til stuen nogen ringer snart på og vi sad på Louise og det var så skævt og jeg vidste ihvertfald ikke hvordan den skulle kringles andet end prøve at være sjov og det fungerer jo ikke overfor hverken jyder eller fynboere en mand der snakker hele tiden og spilder og drikker hvidvin og er klodset og mine egne grimme hvide bukser der er så korte at jeg fryser om knæene og det kunne være så godt for menneskeheden hvis jeg fik en garderobe af bare den mindste størrelse over telefonen imorgen skal det blive godt vejr jeg ved ikke om det er fornuftigt men det sorte lyn der pløjer sig igennem nattetid med lysets hast osten har danset kinddans med tomaterne i køleskabet hele natten jeg har været på bar blandt tomme kvinder og lange askebægre vi blev lidt berusede hvorfor er deres bekymringer så store hvorfor står der så meget i kogebøgerne jeg har ombestemt mig aviserne er i godt humør døden er altid tyve skridt foran mig de kan gå nu Dr. Morrison du ser tynd ud jeg kan tage den  omkring min lillefinger skulle det være et mærkeligt udtryksfuldt sejlende ansigt måske vrider det sig i rygsmerter hvem er de del af en pakkeløsning om en mand de afskyr af en eller anden grund se nu der se nu der vaske trapper og linser og lister og tørre mundvige og penge det er en voldsom verden at være pædagog en jungle skal jeg have nogen på kassen du ligner ellers sådan en ja måske tænker man så måske skal du have nogen men vi har ikke brug for det idag vi går ud og danser skal du med nej bliver stående i baren og kigger på pils numse der agerer samlejebevægelser fordi hun er skabt til det en vicevært der afslår alskens tilbud nu gik det i stå græs langs skinnerne blokadevagter på skinnerne skrald på skinnerne et billedfelt som har kunnet males nu er det bare rabatkort til en tilskuerverden mmmhhh kigge på hende gøre det bare for penge læderpik og ruskindsfødder hvem går så flot igennem byen uinspireret bliver hjemme i aften man kan ikke læse Barthes i 30 graders varme det skriver de jo ikke noget om selv månen er liderlig dér med sit bumsede fjæ Chaussure i det lille smil er ikke hverdagsangst for danskeren der lever syd for smertegrænsen det er sololie til samvittigheden ja nu græder mor nu græder mor igen ensomhed er i sandhed et befolket ord da jeg var ung fik vi fri fra skole når det var solskinsvejr eller det sneede og så måtte vores fædre give os en traktorkøretur som kompensation en lille dreng der hedder Pelle er sikkert blevet smidt ud på møddingen mange gange og det må han acceptere og betaler med et par øjenmuskler hvis mangel er så smertefuldt åbenlys hvor er det synd take the big trip man tag færgen gør det respekt stod der på tændstiksæskerne det er min ide i glatnakker platonisk homofil et blik eller to det gøres altsammen op i sidste ende lægger dem ned i mølposen og brygger kaffe på dem når det hele bliver for dyrt hvad skal man bruge spørgsmål til ikke tid til noget somhelst huhej nu er det allerede overstået bakken og is og karruseller og folk som omvandrende repræsentanter for folkeligheden [70] gider ikke mere en aborre eller en ørred eller en haj [71] så tager vi lige en gang auto tænkte han da han sad på det plyssede transportmøbel og hele tiden ud af øjenkrogen så mandens hage falden-ned mod navlen og flasken der vippede og ikke rigtig vidste om den skulle lave skandale moralitet siger jeg bare det kan forklares der findes et standpunkt til ethvert synspunkt hurtigt ud og sidde i haven med smøgen en kop kold kaffe lige misse lidt til solen man er vel naturmenneske det er så koldt at enhver pessimistisk tanke klippes over og tabes på gulvet nej man er ikke sidder og piller næse og hoster og klør mig på maveskindet i fuld offentlighed og gamle damer besvimer på rad og række så tynd en blegfed  krop og se fjernsyn og låse cyklen inde og se det er kærlighed der er rigeligt med mad og drikke nu kan jeg i det mindste klare mig så længe men når man slukker skal man åbne for køleskabet ellers bliver osten vred og vil ud og det går stille for sig ligesom mine små venner i gardinet det fugtigt bestøvede vand der lægger sig til rette i samme korpsånd som en forpulet nynazist hvor der står og ringer en mand og han bliver jo nervøs af alle de mennesker og hunde med tænder så store som eiffeltårnet lige så mobile som en jetjager de kommer efter dig en dag men jeg vil gerne tage flutes med det nytter virkelig at læse digte jeg mener lave de der mentalbøjninger klokken fire om natten der snarere er reglen end undtagelsen og sidde og tygge og i det hele taget altid antage en kropsstilling det gør vi altid ikke alle men dem jeg kender har altid en kropsstilling jeg vil derop igen moar vi stepper på de desperate dødsdanseres lig i en just nyopfundet “metaironisk” rytme taknemlige for den genvundne charme de barkede næver hvidgrumsede øjne granithårde æblekinder kløvede citrontunger I SVÆR MODSÆTNING TIL de førnævnte todentanzers forvirring over venners sygelige trang til stabilitet i langhåretheden og til deres kvinders hule hulhed der skal pløjes nye skillelinier til her FOR hvorfor lade sig tynge af letkøbt inspiration når det nu er bevist at evnesvage røvhuller har det bedst udenfor egne rækker op og støvsuge og lege med mit lem og skifte knapper hver dag og vaske tøj og finde spindelvæv til min samling en strand med to digtere på ser man det det er jo noget lort låne noget POETRY jeg tager gerne brød med istedet for eventuelle fødselsdagsgaver [72] vi er så unge her det går ned af bakke en eventuel bas-solo og bløde trommestikker hvad hedder de og kan de bruges som hors d'oeuvre nu begynder det af smelte og flyde striberne tilbage til deres oprindelige kulør stromponi [73] om jeg kunne høre det ja tatatatatata før du har nået at holde morgenens usammenhænge ud springer formiddagen på dig og før du har nået at overtale den til at komme igen lidt senere truer dagen dig med tærsk og før du har nået at vise den hvem der er stærkest kommer aftenen og knebler dig til spisebordsstolen for at slå dig i hovedet med en gammel sko og før du har nået at klage over al den vold kommer natten og holder lange moralske foredrag om ikke at være så PROVOKERENDE filmstrimler fra en idealist det skulle være muligt ikke så mange billeder idag hvem har dem løfte det rør og andre ting som sætter sig grønt og vandret som en anden plante vi tillægger lortet værdi gør vi din gamle nisse du sidder jo og ryster af alderdom de svage hmmhmmhmh muskler som om  din hals snart falder fra hinanden og tøj det er jo det om man har båd eller ej så bliver vi tredive allesammen kom on LP det er feltråbet når natteløbet løber af stabelen det skal lige skrives efter i sømmene skriveliderlige skriverkarl tælle anslag og tegn og hvad fanden gjorde de før i tiden var alting gult som på film eller efterlades der egentlig noget vedvarende udover de sædvanlige eksistentielle nullermænd [74] du og jeg finder sammen en dag næh o.k. for helvede endnu en hurtig lille  omgang afvikling af oplagringen fra alle de onde onde væsener der partout skal blotte deres dyrebareste men har låst det inde symbolsk for længe tid siden og det er fandeme hårdt for en mand der vil have nok altid og hvad gør man så med sin flaske vodka mens andre sidder og spiser og er opkørte og uensomme i deres forpulede gejl som man gerne vil drive ind i  den hormonale fold det går langsomt nemlig warm beer and cold women for helvede band dig ind i døden med afmagtens liderlige småsprog der humper afsted  en brækket finger eller to hvorfor mamma mia den runde kugle der bløder fra himlen ind med den satan stay forever or make me close som en anden fårehyrde på orlov i det metropoliske gluggerne vidt åbne men kun til for skuffelsens skyld en falbelade af tab og bedrag lutret af søde borgerlige pointer om det statisticerbare fødderne i en spand is og dig selv bag laboratoriets objektive driftsmatematik [75] selvfølgelig ret det kamera mod mig nu og kald på lysmanden thi han er min bedste ven nu tager det fart nøglerne der balancerer på ristegitterets smalle kant men alligevel solidt nok for der er vilje bag der er nemlig intet tilbage at finde i dette rum endnu et afstumpet forsøg på at skabe en fortid dagbøgerne vi tog med tæpperne der efterhånden er for trætte til at stå op der ingen nye knapper at finde på dette fjernsyn jeg har gættet det hele før askebægrene hælder natten er ligeså hård som min seng men det er alligevel der jeg søger min søvn der er for megen smerte i dette rum en gammel kløen jeg kender alt for godt min fantasi rækker ikke ud over væggene de gamle tapeter jeg ikke nænner at rive ned støvet på gulvet stinker af smuldrede munde der er ikke plads til mere virkelighed i dette rum jeg kvæles tungt under øjenlågene min stolthed sveder i løse underbukser og helvede er kun et smil væk ha endnu engang en salve fra en god ven der kræver spændstighed i det sproglige og tykke savtakkede metaforer det er kun en mytologi og nok om det please mother Mary talk to me [76] og nogle går hen og bliver helt metafysiske i solen de trænger til flere solbriller end antitetiske bumser der slæber deres selvkompleks henad fortovet og river det i halsen hele tiden med diværste instrumenter i snorform en mængde mennesker man kunne ønske at ringe til men som lader deres overjeg bestyre det telefoniske hvorfor er kommunikationen idag så rystet kapsler er et ord der skal med hun idealiserede sig langt ud i det græske øhav en god dag i februar der sad jeg på min lille færge og skrev postkort til hende sikke forbavset vi begge blev, da vi mødte hinanden hvad laver du her udbrød vi enstemmigt irriterede for hvad er kærlighed uden ensomhed det hakker i ubrudte sætninger i åndelighed der ikke kan finde sin form thi den ikke selv eksisterer til mestendels gamle danskere der står ved stranden og kniber en tåre for alt det der kommer endnu og som der ingen forløsning findes for og derfor lagrer det sig op og det koster i forskellige erhvervsrettede afgifter selvfølgelig er han ikke helt voksen endnu et klaver igen for hede helvede en høstak må jeg ikke nok sluge en af pillerne til dessert islændinge en ensom sildekaj hvad nu med dig den granitfladede jordbund kom nu jeg ved ikke nogetsomhelst om halvdelen af det har ikke øjne i ryggen mere en aura af følsomme farver som de rækker tunge af mens andre savler de indretter deres generaliseringer i hyggelige værelser med lås ligesom mig jeg ville da også gerne det bliver en belastning uden lige det her ti minutter i helvede grønlandske sjælere langt ude i landskabet stearinlys om spørgsmål uden håndtag hvis håndklæder benytter du dig af hvor mange digte kan der være i et jordbær hvor er de spørgsmål der ikke fordrer svar hvor mange jordbær kan der være i et digt hvem har sidst brokket sig over naturens larm hvorfor smager aftershave altid af nederlag  måske blot opremsninger skal ihvertfald konfronteres med en masse lort fra igår det gik så godt  det gik dårligt de lange ture ned af Valby bakke [77] uden sans for tid og sted det er simpelthen så medicinsk at de erkendelser skal gøres på to hjul men jeg har fået en ny ven inspektør jansen ved et og andet om palme mordet f.eks. skyd mig hæng mig ville gøre alt for at høre ligenu måske skal jeg giftes en dag øller der står og bliver varme på bordet med alle de tomme julegaver det er så synd og så ævlede han pludselig om en buket af gode mennesker der skulle mødes i en meditativ trance uden indbyrdes mobning sikkert kun fordi det er billigt bliver lige nød til at tænde  smøgen hel pakke af de blå hver dag næsten lige ned i kroppen hvem ringer hvem ringer ikke for poleret nå nå jeg skal give jer kropsvæsker hvis det er det nej ikke skrive i protest det går ikke alle de bøger skrevet i ren metafysik hvem læser dem idag det er bare så kedeligt liebhaver-villaer fyldt med anarkistiske analyser af kvindefodbold  teddybjørne og hvad ved jeg en altopædende paranoia der kun holdes fra livet hvar af alle de forpulede bandeord der besværger ånder herfra til zoologisk have nogen mennesker har vist vejen det er så skuffende at blive gammel man sidder bare og snakker tager sig til brystet en gang imellem så kritisk man bliver på en kold måde ikke engang Tonny landy [78] kan undsige sig den diskurs og så vil jeg skide på den dårlige samvittighed den er ikke noget alternativ bare nederlag fra dal til bjergtop op og ned i livets elevator tilfældig tryk på forbilledlige knapper det er som om at det er nok bare at der mangler en del kunne godt tænke mig at få fat i det der møbius bånd tænker også på vores allesammens gode ven den århusianske digter der roder rundt i det samme hele tiden med al respekt for vores forfædre det er jo godt nok ikke alle synes om det men de vil gerne betale det tager tid at dø ligesom alt andet en poet der drukner i larmen kan slet ikke finde ud af at adjustere forstærkeren det er ellers nemt nok tag et billede af en frokost inviter din hund tving den til at sluge skodder for helvede da sidder bare og tæller det kan være nok hvad skal jeg dog nå kan da godt lige tage det sidste med selv her G har vanskeligheder med det modsatte køn dejligt at vide så er man ikke den eneste må tage til takke med det første og det bedste blik et hvidt tomt rungende rum med maling i det runger elastik nej trampolinskrift en glød der vil falde ned i den kostbare mekanik [79] kan ihvertfald ikke gøre det hurtigt idag fordi der har været sø og lokale mennesker der har drukket rødvin ligesom jeg selv foran fjernsynet smager det virkelig af jern som jeg tror det gør umuligt med røg i næseborene hver sætning jeg skriver prøver jeg at redde med den næste jeg skriver og det kræver talent og mod til at turde spørge om foretagendet er absurd eller om det kan reddes med en undskyldning der måske bliver den sidste således er vi nogle der bevæger os rytmisk og roligt ind i tiden ved desperat at prøve på at nå tilbage til der hvor vi var uskyldige og papiret stadig blankt   han snakker inde ved siden af og det ved han ikke at han gør det er lidt ligesom en døgnflue der fanges i en pudderdåse så vingerne bliver tunge af charme tinderne bliver våde  min albue er klar over at den kommer i to rundt med blå cirkel [80] i ikke det man drikker men det man ser Mahler vil svæve hen over mit hoved i et lille års tid endnu for der forskydes herhjemme hos os det er første gang jeg automatiserer på neutral grund i en firkant af en beboelses-tue alt udhules nedefra for en gangs skyld hvor må det lyde mærkeligt når en ferrari støder ind i en mercedes og to jaguarer ryster de gamle damers perler af sig og bryder ud i svanedans der kan egentlig være mere her på skærmen end jeg regnede med må ikke sidde med den røde kuglepen nu den bytter vi til et eller andet interessant i toulouse hvor nogen mennesker har det med at flytte hen og hvor man selv har været op til to gange Rasmus min ven troede det var nazister allesammen og det er noget pis det der med at alle mennesker men det gør hvis de er fulde hvis de da ikke hader en tic tac er både  ur og slik [81] væggene er tykkere end normalt det er som om beskyttelse og invasion går ud på et [82] pansrede toiletter i bjergsiden døre der åbner sig som om det var en filmtekniker der havde lyst til at have det sjovt kig op i højre hjernehalvdel og se om det hjælper det plejer det ikke hjernekræft [83] det er sagen en svulst på størrelse med en hånd med ligesåmeget rødt og hvidt og knoglet inde i sig nu har jeg sommerferie mor hvad betyder det min søn nu går du vel  ikke hen og bliver staldkåd det nye plankeværk er et godt stykke håndværk der vil stå der solidt i mange år dets praktiske værdi vil stå lige op imod dets symbolske i storm og blæst regn og slud sol og frost for det er vores egen lille borgerlige kravlegård alt hænger sammen hvergang  viskes tavlen ren i mors forklæde en opvask eller to et par gulerødder der hives til skue for alle smukke mennesker der adlyder ordrer en olding under et kastanietræ [84] som byboere godt ved er et stykke ægte natur der er lagt arbejde i og gødning og efterrationaliseringer og hvorfor ikke gøre det færdigt med det samme og så forklarer man og så lige fire k er der stod helt alene og horisontal højdespring det hedder længdespring alt efter hvor man befinder sig på kloden som han og hans venner snakker om hele tiden Namibia skal jeg ikke til nu hvor jeg ved der allerede er lufthavn for dem skal der bygges flere af og jeg påtager mig gerne ansvaret sådan er det kigge ud på vingen der engang forsvandt i en tegneserie og haddock blev skideskør af angst og så var det bare teknologi [85] en henholden attitude der potenserer det uafsluttede især når man sidder på kontoret og halvdelen af frankfurts ungdom er der for at få en til at ringe til politiet og det gør man så og kommer med statements punchlines og andet godt til fotografer og popsangere og folk der tilrettelægger dem er der mange af de har en notebook ligesom mig ensomheden føler sig varm i næsen fordi den trækker vejret igennem en gipsplade den hører oplagte lyde bagved indtil den lægger sig til hvile famlende efter spørgsmål der vil kunne bruges i fremtiden griber efter mulige stemninger der kan jage tiden til besindighed ensomheden oplever ofte livet én enkelt gang den klæder sig nogle gange ud og leger at den er to æbler på et bord nynner forfængeligt til lyset til sine egne dufte til alle dem der ikke er der og til dem der ikke er der alligevel de personaliserer den til glæde for venner og bekendte der lige har købt et slips i lufthavnen igen som jeg ikke ejer endnu det er kun en historie skrat skrat ligesom en intern plade af chokolade hvem er nu det der jodler i det fjerne en sur kirkegænger måske en magtens mand med råd til alle planer i hele verden med ideer og vrede og glæde og sikkert også en dalende potens der aflejrer sig i en fin oxford accent de tynde bukser til de endnu tyndere ben en liverpool frisure og en meget fin form for vulgaritet det er der mennesker lugter mest interessant keep your eyes on the road and your hands upon the wheel slowauto guitarister der vedkender sig en tradition og katte der ligger og kigger dovent på hinanden og den ene smøg kærtegnes efter den anden og det er en bunke nu et alperelief af gule og hvide lugte jeg kan ikke sove og der er ingen bøger så man er ikke helt sig selv kom til at udtale ordet kontrol forleden nakkehårene rejste sig og måtte synke en hel del neoaccept i mig det er ikke sjovt at være her eller nogen steder for den sags skyld har vel lyst til at være hovedperson i et interview [86] et par læber under bordet der spiller på min fløjte strudel på bordet og en lang og trist venten på natlige motorveje i kulden i mørket i hadet til hinanden en hippie på kemoterapi helt uden sans for pli elegance et smørret grin til en stewardesse der brækker sig professionelt indvendigt og læsning på siden i hotelsengen eller toget af Kerouacs lange patetiske smøre og hvem går rundt derude på vej hjem fra stationen næsten ligeså smuk som forventet høj lyshåret åben altid med en ny mand under armen snart er det småbørnsfamilier og det nedadsnobbende begær efter en kæfert bragesnak og den sure spaghettigryde der ikke får lov at stå i bare to sure minutter et hus med værelser til alle dem der mistænker mig for mangel på gæstfrihed hold kæft hvor han træder sejt i det ved udmærket godt hvad og eller hvem der skal sættes på plads den sammenbidte jyske ekstrabladsflabethed og vi er for få til at værdsætte det går rundt og danser i stuen og folk ryster på deres tomme hoveder jeg vil tilbage til det hvide lagen i selskab med ridder respekt og alle de andre kanomænd en pisk over nakken alle disse kropsdele der kræver subjekt en masse en hel container fyldt med selvværd ombord på et maersk skib på vej til Indonesien hvor de syr kjoler af det som jeg græder snot i af hjemve køkkenkniven skal frem skære alt det seje kød fra koge det i erfaringens fiskebouillon og så blende vrede og bitterhed sammen til et par bekymrede englændere der læser breve op med et lille vemodigt smil til os allesammen sikken en verden sikke en verden det nye er ikke altid godt tørrer hænderne af i forklædet og sætter kaffen over i et rablende virvar af troskab til det rødternede smerte bringer os sammen hvordan var det at være her alene med løbesko og et elektronisk tastatur ville under ingen vilkår røre ved det våde stads og nu er årene gået ryggen lidt krummere [87] det samme behov for oliesmøring af de vitale dele et par knapper eller et skæg der pjuskes af en gennemført form for substans de andre bygger bare den ene håndværker overtager den anden de er de samme det ved de ikke får løn igennem en hammer eller et par bukser der får det der look der gør en grøn af søvn puderne der lægger sig som husdyr omkring kroppen man klemmer dem lidt synes at der dog er lidt indkøbsmoral over de evige input at sætte sig i en vogn og pege på alle de glade farver sletter stemplet fra festen igår i byen kigge lidt på alt det er kunne være ens eget studse replikkerne med et blink med øjet lange plæner der ruller ned mod vandet selv parasoller får deres eget ståsted japanerne har teorier om naturens luner men jeg er så ligeglad ved ikke meget om musik alligevel fluer der ligger i bunker under lyset er det virkelig den eneste grund til at leve ikke slowauto men fastauto en tyk maizenagrød man laver på fem minutter koge noget mælk [88] hop svært at rense gryden sådan er det med mælk fryseren derimod har intet lys i sig der er mørkt og varmt som en grotte i Namibia [89] en guitar er blot en lille gulvbas 10000 kroner for en god idé slappe hestehår et håndled på auktion ti tons fluer der kæmper sig frem til rislampen snacks til edderkoppen der bliver federe og federe hele tiden kølige samtaler på terrassen dyre aviser og brune rygge og et pres hele tiden skubbe skovlen ind i dynerne skubbe hvadsomhelst fremad ikke lade sig fornægte af det frie fald det er kun når man lander man får lyst til en stor skål jordbær det fylder billedet skrappe mavemuskler og dyre biler folk der snakket mobilt i telefon med sig selv opereret en del psyke ind i øregangen man låner lidt her tager lidt der sengetid for de voksne en stribe man trækker ud nede i bunden glemsel og tørre gymnastiksale hvor elever læser deres digte op for den lidenskabelige lærere se om der kan tages tid på det hurtighed eller fart er lig med frihed og frihed er en grøn pølse skal lige vende båndet og tilbage igen måske lave en kop hygge bagefter landet halter bagefter i humor gru og konsulenter klø en kat i nakken kigger bare dumt på en tiderne skifter sikke noget jernbanevrøvl du fyrer af min ven min mor er modig trykker løs på knapperne og snakker om vind og vejr i dulgte hensigter en anden man ikke kontakter svedperler der glider ned af rygstykkerne mine morgener er en kiste uden låg jeg vralter ud på gulvet og vover fodspor i det anæmiske støv lader en kalender trække mig tilbage til optimistiske dommedagsprofetier mens jeg komme kollegial sukker i den akademiske kaffe dagen løfter selvsamme kop til sin mund for at strække sig henover frokost-aften-sengetid natten venter imidlertid på arbejder videre på låget saver tunge søvnbrædder til indtil den bliver afbrudt for at komme og lægge en dyne af drømme over mig ja en moderlig håndværker der kender sine pligter to små piger på vej i bil skal konfronteres med officedragon nr. 2 [90] altid med en børste i hånden undlod at gøre min pligt idag stod op på et skæbnesvangert tidspunkt en ond kugle i maven der kræver sin fernis akkorder og smøger og dyret falder til ro familie er som igler der suger al originalitet ud af en kompenserer med et par stærke valutaer eller to en frisør der ikke har rokket sig ud af stedet siden byfornyelsen gik i gang men i Afrika er man ikke bleg for at sætte kølediske op sælge drikkevarer til alle med hår hvorfor ikke en lille snack en tanke et lyn no rain fjollede kommentarer over massemedierne vi har ikke gjort noget rigtigt nogensinde hvem skal udvinde essensen en parfume med ledsagerske gemmer sig i armhulerne produceret af lidenskabelige moustacherede familiefirmaer der deler ansvaret [91] som man gør i samfundet luksus og pelse som min ønskeskuespillerinde hverken kan sige for eller imod men det er godt at de bygger skibe igen en masse tjære på fingrene en psykolog kunne måske falde i søvn igen hvem er det vi snakker om og til hvide kitler i parken en pibe i lommen en mønt i lommen et symbol på væggen en heroisk intetsigenhed en væren mens han tygger på det og ikke kan styre mundtøjet har altid prøvet på at se sig selv på den anden side bred enighed en enig front dødsstraf med tilbagevirkende kraft ingen vej ud af det retrospektive men skue fremad må vi alle jeg ligger stadigvæk her slatten som en regnorm træt som en afbrændt mark anelsesfuld som en fugtig sten tung som en skygge larmende som en betændt mose rastløs som aftenvinden i frit fald som det sidste korn i glasset på vej ud af hukommelsen stille og roligt går hun ud af døren gule briller er ikke de bedste må også se at købe mig et hus med en skorsten et sikkert sted ingen adgang for misforståelser Ti-Jean med sin tykke rugbrødsaccent snart på vej skrævende over en god flaske udødelige uenigheder til dessert lidt at skrive om en fastholden af det kosmiske komma en simpel konstatering af linjen der hopper nedad denne gang et krydstogt og al sladderen vokser sig stor i fraværet c'est tellement poli han sidder ligenu og bliver tatoveret jeg vil ikke være en lysestage en glasdukke midt i universet en glemt adresse en spansk skuespiller med kone og et privatliv ligeså interessant som det sekundhurtige zap over kanalerne sommerens første udsendelse en indsendelse afdække en stor stak penge et lille dyr på lysfladen en bevægelse der har samlet mod til direktørgage et instrument i højre hånd hendes far venlig og grænsestatisk om noget duften af automatkaffe klubprofessor opfanger et stykke sandhed som jeg putter ned i tindåsen der når man ryster den larmer så man lægger tårer på skrivebordet en plakat til hans store ærbødighed den glorværdige Sankt pølsepind find en pre-reinkarnation postlapsus en storia et skab læsset med mikrofoner i alle mulige farvenuancer en drikkevare næsten der kradser ned af halsen en hestehale et uhyrligt besvær med at hoppe højere end guldringen flager for mormor et svævende lilla kontor med indmad om det er det værd jeg ved det ikke løbet tør for gule trøjer mangel på procenter ikke farligt at tjene penge altid une coupe reduite a sa expression la plus simple the dregs endeligt et hegn man kan programmere alt skal ned i kurven og ned i kælderen solbriller bag murene for vi ved ikke oppe på terrassen hvem var det nu der sagde dit eller dat slår på et grydelåg for at vække den sovende hopper rundt driller en ved at hive i dynen lås ham ind på papirfabrikken med et hold kameramænd der har set lidt af hvert altid får de hovedrollerne fransk fjernsyn prøver at slå en breche i underholdningsindustriens papmacheborgvoldmure det hævede øjenbryn sikke noget bare man kunne være der slowto er en god ting nu om stunder håndværkeren i sit atelier tællelys en enkelt kunde en gruppe japanere kører med bus ind i underbevidstheden det er der klikkelydene kommer fra et cockpit en tilbagevendende rodfæstelse i det stedsegrønne en bunke af døde planter bag en konvolutteret gavldrejet stald bjælker vi har stjålet fra tredjeverdensmillionære hold op med at pive hele tiden elastikkunst welcome to caesars palace besluttet for længst har blandet kortene for ti år siden en lynkile sprunget op af havet en medalje om næsevorten bare ro og ro og ro den er efter dig et bestilt mord en bestilt glemsel d.v.s. opmærksomhed med tilbagevirkende kraft har vist gjort opmærksom på det før kan ikke lade være ikke svært men tegneserieland galaheroisme katodisk feber [92] den der satiriske revolver et skummelt bord nede for enden som sådan alt taget i betragtning hvis jeg må udtrykke mig billedligt så er det ikke til at forstå hvorfor jeg blev blæst herud helt alene står man og efterrationaliserer kulden selvfølgeligsomsædvanlig hæger jeg om mit fikspunkt lunkent levende og udlysende ses det fra alle vinkler og afstande fredelige tankers findensigtilrette i vinden herude hvor et tiltrukket sammenstød med ligesindede som regel fordrer en længsel efter noget mindre imposant endnu et spørgsmål dumper ned fra himlen som en våd og forventet fuglelort mine bukser har altid siddet for stramt og hvorfor har ingen fortalt at det ser åndssvagt ud med alle de ting i lommerne ølsjatter i albuen eller omvendt det skarpe blik for alt det som betyder noget konkret om det så er blyanter med tandmærker eller brødkrummer i vandsengen kirsebær i karbadet businessbestik gemme en gaffel i potteplanten byggecenter spotlight på familien der i kurvestolen forført af en blå pige med runde faste bevidstheder en saftig begrebsverden der duftede af silkevåd ontologi opnåede jeg for første gang den eksistentielle erkendelse der fyldte rummet med Waouv fede referencerammer ret utroligt en rød løber ind i helvede glas i kindbenet hvem har gemt tæppet under alle de skattesedler hvar har man nu været ned at lege med den antitetiske makulator det var mange år siden og du kunne ikke lave sorgarbejde på anden måde vel snoren man trak i der lød som alt andet en et toilet lavet for at få børn til at græde et sort hav af kysselyde blæsende skumsprøjt overhørt bagtale i form af måger en vuggende kutter der ligner en tænker på restaurant sprællende fisk forvirrede over gamle metaforer en vigende havn bygget på familieforhold en mole der stritter panisk ind mod land en følelse af tilfældig kriminalitet som et liv der ikke vil svømme lammelsen i ryggen som ingen lagde mærke til alle de ting der skulle kontrolleres begrænsning af udgang fremdrift tunge sager under kjolen et besøg uønsket konfronter mig ikke med jeres glæde fortæl mig ikke om akkorder og deres lethed under månen smider med flasker og den ellers så forstående klaverlærer bliver forarget sådan forsideagtigt i den tynde bjergluft hænderne klemt om styret en medfødt defekt klumper af hård hud der altid vokser sig tilbage til fordums storhed en billardkugle som gud barberer hver dag runde tal for en gangs skyld ligner døren ikke fransk skoleost og det er o.k. billeder hun sender ud af sine øjne det er faktisk en hel tækkelig situation at skrive hjem om endnu en flue under loftet og jeg beslutter i mit stille sind at indgå ægteskabeligt forlig med den første smukke kvinde der tør spytte ind ad vindue et forsøg på at lægge sig i et stort anfald af hopla trapper hårde som marmor altid ligger de ensomme og venter på at blive kløet på ryggen men nej kaffemaskiner soler sig i renheden opererer en franc en i døren kun for at skimte vanviddet bagved nogle mennesker lever af den slags lidt leverpølse på dåse en and der drypper i svedeburet forudbetalt cafe de Paris en gyserfilm under juletræet hvorfor tænke på det ved det ikke svaret hviler sig i vinden forsøger at gribe fat om dellerne på den nye christo medfølelse fuldstændig fortørnet en klo der ruster en tønde whisky før benet saves af det var smerte man kunne tygge på og sluge og avle for rense en rude om søndagen med svamp og det hele et meget langt nummer der tastes ind i et anfald af udadvendt ensomhed om det holder i papirkurven lever neuroser helt for sig selv i en stue vender den på hovedet intet sker en myndig stemme fortæller at søvn er på dagsordenen de længste patter i verden binder råbåndsknuder med dem ligger i teltet og kan høre hvad alle siger information der forvandles til snobrød varme med begrænset levetid selected annotations of world mantelpieces pronoid som bare pokker smider et es for tidligt og vidne til en bunke værdi i nye hænder en lang cigar som den lille italiener ikke tør tænde et grønt kryds hvordan kan man tabe et forspring på under en togtur knap nok slukket for lyset og generte kvinder belemrer en med fortællinger fra det røde hav salt i såret synes at være pointen partout en lille morale en rationering af referencer kun et kilo intertekstualitet per svensker om året helt utroligt et ettal malet på garageporten og breve fra kommunen en moderne tragedie quoi man kan ikke gå ned i søen en mørk vinternat for mange belyste både med glade middagsgæster [93] der kaste læbestift i det mørke skvulp begavet en instrumental fortrolighed i biblioteket bageren lukkede for længst to drenge truede hende med dødelige lakridspistoler en morgenbitter to die a thousand deaths har betrukket to stole på en gang jeg har absolut intet tilovers for venskab ærlighed komfort varme og alle de andre ting som har fortiet fjendskabet løgnen utrygheden kulden og alle de andre ting som har hævet sig over ligegyldigheden ensomheden ugideligheden og alle de andre ting som kan udfylde et digt en bog en læser en reol og alle de andre ting som skaber fravær i vores tilværelse og der ser man som bekendt dårlig den krumme ryg der fortæller hele menneskehedens historie koger gedeost i en ufotograferet hytte de hvide pletter på landkortet lider under for høje ozontal en bekymret forening af bekymrede det går galt ligesom det altid har gjort honning og sennep symboliserer eksotisme i den lille landsby der taler med indianske accenter hvem vinder trophée arrogance [94] i år bookmakerne tænker deres fra Lolland kommer der nogle musiker et bordben eller en ledning en reminiscens fra vores tid i Ghana er ihvertfald ikke langt fra nu lige op over den sidste brystmuskel østers til penis og bælgfrugter til min gode ven kaptajnen et kompas til kvalitetskontrol af campingpladsen rysten hoved af sting bevæger intet sig eller står alt stille en knappenålsdiskussion en rød snor man trevler op til moder edderkop et tusind dollars fnis en eufemisme på størrelse med en girafhals hvem betaler lejen der ingen fint vi flytter ind kunstnere og kjoler sommer og sol en vrede der pudser næse i stjernerne les rêves qui les hantent au large d'amsterdam vi ved godt hvor udmattende det er især når man skal tisse og de der mursprækkelys der slipper ind overalt prøver at bære dem ud i favnen kun for at snuble i en græstot eller to som en anden finne der er glad for at hans drink ikke er bortkommen mens vi allesammen sidder og griner og andre holder masken til perfektion maden der aldrig blev spist og dog der skulle gå et par timer og så meldte fru sult sig igen ved døren med bakker af chips over det hele og en lille nagende tvivl hvem er det egentligt der betaler for festen [95] om jeg må be godt vi får det hele momentvis opklaret/fordunklet af frisørnaboen hvis mand rejser verden rundt i jagt efter småkagekunder et par ord der falder hist og pist og kun det store barn der dagen efter samler det op for kun at undre sig over hvad fanden det betyder ind til mor i køkkenet hive i forklædet vand over det hele træet rådner huset har stået der i 140 år men nu er det vel snart slut en plante der dukker nakken i det den bryder ind under pejsen hvor den varmer sig med rødderne udenfor sådan nogle små babykarrotter der skreg efter vand hele sommeren godt man er gartner så slipper man for at bekymre sig om de abstrakte ting en stor televiseret middag som den danske a-presse harcelerer over inklusive den dårlige statsminister han taler jo som et vandfald har han mistet forstanden fuldstændig ringer rundt og hvad rager det egentlig mig og så det endegyldige filosofiske argument der har slukket mange lys  igennem tiderne jamen du kan jo bare slukke men det kan man jo ikke sådan rent kulturelt hersker der en jernlov og den spiller fodbold med vores liv et religiøst panel pas på jer selv siger jer i leger med jeres liv jeres argumenter holder ikke om nogle år vil i se lukt ned i mørket og vil ikke vide om i skal fnise eller tude sådan er det jo en titel til et murstensepos forfatteren der slider sig som et pløjejern igennem pibeosen papiret tiden hvordan fik du nogensinde tid spørger vi bare hvem har betalt for festen hvar er folk så hellige som alle siger det waaakkk slår øjnene op nakkehårene og alt det der hvad skal det betyde disse akkordløb den gamle franske dame der tamper løs på pedalerne som jeg selv  gjorde for nylig en vejrbidt satan kan ikke få nok plus løb og tanker der lader sig manifestere naturewise hvem skal nu bestemme hvem flytter det er smukt det er guddommeligt den gamle melodi nå så der er lidt musik i dig efter alt after all after eight kronos gud kristusessens selvfølgelig det smager ens teledanmark på rødovrevej den hvide bygning spørg efter Sanne sansen hun vil glo lidt først men i takt altid i takt fortæller du hende alt giver smilet viser ulvetænderne tager hende ude på toilettet og du banker det firma op i verdensklasse efter to magre år på markedet vores egen gulddreng han gjorde det igen nu er han ikke til at stoppe køber nyt tøj og hele lortet tælle anslag til frokost det dunker i lægmusklerne er det et krisetegn som sådan man gjorde som man kunne vejer og måler hvert eneste åndedræt bare en til løjpe afsone sin dom i alperne siger retsbevidstheden stille for sig selv et eller andet tåbeligt forsøg på at give den lange morgen mening give kaffen en substans gøre den hvid som ensomheden der har plaget mig det evigt flimrende radioaktive medielys der gennemstråler min hjerne med rigtighed og gode observanser eller trænede dygtige skuespillerstemmer der udtaler ord á 1 krone minuttet alle de andre der i et væk udgiver bøger dr. Steffen kigger mig over skuldrene er ved at komme ud af træning som andre er inde i helt alene i verden uønsket måske nej overset tåbelige eksperimenter med tiden som en eller anden cyberindianer der sidder på sin teknoklippe og mediterer repeterer de samme bevægelser dag ud og dag ind i det håb at der en dag kommer dette ud af det en tanke en farve en renselsesprocess men thats not the issue here the bottomline must be money sidder og ønsker at der sad tyve amerikanere - nye - herhjemme på min sofa jeg kunne kigge på dem en gang imellem sige et par morsomheder nedvurdere dem langsomt udslette langsomt slette dem og så dernæst sofaen hvor de sad gulvet hvor den stod værelset hvor alt sker [96] en verden på størrelse med ens sanser piger jeg kunne have autograferet og som nu går op og ned af gulvet i klar bevidsthed om at deres veninder gør det samme og at vi er en hel flok der sidder og grubler over at vi ikke gjorde mere ved det da vi kendte dem posten kommer aldrig strejker de er de til faglig møde den søde postmand sidder og agiterer men han aner ikke at han sidder med mine breve i sin jakkelomme og de vil hjem til mig udbrede den gode nyhed hurrah jeg er kommet ind men energien plejer at slippe op forstår ikke hvordan man arbejder i ved opnå autoritet trykke på nogle taster åh en idiosynkratisk kliché en knurren i maven et brev fra en ven afleveret udenom postvæsenet for det må man nemlig godt sidder med alle mine talenter og er ikke engang atten år mere der ikke har opnået nogetsomhelst et par venskaber måske men folk er aldrig hjemme har købt selektive telefoner der kun ringer hvis man i den anden ende er god nok gav bordet brun sæbe den anden dag der skal ikke meget til og så ligger der en bunke cigaretrøg som alle andre end mig laver film om måske skulle man rentabilisere sin paranoia finde et ynglingsord peddigrør og så begynde sin lange analyse trave og pløje sig frem til opmærksomhed måske er der noget om snakken det er værd at tænke over men så er der jo andenparten der på en måde binder en fast til gode vaner og et sundt liv morgenbrød og alskens lækre ting der giver balsam til sjælen åh det var det hun sagde som om hun besad alverdens følsomhed og sproglighed bare en gås der aldrig fattede hun ikke skulle blive danser bliver gardinerne gule vil værtinden kræve dem vasket eksisterer mit ynglingsbånd stadigvæk eller er det opløst i tagliatelle hvidløgssovsepletter strategisk placeret i potentielle albuezoner en smart udtalelse en ro en integritet dyrke nogle tomater opgive nogle bestyrelsesposter give en gave eller to hyre et band swinge lidt med gutterne sende et par øjne afsted ud i verdensrummet klippe her og der skære til jonglere sig frem til en hårdhed han sidder og vender klodser i luften mens han tænker på sig selv i tredje person han vil gerne være en romanfigur noget der udspringer af livet men som ikke er bundet af livets banaliteter selv at være en klods der hænger i rummet og som den kosmiske bevidsthed kan vende og dreje og forme smukke mønstre af i en uendelighed generation efter generation af mennesker der gerne vil ind i labyrinten og fortabes af denne skæbne der er så fascinerende så vigtig så udtalt så oplæst af fædre ved sengekanten ved sengetid tanker man kan falde i søvn ved selvom man ikke forstår dem men sådan er det sjældent det peger mere i retning af en smule ondt i maven ting der ikke lykkedes at være lidt for meget sig selv og ikke vide det mens andre ved det sorterer hans forskellige handlinger og udsagn og siger det er jo typisk og hvor er den slags mennesker almindelige men nuvel vi har vel alle brug for det men hvem har jeg brug for der skriger dette alt for længe nu har jeg siddet på værelset og hørt radio og ladet tiden flyde forbi renfærdigt som en flod der begynder ved bjergets fod uden overflade kun enkelte fisk her og der på bunden måske fiskere ved bredden men egentlig en konstant begyndelse en forandring der kun kendetegnes ved at det altid ser ens ud kun et par få oplyste ved at det forholder sig anderledes de svage af dem vil gerne danne broderskaber de stærke vil hellere sende skjulte hilsener afsted i håb om ikke at blive opdaget eller genkendt men at de en dag finder et sted i det hinsides hvor de kan mødes uden indgriben fra verden og det materielle og førnævnte mavepine uden ideer om åndelighed om hvad der er godt eller forkert en form for idealisme et fællesskab af helte der kan tale uden at sige noget men det betyder jo ikke at der ikke stadigvæk står mænd og banker deres piber ude på terrassen kvinder der irriterede lader brødskorpen ligge på tallerkenen piger og drenge og hele menneskeheden der sidder på hug bag busken og hiver vingerne af en flue fortabt i hvad mon der nu sker og først bagefter lige før man har sagt farvel forstår hvad det betyder at hive vingerne af en flue ikke dårlig samvittighed eller sorg men bare hvor skægt det er at der findes sådanne væsener og at de finder sig i så meget og det er hurtig glemt og så vågner man en livstid efter og braser i gråd over alt det man ikke kunne holde fast i alt det man fik at vide om forskellige tyrkiske krydderier eller polske høflighedsfraser og det hele er fordøjet fortænkt det vigtigste var at man altid havde ret fremstod som et godt menneske ikke sårede nogen og alle mine venner og veninder har været nogle fjolser ikke at have været taknemlige over de gange jeg sårede dem til ukendelighed gav dem for fem hatte fuld aktiv glemsel og blæste dem et stykke fordi hun var træt og drev dig til vanvid og der aldrig var midler nok men det er jo egentlig ikke noget stort problem idag blæser det spredte byger og han overvejer om han skal få købt sig den bagskærm så han ikke altid bliver våd på ryggen måske en dag kommer den forførende opringning der vil stille hans liv i et lidt bedre lys ikke som nu hvor han bare sidder alene og vender klodser i luften [97]

.

 



[1] Den bedste musik for folk der kan li' den slags.

 

[2] For det meste Bali Shag eller Samson - meget stærkere og man dør 13 år for tidligt.

 

[3] Visse  lejligheder på Vesterbro har hverken fjernvarme eller thermovinduer - nu er der godt gang i byfornyelsen. Med den uheldige bivirkning at der ikke længere er råd til at være fattig.

 

[4] Når varme, kærlighed og kærtegn bliver til facade for usikkerhed m.m.

 

[5] Fordi vi alle er angste for klichéer i følelsesmæssige sammenhænge.

 

[6] Se under: encyklopædi _ netværk, en tankerække der aldrig stopper.

 

[7] Nærmere omtalt i Magazine Littéraire, til stor forbavselse.

 

[8] Hvis nogen kender et billigt et må de kontakte os hurtigst.

 

[9] St. Vallier-sur-Rhône, kl. 12.26: munken går hen til den unge mand og fortæller at han skal holde op med at ryge.

 

[10] Bedstemor lyser så underligt.

 

[11] Helsinki, Edinburgh, Budapest, Moskva, Reykjavik, Oslo, Istanbul, Warsawa.

 

[12] Primær andeneurose.

 

[13] Forskellige væddemål er i gang: Helsinki eller Lissabon ?

 

[14] Når Bob Dylan optræder på Roskilde Festival, hvilket han har gjort ofte, bliver han ofte kritiseret .

 

[15] En fortabt belgier af jugoslavisk oprindelse - hyldede Tito som en "stærk mand".

 

[16] Et eller andet sted sidder en sur bibliotekar og sender rykkere ud hver anden måned. Absolut ingen vil vedkende sig at de har plantet de bøger i lejligheden.

 

[17] Man kan hvis man vil hvis man kan. K.Rifbjerg.

 

[18] Der afholdes årligt en stort anlagt bartenderfest - en meget smart fest at være indbudt til.

 

[19] Sid ned.

 

[20] Overdrevent rosende underdrivelser.

 

[21] Hvor der bor mange  imposante svigerfædre - med "give and take" som væsentligste livsfilosofi.

 

[22] Velyndet studieobjekt blandt ældre antropologer.

 

[23] På vej hjem fra en rejse kørte vi forbi fire af slagsen der var læsset op på et godstog. To af dem var virkelig søde, d.v.s. små.

 

[24] Som varmede op for århundredets dårligste koncert med Tina Turner. En anmelder på Information var lige ved at blive fyret fordi han skrev et eller andet om at hun vraltede op og ned af scenen som om "hendes bind sad på tværs".

 

[25] Som lå de på bunden af havet

 

[26] Altid om fredagen, han har lige været i bad, altid på vej til sin første fest alene.

 

[27] Smager godt og mætter på den der tilfredsstillende måde - med det lille minus at den ikke  tilfredsstiller eftersulten der indtræder ca. tre timer efter den er spist.

 

[28] På vej hjem fra indkøb.

 

[29] Det glemte man helt efter at have lært hende at kende.

 

[30] De dytter ind ad vinduerne.

 

[31] Blev næsten til et mantra efter en fantastisk god middag med efterfølgende morskab.

 

[32] Burt Baccharachs privatsekretær..

 

[33] En hel særlig gul farve der tager årevis at fremdyrke.

 

[34] Optræder udelukkende af nødvendighed.

 

[35] En emblematisk figur i postromantikken.

 

[36] Telemarketingsassistent - cf. olieboreplatformsmedarbejder.

 

[37] Læg 15.000.- til side, rejs verden rundt som tigger og vagabond i 10 år. Når du kommer hjem brug så beløbet på en to ugers tur til Ibiza. Garanteret chokeffekt.

 

[38] Min kollega og jeg foranstaltede fornyelig en interessant undersøgelse  der vedrører dette. På et bord i prøverummet stod der to flasker ens jolly-colaer. Den ene var en almindelig jolly-cola, den anden indeholdt kristus essens. Personen blev bedt om at smage på de to colaer og så derefter udpege flasken med kristus-essens. Ud af et tilfældigt udpluk af befolkningen på 1000 mennesker pegede 50% på den rigtige  flaske.

 

[39] Barn, hvis far var kranfører ved de vises stenbrud.

 

[40] Hvornår var det nu det var ?

 

[41] Ca. 37% af alle uortodokse forskere  udtrykker helhjertet støtte til forslag af den art.

 

[42] Kan snildt genkendes på den røde ishockeytrøje.

 

[43] "But it couldnay get worse than this. He was really fuckt now. This was the dregs; he was at it. He had fucking reached it now man the fucking dregs man the pits, the fucking black fucking limboland, purgatory; that's what it was like, purgatory, where all ye can do is think. Think. That's all ye can do. Ye just fucking think about what ye've done and what ye've no fucking done; ye cannay look at nothing ye cannay see nothing it's just a total fucking disaster area, yer mind, yer fucking memories, a disaster area. Ye wonder about these things. How come it happened to you and nay other cunt?" - James Kelman.

 

[44] Den patografiske genre er, som K.Jaspers bemærker, en kilden sag.

 

[45] Som man genvinder kærligheden til, fordi de bliver handlet af en fremmed hånd.

 

[46] Hvad er det for særegne og mærkelige, måske sygelige eller halvsygelige betingelser i sjæleliv og konstitution, der sommetider får afløb i talentets eller geniets stråleglans ? Hvad er det for kræfter i sindets dyb, der kan slå ud i skaberværkets flamme ?

 

[47] Udtørret akvarium ?

 

[48] En af fagets nobleste og mest talentfulde udøvere, en formens mester i tale og i skrift, en ånd af klarhed og klogskab og en personlighed, gennemsyret af fin gammel dansk kultur.

 

[49] Verdens største telt i münchen, helt alene op på scenen og musik der frem for alt vil på plade.

 

[50] En vending i talen, hvorved denne slutter paa en hel anden måde en begyndelsen lod vente.

 

[51] Hendes overbærende smil har fortvivlet mange gennem tiderne.

 

[52] Fodboldspiller der opgav sporten til fordel for musikken og døde af det.

 

[53] Måske  er der noget om snakken.

 

[54] Do not go into that good night, rage, rage against the dying of the light.

 

[55] Du bliver kun elsket hvis du tør være svag uden at provokere styrken.

 

[56] It is disagreeable to witness the embarassment of a harassed peddler gauging the symmetry of a peeled potato.

 

[57] Je  me sens devenu bureaucrate de l'evasion.

 

[58] Tiden udvider sig og åbner horisonten på langs.

 

[59] 14-punkts New Century Schoolbook med chocolatefilling.

 

[60] Tupperware er aldrig rigtigt slået igennem i Afrika.

 

[61] Psykisk energi  svarende til hvad en enkelt vindmølle kan producere på et helt år. ALDI:.

 

[62] Visse onde tunger påstår at de bruges til interplanetar kommunikation.

 

[63] Da jeg ikke har forstand på musik, kunne jeg godt tænke mig at vide om tonesproget kan være klassebevidst.

 

[64] Der handler om en ung Kanadier der tog til Grækenland for at forelske sig i en Norsk pige.

 

[65] Alkoholikerens hængenosser skraber langs gulvet når han skal ud og skide.

 

[66] Man skal ikke være bange for det nye.

 

[67] All the world's mad, except thee and me, and even thee's a little bit cracked.

 

[68] Hvordan kan den anæmiske og latterlige nar af en tryllekunstner nogensinde have scoret den sild?

 

[69] En just overstået undersøgelser har bevist med utvetydighed klarhed at børn læser dårligere end deres jævnaldrende.

 

[70] Hvem er de, hvor bor de ?

 

[71] Smager glimrende, paneret, stegt i smør, og serveret med hjemmelavet sovs.

 

[72] En flok vindtørre ældre mennesker med stærk selvopfattelse der sad og spiste lagkage, sang om Jensen, bevidste om den magt de har tilranet sig igennem tiden.

 

[73] Det er ikke første gang, men en banebrydende italiener om nogen.

 

[74] En af mine gode venner fandt engang kongenullermanden og dronningeullermanden ligge og bolle under sengen.

 

[75] Alle børnene hed Søren undtagen Karsten der hed Palle.

 

[76] Den ene fik en ubetydelig rolle, skrev en hel del ubetydeligt, en tragisk pop-helt, på linje med Bros.

 

[77] Frygtet af alle alkoholikere, især om natten.

 

[78] Ved faktisk ikke hvem det er, har bare hørt navnet utrolig tit.

 

[79] Ingen steder står der noget om hvorvidt tastaturer har godt af aske eller ej.

 

[80] Humoristisk  nips og underlige indslag i køkken, stue og bad vidner om mod og personlighed.

 

[81] Ligesom medicin.

 

[82] Noam Chomsky var den første der gjorde os opmærksom på at det går ud på et.

 

[83] Der var absolut ingen forskel at skelne før og efter operationen.

 

[84] Som visse akademikere godt kan forveksle med et æbletræ.

 

[85] I ved, det der sublime billeder hvor skurken får revet  plasteret af munden.

 

[86] I Wien, en nobel ældre herre, og han badede sig i opmærksomheden, selvom han tydeligvis var vant til det.

 

[87] Mal de dos - mal de siècle.

 

[88] Hun sendte engang mad nok til flere uger, bare tilsæt vand, det var godt nok.

 

[89] Der burde have stået Zanzibar.

 

[90] Alting runger hult i hendes nærvær.

 

[91] Den ene broder tager sig af det kreative, den anden og ældre tager sig af finanserne, de har en hellig pagt ikke at blande sig i hinandens arbejde, medmindre økonomien kræver det.

 

[92] Mandag: Birgit og Liz slås over Richard på hospitalsværelset. Birgit bliver ved Richards side, hun græder. Senere besøger Birgit Bo og Liz, prøver at skabe spænding mellem de to. Michael fortæller Margit at han mistænker Bo for at have banket Richard. Erik kører Steffi hjem, han er lige ved at kysse hende, men ender med at omfavne hende.

 

[93] Kogt vagina med grøn sovs.

 

[94] En ung russer som alle har fået et indirekte had til.

 

[95] Der er så meget krudt i hende. Hun er en ildsjæl, der godt kan lide at blande sig i alting. Men hun får ikke bitre drag ved mundvigene hvis man ikke følger hendes råd. Så fløjter hun bare videre til næste opgave.

 

[96] Jomsborgvej 41

 

[97] Luften i klodser, vender, og alene, sidder bare, han, hvor nu som ikke-lys, bedre, lidt et i liv hans stille vil

der opringning - FORFØRENDE !