|
DR.ROBERT STEFFENS FODNOTER jeg
hader min lærer jeg hader den måde han sidder og ævler på der har været
noget galt i dag hun kiggede på mig et par gange og til festen var det
med overbærenhed jeg har sat mig for at skrige de ti minutter om dagen
bare skrige skrige skrige bachs cellosuiter
[1]
en smøg
[2]
her er skide koldt
[3]
og jeg snakkede med en ven om stoffer
han var bekymret over at det var skadeligt men jeg har fået en stjerne
nu pga. af e. jeg synes der er så mange mennesker jeg har valgt at lade
være med at ringe til jeg skider egentlig på om det hele bare bliver
kogt ned til mig og min kæreste fordi hun er så sød men jeg vil gerne
tage det skal bare være med hendes fulde accept og Poul og line irriterer
mig oprigtigt line begyndte at ligne Annette med de der hersens regler
om at være kropslig
[4]
fortælle hinanden sandheder om hvor
smukt alting er jeg ved ikke hvad jeg lavede derude til den der fest
Kristian hader jeg jeg må skrige skrige skrige før i tiden kom der smukkere
ting ud af det så som sorte blomster økokatastrofer jeg ved ikke om
jeg kan holde det det forbandede æggeur der tikker smøgen der venter
på mig mit overjeg følger stadig med jeg må løbe hurtigere Birte er
ked af det forelsket og jeg er den sidste der kan hjælpe nogensomhelst
i denne verden
[5]
jeg må lave et hav af slåfejl jeg ved
ikke om Fellini er min mand om jeg overhovedet vil kunne nå at skrive
den opgave jeg ved jeg er klog på en god måde det sagde jeg også til
Tina så LÆKKER men jeg nørdede bare videre ude af sync og den måde vi
sad nede på snorks og drak kaffe det er lørdag aften sagde de ironisk
Poul altid så forpulet besluttet på at nu er det noget helt nyt jeg
ved jeg ved ikke de der tykke smørrebrødsakkorder som rostropovich hamler
op med jeg tror det bliver godt at snakke med Michael under dække af
at jeg skal bruge nogle oplysninger er det fordi jeg skriger for hurtigt
at mine ideer ikke kan følge med jeg er så forpulet misundelig på Niels
Lyngsø
[6]
jeg har ondt af Andreas og forstår ikke
hvorfor Kristian aldrig nogen sinde vil kunne høre at han er samfundsskadelig
over alle grænser med den der urokkelige sønderjyske tro og han skal
nok blive til noget udsigelser jeg elsker ordet pronoia
[7]
hvorfor vil jeg ikke over til Georg
og Rasmus jeg brygger en bitter vin på fade danserytmer stjålne ansigter
imaginære blomster splinternye gulvtæpper den eneste smag er den udtørrede
kattepis men jeg skal fulde mig i aften for enhver pris alt bliver billigere
hele tiden ikke kun forholdene men især papiret blækket skrivebordene
for jo mere man tænker des mere ligegyldig bliver omverden som man lige
når at hilse på på vej ud af køkkenet ind i badeværelset og det er så
forpulet bekymrende at Maria er fastlåst i det der et-uges feriefængsel
og sådan bliver det bare ved du er bange for at være smart og det er
ikke til at klare at man ikke bare kan tage verden og smøgen er gået
ud jeg bliver nødt til at stå af ræset et øjeblik min ven bor på hotel
[8]
og jeg ved ikke engang hvad et hotel
er det er så forpulet schweizisk at være til og stofteorierne ved jeg
ikke nu må jeg prøve igen der er Abba
[9]
på radioen har spildt endnu en dag foran
fjernsynet en masse fodbold og pandekager i morges jeg tror Sune har
det fint med hvordan det foregår og så Mikkels anlæg og skide tyve kroner
på søndag bare fordi jeg er en forpulet passiv kryster der ikke kan
finde ud af at smide fjernsynet ud jeg ved ikke hvad jeg skal gøre der
ligger tobakspulver over det hele som jeg ruller sådan nogle hårfine
kræftpinde af jeg vil til at købe økologisk spise rigtig mange grøntsager
hvad med forpulede filmopgave ikke et eneste ord har jeg fået ned på
papir endnu i al den tid tænker også på Karina og hvor meget der er
at hade i den sammenhæng kun banaliteter og Lars har læst både proust
og joyce og kafka blev selvfølgelig også irriteret over ikke at have
taget ind til bogmesse det er da en pligt med alle de kloge russere
hvordan skriver man overhovedet en roman en krimi lyder bedst med et
mord der lyser igennem hele værket et stort tungt blødende punktum der
centripeterer jansen min gode ven med alle de rigtige anti PC holdninger
det var nu sjovt kulden har lige erhvervet sig det sorte bælte i karate
og hver gang den ser sit snit til det sparker den ud efter de stakkels
cyklister hænder fryser fast til styret så de må tage cyklen op i lejligheden
køleskabet står åbent for at spare på energien man opbevarer
små stykker nat der brygges kaffe på ethvert forhold er et desperat
forsøg på at holde på en vis varmetving dig selv til at hælde hendes
kærlighed på termokande hvis hun nu skulle komme igen kold udenfor lægger
byen sig til at sove mellem to knasende blade enhver vandpyt er et spejl
hvor tiden viser sit gule ansigt som børn glider henover mens de griner
om dagen istedet for ord kommer der røg ud af munden fra en kompostbunke
af indestængte og rådnende sommerminder
[10]
som han flippede helt ud over tv og
computerspil og Sune der spurgte bruger du mest tid på at skrive eller
spille og jeg løj og jeg sad der og elskede Mikkel for hans heltemodige
angreb på Marias dollars syndrom der er ikke rigtigt nogen sandheder
at sige i den sag undtagen at engagementet kan få mig tilbage få hende
tilbage altså bare det at det blev bragt på bane for helvede det er
da heroisk sad og drak øl som det var umuligt at få nok af det var helt
forfærdeligt hvor kunne det være godt med sådan en bog et madsted jeg
kan ikke mere mit hoved sprænges min arm er øm af musebid hele natten
hvad med pandekager og thermovinduer Andreas sidder derovre dybt provinsielt
[11]
og er skuffet over at de københavnere
ikke giver sig tid til det nære varme venskab som Steffen brandts uhyrligt
umusikalske stemme jo er det typiske eksponent for Richard skal selvfølgelig
køre det show af med Tv2 bare fordi han gerne vil fortælle verden at
han har følelser og det vil han skide på nogen gange kigger man op på
skærmen og får en stavefejl smask i hovedet det er bare for meget de
der bløde 70er pudesofaer som skulle være så smarte man laver fejl hele
tiden drak ud tog støvlerne på sagde farvel og gik i panik men er det
overhovedet muligt at komme af med sine talenter kaste dem ud på søen
til forfrosne ænder der ved hvad de skal bruges til hak et stort koldt
franskbrød lige i baghovedet
[12]
nu må jeg hellere begynde at skrive
men jeg skal gøre det langsomt Maria sover ved siden af alle Mahler
bøgerne Georg der maler det ventede han vist en livstid på nu sidder
det fast får så ondt i hånden af den mus Anker og jeg sad og spillede
en kold morgen hvor håndværkeren grinede fordi jeg var stået så sent
op en gratis færge til Finland og Sune der nu vil flytte Michael gjorde
alligevel et stort indtryk på Eigt er
manden jeg skal have fat i fattig men rig 4000 om måneden i s.u. fra
januar jeg kan ikke tro det for kan jeg skrive hundrede siders faglitteratur
endsige bare 50 Benny ringede jeg fik ikke engang udtrykt glæde over
det han havde mødt nogen i Afrika der havde mit tlf.nr hvad med Karina
der siger hun skal slappe af ikke altid stresse rundt lad det gro som
en frø stille og roligt et eller andet spirer frem Eigt er et mærkeligt
navn jeg kan mærke det kolde bord igennem hullerne i albuerne intet
tøj har man mens nye manuskripter findes gamle er de vel nye manuskripter
gamle findes og betegnes som nationale klenodier det er de vel også
men det er de vel også for dem der køber dem om de er så er forpulede
finner
[13]
man må ikke stoppe det skal bare ud
det lyder så åndssvagt er det utopi at åbne et katastrofe rejsebureau
tager til Filippinerne ihvertfald med Maia der ligger og sover det kan
ikke være rigtigt telefonerne ringede og ringede og jeg lå og pressede
dynerne ind i mine sarte øregange nu har jeg næsten glemt historien
om king og kanonslagene i kø stod de derude på messen med hver deres
funklende lurvede manuskript læs os udgiv mig og jeg føler mig altid
bedre bare fordi det ikke er svært at virke overlegen gad vide hvem
der sidder med det nu hvem har det i hånden hvem læser det og ham der
Paulo der godt kan li kvinder der ka man bare se ikke engang calvinos
ko historie er morsom i den sammenhæng store lange sorte bjælke må godt
snarest begynde at blinke det fortjener jeg stadigvæk har jeg brillerne
på ikke nemt med den sletteknap den burde ikke eksistere og laudrup
scorede med en kodyl skæv tå i et nedslået fynsk landskab det er så
synd for tabere eller er det er de selv ude om det sikke et spørgsmål
skarpt som flintsten tænk nu hvis den ikke blinker er jeg virkelig så
fantasiløs de der clips i lommen der gnaver sig ind i låret de der tykke
bøger hvor der står schnitzler over det hele sikke noget bæ køkkenaffald
der rykker op i højtalerne det et ret utroligt uret kiggede lige herover
om alle mulige hjerner der skilles fra kroppe og så de infantile pubertære
spørgsmål der følger hvor paradokser suttes på som karamel ja bob dylan
på en kold fredag skriver et mærkeligt brev til Andreas Maria lige gået
har lyst til kaffe en stor kold øl vil ringe til Børge har selvfølgeligt
ondt i armen vi lever i en musestyret verden jeg elsker mad og har lyst
til at tage i svømmehallen here is the story of the hurricane
[14]
den der banandessert er ikke helt fuldkommen
for kalorierig sidder og læser det op som jeg skriver Mahler er den
nye skalp der skal hænge i min akademiske jagtstue dimitri
[15]
nede på Griffon det var eddermameme
underlige tider hver morgen denne følelse af panik over at skulle glemme
hvorfor ikke en computer på indersiden af hovedet til at udskrive det
hele skære lidt i det og nægte at sende det nogen steder hen hvem har
lagt alle de sexologiske håndbøger
[16]
en øl nede på snorks med Børge tænk
hvis anker skulle komme forbi og se at jeg har penge “lånt dem af Maria”
Sune har ikke ringet Georg med filmcitater over telefonen igår lidt
fladt ikke at drikke øl melonstore bussemænd i den ene næsegang kolde
fingre der får stød af slag på plastic den gule lighter vil svitse resten
af mit hår af i aften den opfører sig underligt åndssvagt at købe aviser
og von trier jeg gik glip af igår er det resultatet af en hel uges hjernevask
at se sådan på det hvad med Martin det synes han sikkert ikke er vigtig
forpulet ølsenstialisme der bider sig fast ned på Keegans med signe
Mary Joan de bor sammen lige ved siden af EroWorld tænker at genindspille
Kaffevideoen som fast tilbagevendende projekt hvert år til november
bare bedre bedre kameraer hele tiden og en ordentlig gang whiskyskrivning
med Steen Bo Kaffe og Whisky indkøb på hele Vesterbro Madfar er kommet
til byen mænd der laver mad til deres kærester der ligger og erotiserer
dagligdagen i store varme senge det er så dejligt sidder og vrider mig
det er som om at det skal være kunstnerisk hvad nu hvis andre læser
det det er pinligt nej ikke for sandhedssøgere grave sig ned i frostfrie
dybder for at plante en kikært til eller tænker jeg på jordskokker hvor
kunne det være fedt med en forældre kontakt i England Tobias ligner
John og Benny for helvede som har studeret filosofi han er sikkert supermand
nu skal møde ham på filippinerne sidde og være verdensmand igen finde
et job måske Mahler er bare kliche fluepapir det er så nemt det er ikke
så svært når man først får det lært lortefilm så sidder de allesammen
og hygger sig deroppe uden penge all de pinlige tavsheder hestemuletavse
fy for helvede hulk klog lille mand der bliver meget stor når han blir
såret
[17]
pas på alle jer onde mennesker hvad
er der er galt med Maria og mig hun er gået i byen nu jeg nægtede hende
sex og nu er hun til fest med 100 bartendere
[18]
det kan kun gå galt og så det lille
neurosebundt til Kamma kan ikke li brun sovs de grønne muskler der sprænger
det fineste tøj karl forstår bare ikke penge det er så nemt for ham
selvom det er umuligt for ham at bare nikke eftertænksomt det er umuligt
fjernsyn fjernsyn forkølelse forkølelse hvad skal jeg skrive slåfejl
slåfejl all fun and no work makes Jack a happy boy en dør åbnedes pladen
drejede om sig selv en næstsidste gang og mine øjne traf et sjældent
væsen en art ultimativ manifestation af den forunderligste banalitet
[19]
meget at sige mange bevægelser at tæmme
og hen ad vejen lod jeg hende vide hvor dyb en respekt jeg følte for
hendes indtræden i dette rum ved hjælp af diverse panegyriske eufemismer
[20]
fortalte jeg om blodbrødre om man ikke
også kunne opfinde et ord der hed blodsøskende besynderligt nok replicerede
hun ofte med små logismer der kun fik mig til at fortsætte uden den
vanlige etikette i sådanne situationer jeg stod tilsidst på bordet i
den tro at min ekstase kun der befandt sig på det rigtige leje hun var
middelhøj pæn nydelig smagfuld forfærdelig smuk en spejlblank hud bløde
spejle da hun igen var gået genoptog jeg min musikalske passivitet lagde
håbet tilbage på hylden og var ulykkelig over min mangel på overblik
vidste snart ikke hvem jeg turde elske hvorfor kan jeg så godt li bruce
willis i den film jordbær på asfalten skaldede håndmåne der med alle
sine millioner af dollars hvem fanden er jeg i dette her cirkus hvor
man skyder elefanter i gaden bare fordi de er lidt større end os selv
og lidt for gode øjenvidner hele det forpulede etablissement der bliver
ved hvor får de al den energi fra hvad tror de på det kan da umuligt
være umagen værd konspirationsteorier i søerne endnu et dumt forsøg
på at være metaforisk alle lysene var brændt ned da jeg kom hjem jeg
er HULK hvem er du dudu dutu dut jeg begynder at hade Johns tavshed
den kan da heller ikke være umagen værd er der ikke nogen der har noget
guf til menneskeheden det bliver berømt ich bin ein berliner de kan
jo ikke gøre for det med de slips der kvæler dem så de ikke kan få luft
til hjernen sådan gik jeg rundt en hel nat i Hellerup
[21]
med en forpulet møllesten af et tørklæde
stille og vred liderlig efter Lotte det er så synd for alle de små dyr
og narkomanerne det spænder i maven tænk tænk tænk er du pessimist eller
optimist man skal ikke spå om fremtiden forpulede møglorte land det
kan ikke være rigtigt tak tak takt dansk høflighed i hårde salver over
ungdommen tak der fik jeg dig har kigget op på det lille møgur to gange
nu i træk absolut intetsigende lyd klaverspil med et ben over prærien
travlt morsomheder om stromponi der render rundt splitternøgen i Tunesien
er det muligt at lægge gåder ind i orddiarre Dimitri det selvretfærdige
røvhul i kan få et par på kassen hele bundtet jeg er så sulten og tørstig
efter tegneseriemad, fritter 1,2,3,4,5,
jeg er så glad for min cykel synger han i alt virvaret en klokke
der tænder en gammel sangstemme drikker kaffe uden hjælp fra blandingsbatterier
det pjuskede hår i gadespejlet sov på alle mulige mystiske måder hvem
er han spørger de måske ligeså interessant som melanesiske indianerstammer
[22]
fjernvarme i morgen Andreas på vesterbro
kaffe mmmmmmmmh god kaffe søndag nat spil Andreas Lena mon Martin forstår
åbenbart et vigtigt ord i disse tider MARTIN Martin M-A-R- T- o.s.v.
forkølet forkølet lommeregneren som økonomisk overjeg alt for fortænkt
egentlig en åndssvag ide hvornår sker det der ligger verdens dejligste
mand og spørger morsom og lettere fortvivlet akkurat som man skal være
urinrør og film hvorfor bare ikke lave dokumentarfilm om alting om mænd
og mus skrive skrive skrive ostemadder kaffe mmmmmmmmmmmhhh god kaffe
penge og julegaver gul java skriv nu for helvede hvem tænker over tingene
hvem er tingene tanker for spørgsmål den store røde mejetærsker
[23]
en trilogi over kaffe drikningens habitus
i mejetærskernes førerhuse som de ligger der og glor hele vejen ned
af siden de hundredvis af spørgsmål der triller i flok og i bølger fra
kanten tilbage til den anden kant svimmelheden og en vis familiefølelse
i bevægelsen en veltilpas historie usynlig for andre jeg ser det i dine
hudløse øjne dér mellem lagnerne der kruser deres bølger i et morgenlys
fremtænkt af endnu et døende svar tørt hele vejen ned slavekontrol er
nok det morsomste ord Mia der kommer og besøger mig hele tiden som en
engel der bare er der totalt jordisk uden at fornægte sit himmelske
legeme og piltaster og summmmmmmmmmmmmmmmmen kig aldrig på skærmen vend
aldrig ryggen træk altid vejret ind ad tænker tanker er tanker følsommmemme
åndssvag film med marsmand på psykiatrisk afdeling åndssvag læge der
spiller saxofon Henning stærk
[24]
I got dreams to remember de værste platheder har alle deres
dybe baggrunde aldrig aldrig stoppe blive ved blive ved løbe slå puste
det skal eddermame være en charmerende gris lakridsgris åh nej åh nej
taktakayatakatakataat oouoououououououoououoooouou tak små brikker der
flyttes af store hænder akthelt og gunnnel hvor er det morsomt thermoinsulerende
kondomer jeg hader Danmark ekstremismen skal vantrive i kølvandet på
hhhrhhrhrhhrhrhrhhrhrhrhrhrhrhrh (host) det skal nok gå op og ned ord
danner sig på tastaturet mur mur mur midt i alle disse livsnødvendige
men abstrakte bekymringer så som el-regning vitaminpiller hvornår var
det jeg elskede sidst uger siden skulle det have været afleveret og
ihvertfald den daglige opremsning af det førnævnte lykkes det for mig
at tabe et par kilos selvsikkerhed i den absolutte tro at hvis
jeg en dag frigør mig fra det vil min hud måske lyse op og spejle sig
i den usynlige mørke og dufte sært af svar
[25]
takakakkakakkakakakakakakakaakakak ooouoioooouooououououoouou
jeg ved ikke ikke ved ikke hvad med idag på køkkenbesøg eller hyr købe
julegave første gang jeg betaler selv skovbørnehaver drevet af kommuner
absurd tanke hahhahahahahhaahahhahhahah det er for underligt sangskriver
for Disney der skal alt til at lave en verden ring nu for helvede alle
de selvspisere ingen af dem på film fornem opgave du har sat dig for
bjørn come on Lars P just do it vis dem tilføj småborgerligheden den
radikalitet den kalder på så er vi her igen sidder trygt med styrepinden
er skidenervøs over et eller andet Sune får sig en rigtig overraskelse
i morgen nøgler på bordet ved siden af negleklipper man har spist fritter
med en kæmpestor bøtte mayonnaise Bach og Janus-Ardman sikke et rod
Futtrups navn ser jeg i samme øjeblik kaskader af renhed og orden i
dynamiske harmonier det er fantastisk nu ved jeg slet ikke lette rytmer
lune pornomodeller de burde bare have nok haha hhahahh ahahhahahahha
tingeling forpulede HcAndersen Lars er min mand koldt koldt ved ikke
ikke ingen julefrokoster har nu aldrig været mit speciale snarere et
traume igennem alle tider med Lars P fra trafikradioen
[26]
i spidsen hendes forældre sender penge
til hende halvdelen af hvad Pedro og undertegnede bruger om dagen på
det ræs gilletteblade i fløjl ligesom alle englændere snakker dagen
lang kvæles kaffekopperne klirrer gider ikke ringe til Børge mer hvad
med klokken den kan man heller ikke høre ej for syv søren i skoven med
små guder og englebasser men derhjemme bare en tom følelse af glemsomhed
de er så forpulede dovne pizza
[27]
er vist også slut og penge men hvad
nu når det hvem hvad hvor rollsroycer der springer i luften bare for
meget men meget fedt med de hvide skjorter jeg ved ikke er dosto the
main man in all things supreme det må han næsten være næsten for banalt
at nævne Ulysses i denne sammenhæng søgt gider ikke tænke på blodpølse
MKGNAO det bliver alligevel aldrig til noget cykler med gyldne tandhjul
det er så nemt at overhale dem allesammen en dag siger det smak med
fjæset ned i asfaltens urteblomster smak hvad laver han skal vi ringe
det er ligemeget altid tænker jeg på manden med de gule tænder og hvad
han gør næste gang han ser mig på fortovet sikke en ballade ingen varme
de tager røven på os stod han virkelig og røg heroin den stakkel har
tjekket varmeapparaterne pap og plastic det hele ikea-simili frederikksundsvej-look
første gang i mit liv så jeg en hjemmehjælper
[28]
på de gyldne gågader igår hvad laver
du her turde jeg ikke spørge jeg troede i holdt jer ude på den tunge
ende af Nørrebro og den efterfølgende diskussion den flommefede Janni
pænt ansigt men bred som en ladeport
[29]
ikke til at åbne har hun taget det store
skridt det har de aldrig når de siger de gør det typisk amerikansk det
er bare for forpulet meget hvorfor blev jeg aldrig violinvirtuos det
havde været nemmere på alle måder feteret selv af ens eget habit altid
i gevandter beklappet og interessant så kun man altid være lidt radikal
og sælge flere plader på den måde jeg glemte mit følelsesliv i en pose
i en elevator i et højhus i en bygning der ligner mit raske ben i den
by som intet har tilfælles med hvad jeg har lyst til at skrive om men
som alligevel indtager en vigtig plads her da bilerne kræver deres opmærksomhed
[30]
når jeg tænker over dette og ser den
ensomme sildemad på bordet vægrer jeg ved at anmelde mit tab der er
sikkert nogle der er løbet med posen alligevel tømt den for sit indhold
og efterladt det på en eller anden rasteplads i Nordtyskland det er
fanme for meget de forpulede røvhuller hader dem allesammen selvom jeg
er glad for fire piger der stimledes omkring mig for at invitere mig
til julefrokost men jeg synes virkelig de kan rende og hoppe og kvinders
svaghed undgår bevidst så meget fordi de tror der er noget at tabe det
er tid til noget action hungrer virkelig efter et frigjort trip eller
en øl-historie med bovsteg
[31]
til det kunne være sjovt men lærerne
eleverne de er bare for meget de kan allesammen rende og hoppe jeg skider
virkelig på det hele undtagen mit manuskript har lige omlæst den første
kritik hvor de ber mig om at holde kontakt det og varmen ville forløse
det meste så ville det endeligt være muligt at tjene penge og aktion
på selvmytologisering speed og ekstasy er det sårende for mig at høre
det hvorfor kæmper jeg imod er der noget i det noget godt noget forkert
hvorfor er jeg så vrissen er det billetten den sindssyge far der bare
skulle hænges eller en mor der ikke kan hjælpes en familie en kæreste
venner alting er forudsigeligt jeg har lyst jeg må der skal ske noget
tænkte på at holde bryllup på på en båd
[32]
det ville slet ikke være usandsynligt
at hoppe overbord ligefør jaet skride et eller andet sted fra på en
frisk droppe alt bare begynde igen give friheden en sidste chance selvfølgelig
bliver jeg sur og vred på mennesker hele tiden fordi jeg lever så uudfoldet
jeg må virkelig overbevise hende om at tage med mig et eller sted hen
ellers bliver jeg syg drikke rødvin i Liege som AU sagde (o.k. øl) men
det er ikke hans skyld hvorfor er de så bange o.k. hvorfor sukker shogun
sidder bare og er en klam fugtig spaghetti på væggen handlingslammet
fattig ude af stand til at være dygtig jeg ved ikke den store klan bare
bo i et økologisk supermarked leve på en cykel syd for alperne gå rundt
med en stor kniv og være sej og vide at det hele skal nok gå aldrig
nogensinde skulle hive det frem af posen at man er sej fordi det er
man bare ingen forskel på udtryk og indhold når man har taget de to
skridt ekstra krydset fingrene sat sindet i bevægelse for en undskyldning
håbet på forståelse og set skoene i øjnene undrer man sig alligevel
over at man altid skrider alene jeg forestiller mig et sted en forsamling
af mennesker der står i vejen for hinanden der har forstået situationen
og kalder den “centrum” eller andre vigtige ord i den retning hold kæft
den lille nar til granau sked grønne grise evaluering er bare den smukkeste
opfindelse det skal helt klart med i jeg hader Danmark jeg hader jeg
hader hvad hader jeg hvorfor FOR nu skal cigaren ryges ham Bach med
hans sprudlende renhed der sprøjter overalt i smukke mønstre hvem er
det der skal leves for gule vægge
[33]
lysene brændt ned forfærdelig at spise
julemenu på andres regning med Andreas der bare var så ærlig og rigtig
vi blev ikke ubehagelige af den grund man bliver handlingslammet af
at forstå Ulysses
[34]
var hans forpulede kommentar til min
erkendelsesidealisme jeg har fundet ud af det essentielle her i livet
handler om nøgler varme og ikke Kolding interne stridigheder på diverse
thermale plan der fordrer ganske specielle proteser hvor længe kan vi
holde det ud med dårlige rygge fag som ingen kender til satans vækkeure
der brøler i hvert øre men jeg helmer ikke dynernes livtag JM ringede
lettere genert over at det var Janus i teatret det kan være mærkeligt
nok fantastisk en brink er vel også en kant af en slags giv mig bare
et ben hump mig ind i receptionen ind og ud igen slak ! en kold venstre
skulder uden sympati krig krig det er satanedeme koldt efterhånden de
tar bad dernede hvor fanden får de det varme vand fra bare en tilfældig
ledning måske bindegal dør blindgal hmhmhmhmhmh han sidder og rødmer
helt ned i sokkerne den stakkel hvor mange sider monstro gaderne i København
er frygteligt trætte af at blive trampet på hver dag de får ondt i deres
rygge og må krumme dem om natten bare for at strække sig lidt vi andre
får ondt i fødderne af deres hårde rygstykker og må lufte tæerne om
natten i vores senge 20 der skal koges ned til lutter hårde og ufravigelige
sætninger der sætter sig i baghovedet magelige og arrogante mange lækre
ting vil ske snart ribbenssteg og BIER og piger på og omkring bordet
den satans mystik jeg lægger stille aftener ned på papiret og lægger
mig selv ved siden af lidt mindre stille urolig over tavsheden og en
løs træthed der er tanker i luften der stikker som myg der klør ar i
min blækblege hud jeg beslutter nok at forlade denne side manana aftenen
lytter blot til sig selv til mørke ord der breder sig ud i både sår
og ar en blid og smertefuld væren der vækker drømmene til live forløser
en anspændt krop og overlader usikkerheden til søvndyssende spørgsmål
dagen nok skal ordne hvor får han den fra hvad gemmer han nede i de
sorte dybder som vi kun har fået lov til at glimpse sjældent og ofte
ville gerne have været i skole lå der og hjernen rasede frem og tilbage
i flere minutter indtil alt var tabt igen det kan også være o.k. bare
glem den dårlige samvittighed alt er tilladt men kun hvis man ikke har
dårlig samvittighed over de besnærende marokkanske rytmer igår der vuggede
sig ned til skridtet i salighed over at have inspireret lækker sex SEX
tststtsttstsssststtstt det kan forbedre sig hvem skal man ringe til
det bliver en ren ørken nytårsaften ingen tror rigtig på det her det
gør jeg heller ikke men selvopfyldte profetier kan også være lærerige
så bestikker de mig med to pakker tobak til at skrive ordet KVALITET
jeg mente det vel også men bare ikke på den måde satans glohede træsko
og lort i skuret der kan man bare se vittigheder er ikke gode nok mere
der var mere gods i dem da man synes det var sjovt at le nu ler man
bare hnnhnhnhnhnhnh som en travhest der halser efter profit til ejermænd
hvis fejldispositioner har vist sig at være absolut fejlagtige MAHLER
[35]
hm hm SLAK fup og fakta vi skriver imod
larmen er vel noget pis tager sit udgangspunkt i verden for mit eget
vedkommende vil jeg tage indgangspunktet i det urimelige i et sådant
projekt ja dejlig er den himmel blå på det jævne på det jævne så kan
i fandeme få juleklokker hvis i vil en spændende mand men kedelig far
der skider på sine døtre stik imod alle normer man sku tro det var slut
med at skrive sådan noget lort man burde biografisere den jævne mand
afsløre hykleriet selv i de små hjem diskrepanser gardinfarver imellem
fede koner og bumsede knægte gør hvad du vil men gør det stort bliv
gårdfejer men bliv en stor gårdfejer ja selvfølgelig er det umuligt
at være forstående og entydig på engang især under indflydelse af tre
kasser øl lort fra den ene side sandheder imellem bøvsene gråd næsten
ned i øllen skød skylden på kvinder mine fingre ryster af tre dages
lort i byen det er bare for meget at sige at jeg startede som telefonsælger
[36]
på informeren for at træde ind i deres
amphitryon og så gjorde vi begge to sigende drømme vidste ikke hvad
vi skulle sige til hinanden det tager lang tid at genoprette hvorfor
skal det flaske sig på netop den måde nytårsaften bliver endnu værre
med Frederik og psykolars der lader sig invitere ad omveje dans med
sakse der glider hen foran øjnene umuligt at skrive hurtigt print det
ud siger mit baghoved jeg elsker mit baghoved et baghoved med pejs og
gobeliner og diverse søskende der sidder og ler af hvordan der charmeres
det er umuligt at gøre noget ved det vel mænd går efter de store knæk
og det kan ikke lade sig gøre at hoppe som en vildkat på store store
fyre ligemeget hvor aggressiv man er men det gode ved at være voldsfascineret
er at man ikke er bange for at gå i byen er det for mange film skal
man se flere af dem er jeg determineret af en håndfuld hollywood producere
man burde næsten tage derover for at lave bloody Marys til dem stive
trætte fingre taler ud igennem øjnene måske vil hun gerne have at jeg
skrider et stykke tid alene måske burde jeg gøre gider ikke vente 10
år på en eller anden chartertur
[37]
sagde også at jeg ikke kunne holde ud
at være den eneste der prøver at tage chancer udvikle sig bruge initiativ
til at forbedre hvad et eller andet det er et åbent sår sværdet to en
halv side det gør ondt at være et sår mennesker der i hallucinationer
og fantasmagorier ligner peberbøsser og brodne saltkar waaaaaaaaahhh
vig fra mig din tølper det er udtryk for sygdom at være et stort sår
var det rigtigt alt det der uden rammer er det rigtigt nej selvfølgelig
ikke William shatner det er en mulighed træde frem alvor og medmenneskelighed
og blodrus og krucifikser
[38]
i underbukserne den dybe stemme bare
gøre det på tæppet kigge dybt i øjnene komethalen der trækker sit slør
igennem natten som en tændstik hvorfor svarer onkel ikke vil de udfritte
mig der ikke mere tid hele munden brænder og der findes kun sjældne
midler til lindring af svælg og hals derfor ingen gløgg mer ingen øl
opgivelse af enhver grisemad det er sådan fordi et søvnigt sind kaster
sorte lagner over vindueskarme lys syl eksotiske postkort ender altid
på gyldne sokler beskuet og pillet på af magtbegærlige støvpartikler
der danser deres forårsdans for bløde puders knapper der foretrækker
at rejse inkognito på flugt fra flugten ingen blindgyder er der i dette
paradis dørene er blevet hægtet af forlængst stablet op og solgt til
barrikadernes talsmænd sigøjnere og møbelhandlere der er kun friheden
tilbage og det er den støvet danser forså jeg ved ikke hvad det er de
sidder og laver føler mig som en genert tank en gang imellem et hårdt
panser men det er lige meget så julegaver ja ordet trænger sig på synes
at tårer er udtryk for problemer gider ikke købe bøger om skovfolk hellere
om bjergfolk måske kommer jeg er blevet for gammel til pubertær gaveudveksling
det var en god frisør store hvide lokaler rimelige priser 37 år på bagen
en halv snes skaldetheder på en dag kvarteret ændrer sig ret ikke slavefejl
nu ret ikke marcipan er et platonisk produkt meyer eksisterer kun i
en idealverden det er sådan man skruer sømmet i oooooo ved ikke om noget
er tilfældigt det vil være godt hvis
han flyttede ind især anlægget den der piltast er der nogen ren
hoste udtryk for anpartsangst forbrugerrådet øv ord ind og ud den film
burde jeg selv lave Åge Melet
[39]
er
historien til litt.vid. en bager et brød ikke tænke hvad nu det
er fordi det blev printet ud ned og køb en bøf en burger en pizza vi
deler allesammen hvad nu parentes gammel søulk på orlov endnu en lang
gåtur gennem byen skuler efter tanker i skyerne der spredt migrerer
bort herfra vandrer selv rundt uden mål ved ikke hvad jeg vil. søger
ambitiøst det formålsløse higer efter et visualiseret udtryk i gaden
for den adspredthed der kendetegner det flakkende liv jeg ikke er begyndt
at vænne mig til. en systematisk symbolik. alle bevæger sig et sted
hen og jeg ser mit fravær i deres gangart hænger i limbo anser opad
og nedad men kender ingen tiltrækningskraft eller er det to der trækker
mig i hver deres retning vil jeg sprænges som en elastik vil jeg plumpe
ned i asfalten vil jeg pustes bort af et gratis vindstød det er ikke
til at sige hvem kan sige noget er jeg en intellektuel tropefugl er
jeg spiraler af tvivl skærm ryk dig ned tik tak tik tak for kaffe kefir
hvad skal det nytte depriiiiiiiiiiiiii Øv hvem er det der ringer intet
arbejde penge en lille en på sinkadusen kraftwerk valuta for satan kan
det passe er det messiaskomplekser uigennemtrængelig du er dum dumhed
er et stort problemkompleks i moderne dillematik agurker der strutter
ranke i landskabet bidt over circumciseret af gartnerkonefortænder alle
snyder alle tatoveringer i øregangen jeg vil så gerne alt muligt må
jeg det alt ting skal komme automatisk et tryk på en knap Forum bliver
min sidste læser hans lever skal forsøge at komme ham i forkøbet det
er anden gang han optræder julebræk ljublana ved ikke gentagelser komma
nul dut braktud silke i skorstenen kom nu hvad skal jeg skrive hvem
kan bruge det til noget det afslører bare min mangel på fantasi det
er ikke noget problem at kaste spørgsmål ud brugte ordet synd for første
gang i en meget uheldig situation noget
til maven gu er det ej sanseligt et stort ef små lande præsidentvalg
[40]
epitomisering af hermeneutikken alle
de glade århusianere sociale og gode de burde fryses ned til det næste
århundrede lalleglad provinsialisme heller ikke jeg må gentage mig selv
heller ikke jeg må klynge mig til en selvskabt identitet ingen guder
alene med det franske sprog, slik og plovfurer. et farvegradueret æble
som nogen har sat tænderne i og en liste af mennesker der synes at være
velkomne i en eller anden sammenhæng med nogle fransktalende schweizere
der har lagt en billet ind på blid voldtægt mens de allesammen klager
over at der ikke er kvinder nok men er der det det ved ingen tak siger
det en eller anden form for rytme der ikke slår til ingen toner i det
jeg ved det ikke skal være min sidste sætning en dommer der
klør sig i hovedbunden før han udsætter sagen hvad nu ryste ryste
stærk blid kaffe det er så banalt aluminiumsruller kan man vel sige
med slangekrøllet majonæse ny stavemåde nu er det din tur til at pille
nye svar ud af såret og når jeg vågner imorgen ta’r vi det første spørgsmål
sydpå og satser på at det vil få os hele vejen derned det er helt tomt
ringe i vandet der slet ikke er vand måske er det ikke tid men afstand
d.v.s. hele vejen ned for det passer altid ca. ligesom en busplan hvor
passagerer ikke eksisterer rytmer på panden det er synd for jeg kan
godt li det det kan jeg virkelig og så begynder hun at tude helt pludseligt
jeg forstår det ikke det skal du heller ikke maveknuder har lyst til
at lytte istedet for tørre jordbær og havregryn et fejlkøb ved siden
af chokoladen man kan vel lave mad til mere end 10 mennesker nu går
det helt galt briller volvobriller EUREKA det er jo det og så ham der
der bliver nød til at løfte hovedet som man ikke ser den livløse dam
ja dam uden fisk i buske omkring man tror ikke den er der undtagen når
man flyver i ballon jeg troede først at bungyjump foregik fra ballon
splittet mellem tøsedrengevrængen og mandighed borgerkrig i Grækenland
er jeg helt med på ikke paintball gå på kompromis udlev lortet på en
plasticbane forestil dig at du er lorten forestil dig at der er dig
der skal op i hunden igen
[41]
ind i bilen ud af byen hvem skal styre
det rattet kan ikke styre sig selv hanke tanke honky tonk fickyficky
small-talking gatecrashing brown-noser
[42]
ja ja ad omveje mellemregningerne er
forkerte selvom man altid når frem til det rigtige resultat citater
virkeligheden er et citat kaste en pil ud i nebula kosmisk kaffefløde
et lille apparat der smittes med uranesiske skoldkopper jeg sidder ved
et bord i en stue ikke mit bord ikke min stue jeg hører et svensk spøgelse
trække sine lænker rundt i lejligheden folk tror jeg bor her og kommer
og sætter sig i sofaen åbner køleskabet låner nogle bøger nogle film
en prisme der deflekterer andres grådighed overpå sagesløse mennesker
der troede de spejlede sig i mig og derfor sympatisk men det er ikke
et selv blev nemlig bortforpagtet i en lang og behagelig proces hvor
jeg glædede mig over at jeg overhovedet var et ejendomsforhold værd
telefonen ringer det gibber i mig for så ved jeg at tiden snart er inde til at give med den
ene hånd mens jeg låner af den anden som et sidste forsvar alt imens
hun ser på det og forfærdes over de slappe illusioner de skiftende sammenbrud
puha krampetrækninger det flyder overhovedet ikke spaghettiholdere pastelfarvede
æggekogere omelet og rulletrapper come ON pliizzzzzzzze kåm on han er
død og efterlod to smukke døtre og en søn tynget af gæld som skal med
op til Petrus måske han vil udskrive et symbolsk beløb det er næsten
lidt for meget hvar penge penge av tomat en kold og hård vinterseng
[43]
i selskab med diverse selvnævnte samnævnte
støjrockmusikere der kan deres producerabc det er lidt beskæmmende med
banalitetskarina der skider i bukserne hvergang hun ser en neger der
rapper det er så cocktailtungt en halv flaske whisky og lidt fjams Liselotte
Norups dejlige patter
[44]
æj hvornår sker det hvornår AL rararararararar
der er intet at sige ræk mig flasken kom nu hvor er de grønne fantasimarker
blevet af de små børn der skyder på hinanden en brahms med en masse
fed syre i skægget altid kommer det an på sne sne hvor er der sne din
kodyl Tarrtttte min lille søde italienske døgnrytme der lægger op til
dans men som må henvises til bænken som den varmer med en masse andre
sukkersødesure mennesker prutttttttttttttttt en pige der ringer en ring
der pier jajajjajajajjajaj hvorfor goldt er drankernes tånet puster
luft i munden og agerer englekor sprukne læbers evne til plaplaplapla
opløser en hovedpude i et glas vand som jeg drikker for at holde mig
vågen holder mig vågen, opløser en seng i et glas vand for at dulme
hovedpinen tænker klart igen men vil alligevel gerne tilsløres så jeg
opløser nogle gardiner i et glas vand som jeg drikker bliver træt og
forvirret og opløser en middelstor by i et glas vand men ender med en
søvnig krop der nægter at sove og et småligt sind opløser til sidst
storebæltsbroen og en halv mejetærsker i et glas vand som jeg drikker
og forstår endelig hvor meget JEG KEDER MIG det er så svært kom med
en hank en hankekage en souffle med søm i lys urinrørsfetichisme kom
on din lille pikslikker just do it Austin Metro Paris pot hvorfor det
kan ikke være forkert noget af det som der hentydes karamelkulørte farvestrata
i flugt gennem væggen porrer
[45]
på huden det kan jo godt mand det kan
det hvorfororororooroorooroorororo do it tomt Jansen min lille volvoguitar
jubelpessismisme og kaffe kulturkanoner plingling nytårspenge og råb
og skrig og vodka i øllerne dumme breve der stopper lige her møl i morgendisen
blændrammen endnu et opsving i kødelige konjunkturer der er kun billeder
tilbage når indholdet er sevet ud bagfra ned på plænen ned til folket
de sutter allesammen på deres identitetsdannende paraplygruppetematiksoprørsangst
Michael strunge
[46]
som en anden don juan i natteflimmer
det er dog dårligt latterligt at læse ingen kageform i det det er ikke
nogen disputats for hedehelvede hulen og sagomel og grynforretning mælk
er sundt men hvorfor skal det gøre så ondt Larry holmes bokser stjerne
sveddråber til kanylen men men hvad gå rundt på cirklens overflade i
håb om at danne sig modvægt til graviditet med vokse mænd og kvinder
i uldne læderjakker disse trutmundede spejderdrenge og deres teltbyggende
voldspolitik snitsår i reklameverdenens fortryllende stædighed balloner
ud til folket kaudervælsk sandkagetobak støvet vådt lag i bunden af
terrariet
[47]
hvid glas porcelæn idag må det virkelig
gå hurtigere forbandet alligevel en enorm trang til at bande fede akkorder
eller løb op af de sorte bjælker små hop ned på hvide vipper bare det
var mig en sej neger der bare bokser i klaveret en kølig aften i münchen
bare så skide på at det kører som det skal hurtigere raketter ind i
små øjne ba ba formiddag i Paris det er simpelthen for meget politikken
konkurrence må jeg ikke glemme kan det skrives en jordomrejse må begynde
at skrive den nu en lille side om fantaster en jordomrejse på tyve dage
kan jo være, en første konkurrence en lang næse til de atlaskfikserede
dummernikker blod og spyt i geværløbet hvorfor er Sune så uringende
i sin personlighed åndssvag gave farveinddelte oste må skrive et brev
til det kolde frostland deroppe pigen fra en unævnt øgruppe i norden
bare så lækker kom nu ni ti elleve tal serier i hovedet ikke ladesigfrigørbare
slalom ned af tonebjerge så forpulet smukt en kommen kur rens ja jaja
j aj aj aj jj ja ikke et ord blev mælet under julefrokostens pinlige
efterspil hvem er han hvem er de jeg er ligeglad med dem på en måde
men må styre gangarten blive kleppert igen konstant kortere og kortere
en Jack Daniels på det sorte spejl en enkelt lille lampe ned på hænderne
Karl-Erik
[48]
clive og Tobias der sidder i et hjørne
med alle deres velkonstruerede komplekser det lange skæg filipenser
tale der tryllebinder svinebundne lystdrifter en gris over bålet drejer
og drejer to Paris ned til mor Shakespeare læse op fra den gamle sofa
med en kat i den anden ende hvor blev han af ham James med brillerne
og Jack for helvede det er dig vi skal bruge find ham uiii
[49]
hvor det svinger det er ikke til at
forstå taster og programmer og planer der udfolder sig smukt krusende
på længselens banalitære underdrev okay den lader vi gå det er bare
wowoowoowoowooowoowow oh
[50]
ja videre i melodien dumdu dudjm en
stor bas en sammenbidt herre med trang til kornfarver det ligner ham
ikke men han gør det yes klap i bare det stopper ikke astrallegemer
i fru drusses paryk en trompetsolo fling fling nu gik jeg i stå whisky
tobak mørke kældre ikke specielt fordrende for fantasien denne lille
plade med usynlige riller hvor er det bare lækkert der er aldrig nogen
der har påstået at det var morsomt at være melankolsk nogle gange der
hang vist udtørrede håndklæder på vaskesnoren mellem hvide lagener og
stribede bluser græsset er tørt ingen mennesker en hund sover i det
fjerne de store tunge hvide skyer driver langsomt henover hovedet på
os stenene ligger og sover den støvede jord prøver at snakke en sommerfugl
til døde ude på landet langt væk fra enhver storby hvor varmt det end
måtte blive er det altid muligt at lægge sig under et træ med en karaffel
isvand i aftes eksisterede fjernsynet ikke og vores sind fyldtes med
håb ingen hører hjemme her fremmedgørelsen er nemlig total naturen ignorerer
menneskenes forsøg på at tilegne sig den visuelt nogle mennesker har
endog skammet sig over deres selvsikkerhed over deres skråsikre botaniske
holdninger mens de stod her det er derfor at her er så tomt ligenu fordi
ingen morale vil præsentere sig det er ligegyldigt hvad vi tænker og
det gør ondt i nakken jeg har ligget i hængekøjen hele formiddagen og
kigget på skyer mens du snakkede i telefonen jeg kunne ikke finde noget
bevægelsesmønster i dem ved ikke hvis have jeg ligger i hvis stue du
har siddet i
[51]
knips med hænderne din lille hvide satan
du har bøgerne derhjemme men siger du noget selv hvad er det for en
plante du forsøger at gro der på fortovet er du en fri ånd eller hyr
standard repertoire måske hørmende hortensia glemt nede i sin egen lille
forpjuskede gave som ingen giver hende jeg var
lige ved at sige til hende at hun skulle rende og hoppe det siger
man altid lige efter personen er gået utrolige tilfælde lige når man
skal sige det er personen lige gået det er typisk mand i hede hule helvede
marcipankultur det jævne menneske forstår ikke 112 grader gu gør det
så bedre end i nogensinde havde forventet autumn leaves er der syrenerne
er der Inger Christensen er der jeg er der det er vel nok logisk mand
en telefonsamtale hvorigennem døden ånder sin parfumerede galde andet
kunne ikke falde mig ind KJ my main man og så den lange togtur med tværsnit
forbindelser der alle peger på sammenhænge der ikke kan igendrives satans
sådan er der så meget frosties en mangelvare en tomhed et fravær en
død frosties som ikke er der er det som døden klemt sammen i en tom
kellogspakke nede i skraldespanden døden i skraldespanden døden lugter
skraldet har det fint vi hopper rundt på mærkelige stylter det gør vi
jeg fortæller I tell you we do man speak to all the children ewrything
dat kan liv and muv upon de erth
[52]
åh ja jajajajajajajajajajaj hvordan
skal jeg komme udenom at livet har tendenser til at vælge kedsomheden
hudplejeserier hvert eneste år andet har vi vel ikke at vælge imellem
mig og menneskeheden er der nogen der står sammen så er det mig og menneskeheden
vi har det bare fjong NEJ! sig det sig det som det er i forpulede vaskekoner
hvornår vil i nogensinde bare gøre det i ved tag verden som en gave
en udfordring ikke som onde bakterier
[53]
der kun er ude på at spise jeres potteplanter
for fanden mand lange lange hvide vægge af menneskelighed alt imens
en eller anden råber og skriger det er synd for ham giv ham en pille eller en til eller mange det
er synd at han har bind for øjnene jeg kan ikke holde det ud det gnaver
i mig ufrihedens parasitter har fundet en blød brie i mig en modnet
gul lille satan kræs for velfærdsgastronomikerne forpulede krebinetter
aldrig har det gjort så ondt at spise marcipan godt man har eco forpulede
sjælevandringer det skal der mere til af rød flødeskum på den blå kage
kom an byg jeres telte køb jeres springforme lad det vansmægte af inderlighed
lad dunsten af jeres fantastiske holdningsvilje nå ud til provinsen
det er der man har brug for den eller har jeg misforstået øvøvøøvøvøvøvøvøvøvøvøv
fireogtyve sekunder dejlige lår med blonder en lille kjole nu sidder
jeg her hvert eneste lille sekund er en eksistentiel afvejning af det
minut der gik det lille ansvar der betyder alt om det er rigtigt ved
jeg ikke partituret blot en mikrokosmos af fingrenes egentlige villen
sådan sidder jeg her og det går man kan kan hvis man vil kneppe med
en lækker obs pige det er det jeg ville eller opleve det forpulede faktum
jeg skrive meget langsomt men det er en lampe så flot og lækker så ruller
pengene en lille underskrift hvad fanden ved de om paragraffer stinkende
Sussi styrofoam Sally lugtende Lucy parfumerede Pernille jeg er digter
“kunstner” vi forstår hinanden en stor seddel jeg skrev til b jeg ligger
næsten med hovedet i tastaturet hun hoster blå badebolde ud af munden
og tårerne triller ned af den ene kind mens hun venter på at det skal
gå over tænker sit vender sig genert og ønsker at hun kunne hoste ud
derhjemme i soveværelset jeg forsøger at aflede hendes opmærksomhed
for jeg står nu på et ben og jonglerer med ti bolde mens jeg synger
min fornuftige sang om dengang vi aftalte aldrig at skulle ses igen
og ende som det er endt nu du med smerter i brystet og jeg der kaster
dem virtuost rundt i luften indtil alt triller rundt og vi bliver svimle
og kun tør være alvorlige sammen af frygt for at glemme hvor svær kærligheden
er hold kæft små firkanter i hovedbunden det er ikke så sært når først
det er sært at løbe en kilo eller meter Peter sådan siger man AHHHHHHHHHH
a la vibrato tching tching det lader sig opfriske små lille ord lilllllllellelllelellelleelle
det lille ord der volder så megen skade let the fingers do the walking
tænder mig en smøg jeg er imod alting jeg hader alle mennesker alle
især dem der er søde ved mig aaaaaaahhhh pronoia mit lille ord
der hvisker sig ind i natten bagefter læse de små digte
en hvæs fra den lille smøg uuuuuuuuuuh hvordan oversætte outum
livves jeg gider ikke mere du dudt det er snart færdigt så mange øller
hvorfor mit ynglingsord spørgsmål uden håndtag kigger på uret
hvor meget skal man ryge - skaldet - for at være kuul alle de
lækre forpulede piger der bare hdfkjhdfkhdfhdsfhdshgifyhgaig shgdk jeg
hader alting ikke mig selv - et prægtigt menneske hvad har min underbevidsthed
så at byde på idag denne mærkelige dag hvor jeg virkelig er ved at blive
sindssyg af ensomhed fuldstændig bristefuld af alt og ingenting med
sorte tænder og skovsnegle der sniger sig op ad sengebenene en lang
og mærkelig togtur snart hvor jeg skal sidde og kigge vantro på køer
på markerne de forbandede dyr lever bedst bag trukne gardiner strunke
patter det er mørkt hele tiden og det er umuligt at lave en ordentlig
smøg kaffen er lunken hele tiden toiletpapir og fugtighed og afrikansk
musik der gør det hele lidt værre hvad har jeg udrettet absolut intet
det er et helvede et tykt lem i hånden og så ikke mere en tiltagende
hjernevask forplumring i mine vandrør
okkerbrune klumpede fjerne tanker hvordan tænder man for det varme vand
det er næsten eksistentielt bac0n der står og steger helt alene et par
ivrige gløder som lopper på træstammen der ligger der tung og som har
været objekt for min opmærksomhed lige siden fodboldkampen sluttede
og bilder mig hele tiden ind at folk ikke tænker noget derom har andre
et rigere liv med deres forpulede akkorder det er virkeligt mærkeligt
varme og sne og save brænde og sove ikke sove det er ikke godt for noget
har lyst til at slå hårdt i bordet til alle mulige potentielle sølvbryllupper
men der er ingen everyday when im away theres been a few every day i
need a hand lortepop mahlker en teoretisk ko fordrer en teoretisk hånd
alene efter intetsagthed i hundrede år ingen vrede men masser af idioter jeg tror ikke jeg kan mere
læse en avis o.k. men om hvem essay kulturen degenerere var lige ude
at danse med en gryde i bad som en stenaldermand på hug med alt muligt
lort i håret og en tiltagende selvmonolog hvor er de henne de sorte
måner man uheldigvis sluger under forlovelsens broer de noksagte spiraler
genopståede påskeguirlander mærkelige ting så modig en sky der tør obstruere
for solens keglespil bandemagi vi skal nok glemme så ussel en himmel
fem otte og tyve standup komiker min røv samtaler hukommelse det er
mærkeligt syrrerererererrerererreerrerrerreret røde røde skyer i baggården
[54]
med alle de tavse vinduer hvor folk
promenerer deres silhuetter med en tekop i hånden eller et sjal der
bliver lagt firkantede farver og planter der står og misser med bladene
sådan er det her på vesterbro der bor mennesker i de små lejligheder
nogle af dem har bad andre ikke appelsinerne på bordet opfører sig som
et par spanske guitarspillere på turné og de nye tennissko i entréen
fletter hår som gamle elskere og her fra det lovende morgengry skimter
vi et egetræ på joggingtur mens vi selv stikker rødderne dybt i vandsengen
og pifter sympatisk til mælkens ukomplicerede flirt med kaffen som vi
glemmer at drikke fordi vi er unge og føler os sådan sådan går det men
om sommeren som man allerede kan lugte herfra da rykker med samvær ved
træbænkene og eksotisk grillmad der kan jeg ikke følge med står altid
heroppe og skuler skuler ondt og grimt fra bag avisen ligesom deres
søn hendes bror ikke et ord bare onde grimasser fra venstre side små
klap til børnene for han er jo en god mand
[55]
sådan fortsætter det middag efter middag
et lille avisudklip fra bilsektionen så et par anerkendende rygsvaj
det er umuligt på færgen sidder og brækker mig over olien i dressingen
peberkornene i fetaen hun er slet ikke slet ikke ikke grim det er hun
ikke og fik tilbudt den halve million og han skal i fjernsynet på søndag
fordi han sælger ishockey tøj jo han er flink nok ham Morten c forpulede
langlemmede hingst med det glatte hår og den socialdemokratiske dybde
i øjnene sidder og onanerer ved klippebordet over de fede sparkescener
husk at fortælle om en krop der skriger “KOLDBRAND” midt om natten et
arbejde der er tøvende skizofrent vakler sikkert mellem tilfældigheder
og amatørisk ekspertise en stærk lystmoral der bønfalder kroppen om
hjælp en krop der trygler viljen om hjælp et sprog der træner sin stemme
til at kunne nå alle da den ikke kan nå de få kaffe og cigaretter der
duellerer i baghovedets riddersal (kling-klang kling-klang) en forfængelighed
der ikke magter at skulle gro både drømme og tanker en tålmodighed der
forbereder sig på det næste midlertidige udbrud og en øm minimalisme
der forsøger at rejse sig i skriften sådan er der mange der leger på
skærmen afsløres alt jeg ser lige igennem hjernevævet det er interezssant
[56]
og kompliceret men lad nu det ligge
for hvem har ikke før prøvet at drikke kold kaffe og sidde og tygge
på desperate formuleringer det er så fint der er så fint spytter det
ud umiddelbart efter cykler henover torvet på vej hjem sådan er det
bare på vej hjem aner ikke strukturen i elendigheden bare små hop fra
den ene kasse til den anden og så det iskolde blik jeg fyrer afsted
især i bussen det betyder ikke noget for mig dang lige i flæsket tag
den moster og dameblade og chokolade og cigaretter og bagspol på kassettebåndoptageren
til Århus igen til smilets by langlemmede duller der alle har fået drinks
af selvsamme Morten og som de dog ønsker at kunne komme derind i studiet
og komme på listen blive hængt en efter en frivilligt op ad trappen
to sorte flotte cykler det kan man smage den sorte farve mener jeg rusten
men endnu ikke penge til den store tykke lås med væsker i bankende metalfibre
der ligger og sover COIL ummmmmm det skal ned i orddesserten når til næste romanmåltid sendte det hele afsted i
en bred kuvert med klister på efter nyeste tekno letvægts mode op i
flyveren afsted til det angelsaksiske papir på skrivebordet NOT BAD
og tygger på den våde cigar de gule tænder som en pit bull om sit første
kødben seler ring dog til ham A NAME ! Schyh nu sidder jeg her ligeså
stille som en lille mus vækkeuret er sat til tasterne uden pil pilene
uden løver anti-humanisme som udtryk for økonomisk korridor fetichisme
hvad det så end måtte betyde ihvertfald lange trave ture angsten for
det tomme klasseværelse
[57]
meget høj pige med honningstemme og
lange skadede ben larmen fra regnen der blæser mod mine vinduer er snart
total det larmer helt ned i min lilletå der skælver af frygt over dette
ukendte som kun er en dum projektion for mit humør lige nu for det regner
jo hver dag og det er ikke altid jeg synes det larmer og forpulet lavstammede
fascist Martin på de lange gange må gå lidt tidligere vi mødes dernede
og så en omsorg for den etiske sammenhæng for den gode tanke det gør
ikke ondt at tænke det skader ikke nogen det kan sælges i små petitfour
mapper til den moderne husholdning sådan lidt fedtet naturvidenskabeligt
hår med en grænsende naivitet vigende for eternit plader og tørre lunger
angsten for den molekylærfrie ilt sådan tager man det bare fedt skoene
ind i olien ellers går det galt lægge sig med et bat i hånden en sofa
derude er malplaceret som en ræv i en hønsegård kan de ikke se at arrogance
kan låses inde i skabe bare man afleverer nøglen som der er plakater
af over det hele langsomt går det min lille fine ven tik tak
[58]
er navnet på myntebolsjer i små farvede
plasticglas kapsler sammen med kønder sårprizze en sit down roman regn
igen et hul i skyerne sol naturen er der bare det lever videre uden
bøgerne eller med bøgerne vores alle sammens gode ven niller den bumsede
satan med de der stramme tartan sokker der går helt op i skridtet det
er meget svært fordi hvis man tager af og lægger det sammen med b får
man en sprogfejl faktum er at han er tyk og skaldet på trods af sit
gode humør og sandwichrester i skægget frem og tilbage foran tavlen kaster kridtet
efter elevernes øjne fuldstændig umyndiggørende provokerende savner
de glade dage hvor en feltration strakte flere dage på trods af midlertidighed
og beton over det hele malet javist men af hvem spørger jeg hjem lidt
tilbageholdende idag høflig skæg men kvælende en telefonsvarer med reversibelt
lakridsbånd
[59]
der var den endelig en hel dag uden
kongens mønt cigaretter to styks ind ad posten sådan får det være blåt
plastik
[60]
og stempel lige ned i vævet fosse som
en potentiel mand ud af strimlerne nu forstår jeg endelig begrebet real
numse baller to styks et sæde en stol svedperler fanget i lynlåsen sådan
sidste gang det ord bliver brugt som postkort af mit selvbevidste interiør
en helt alene-dag solskin o.s.v. kiggede lige efter revnen om der kanske
kom noget ud af den og hvad der dertil følgende måske kan komme ind
former er ikke kun korrespondancer det er i høj grad bundet af press
forstået som et tandhul af eksistentiel karakter jajjajajjjajajajajajajjajajajajja
ved slet ikke noget mere tårer løg skræller minutter cykel olie dressing
kæde ordkæde lyskæde boksehandsker travløb lister træ paneler hælervarer
penge senge tobak cola og chips ALDI mad leverpostej T-shirts underbukser
det er helt troligt når man fræser igennem asfalten på det sorte lyn
lakrids stød i lyshastighed fra himlen læsning brandon institutioner
og sex hvorfor dit og hvorfor dat endnu mere dildo syltede dildoer små
grønne rynkede ting udslet omkring munden en høflig attitude knapper
og klokker og penge tilbage og telefonopkald og slavefejl og rullebånd
og tomhed angsten for den tomme disk frysekød plastikindpakningsplastik
netto tilbud
[61]
skæg sladder ret hurtigt bas og lys
og noder og sider i en bog til aflevering om et halvt år inddrivelse
af gøld til Oles fødselsdag i det offentlige skærmtrolde vi vender tilbage
til dig snart du er god nok ja vi har fået din ansøgning og så tavshed
hjertebanken halvfamilie på besøg clockradioerne de altid står og blinker
deres syge røde nuller
[62]
et stereoanlæg med ostetalere det var
måske ikke helt blues-agtigt sådan at køre op på himmeltræet og se på
gule legobygninger og smarte bemærkninger og kolde øjne og fuld mave
en velpolstret familiefar der udstråler autoritet er den eneste der
ved hvor fjernbetjeningen er makeup lige fra om morgenen en maske måske
donere sin krop til BR legetøj num ser står der det veksler hele tiden
to tusind femhundrede tegn kan ikke føle med smerte det er umuligt har
bare lyst til at ryge mine cigaretter og lade det ligge og nu får vi
se og du har mit telefonnummer og det skal du ikke tage dig af og en
sort spand med lidt vand rundtenom og lemmings fra halsen opefter svømmer
i olympiske farver i kinesiske menneske lagkager og en flamme der tisser
på øjnene kom on Lars P hvem er denne monomanoide mand der strutter
sådan med bildækket hvad har han og tilbyde hvor er det golde månelandskab
på vej hen ind i øregangen måske går det hurtigt nok enogtyvegear og
en lille skærm og polisen som man bare kan køre fra hvis det skulle
være nødvendigt en stor fed check og så købe en masse ugæld og en lædertaske
og en lås og lygter som en jeep over fortovskanterne bestige mount hundelort
i førstegear med et pustende næsebor på pedalerne subtonisk og diatoniske
og dødsangst og forløsning nej gennemløsning af musikalske strata
[63]
der mistede jeg et par sving en bogstav
marathon telefonerne har altid ikke ringet når jeg har trænet små puder
af læder ti styks på en robot der kan gå zigzagge sælge møbler tælle
tabeller den koster mange penge grænseudflydende post coitale manse
og Kalle luderbasser pandekager og modeller og slet skjult skadesorg
i træerne guirlander af tåbelighed omkring verdens lange promenade-fest
artikler har var været højspændt hele aftenen og nu er klokken fem og
cohen og cave dominerer mit landsbybillede der har været gæster det
er ikke til at sige om de har ret (i juridisk-poetisk forstand) det
har de nok i en eller anden kontekst jeg hader det ord nå men i og for
sig så og så mange tegn her der er riller i lakken jø_n _leddede det
hele kom on mand og maj viste sig ikke tænk hvis det også blev sådan
imorgen en side om dagen lang vej endnu en linie af støv ridser et hjørne
af rummet op og afdækker synets vilje til geometri sammenhængen mellem
en kant en begrænsning usynlige partikler der deler verden eller er
det en buet linje der strækker sig anstrengt mod loftet og den nøgne
pære der afslører manglen på en helt anden vilje hvor indsigt forveksles
med udsyn og j joplin fik han også i elevatoren til koncert come over
to the window my little darling i used to think i was some kind of gypsy
boy before you let me take you home so long
[64]
atiranne en masse allitterationer med
Maria og Marianne jeg glemte og be for englene og englene det samme
det er på tide at der sker noget må højspændingen
har egentlig tid nok bortset fra alt det som ikke lader sig gøre
drømmene hvem bestyrer dem hvem bevilger deres ladensiggørhed øller
[65]
og dog ikke nok arbejde til alle ensformighed
er et politisk anliggende speed til sommer en masse gode ting der pibler
til alle frigjorthed en konformitetens anerkendelse af dygtighed det
sorte hår måske et lille eksistentielt barberblad when i was curious
det gør ikke noget at være modig alle disse generaliseringer er det
første forpulede punktnedslag det bliver svært med alle de telefonopkald
ring ring hvad skal det dog betyde regn og norske jenter og breve og
lækre kroppe og frokoster og usammenhængende bogstaver som en fugl på
en bovsteg nu skal det være om det vil jeg sige at det mangler nogen
grønsager forneden som en sang som alle fortovs restauranter tror de
har taget patent på og det gør de for grønne forbipassenheder er penge
nogensinde nu er der udsigt til al smerte ugengældt folk sover se hvordan
en papæske skulle ligne en kagedåse så borgerligt at ville kritisere
selv glasuren om den så er pastelfarvet
som nielsviggos overskæg nyrer ned hos slagteren som en hel frivillig
tilstedeværelse på et befolket sted sådan og altid og selvfølgelig hold
om mig jeg er ganske alene på trods af mine argumentationer så forpulet
self-consciousness jeg tog min gøp og forsvandt men vennerne er mine
det undslipper de ikke ligesom i brusebadet med alle de piger der prøvede
så hårdt at være tre om morgenen det kunne de ikke bølge om de prøvede
dato i vinden det er bare et spørgsmål om frihed bare et tidevand og
fransk for hvilken jeg er sådan en fin eksponent er det nok spørger
j’ai changé cent fois de nom un viel homme dans un moi c’est la première
fois que j’ecris en francais depuis quatrevingt-dix-huit c’etait normal
pour moi så er det på vej mod de tunge skinner der lægger deres sting
i landskabet som graver sig dybere ned en smøg i kæften overhovedet
ingen vitaminer ingen lys at formørke det betyder ikke noget disse trætte
ben der har set det meste af nederlagene livet giver indhold hvis vi
ikke kan knække dem foroven må vi bøje dem forneden må godt få lidt
lagkage vodka og studenterhus og lighter skulle lige trykke lidt på
the knap alles bezahlt ganske muligt en akonto lidelse lidt til i det
røde hvorfor døren nu kan lukkes læg dem ned jeg giver op overfor alt
det hårde der er koldt selv i en sauna mænd der kigger dovent på hinanden
oversætter deres svedperler med analytiske greb fedtede lænder og homoseksuelle
banaliteter en pude uden pudebetræk takatakatakat for kaffe små bitte
meget stærke kopper kaffe penge der bløder giver man dem en arm vil
de kun have lillefingeren lys og stroboskopisk identitetsdannelse en
bølge af virvar virvar i opvaskemaskinen en hel side hver dag normaltegn
som de kalder det rationalitet er godt og vigtigt alle kigger bort de
paranoide får aldrig hvad der tilkommer dem man skaber overtaler folk
til enighed slowmotion hverken det ene eller det andet invester al din
tid i rejsebranchen blodstriber
på et grædende fortov nøgne arrede skuldre i kulden og en arm med et
par syrlige mønter har lyst til at fortælle dem at der en god grund
til at verden er så hård og det er deres skyld at den ikke er blødere
ringer midt om natten med en nervøs stemme som om det skulle være muligt
at mødes her og nu på vesterbro synes ikke at hun kan være det bekendt
[66]
æggereder i bagmunden blinke blinke
lille jord til alle dem som har deres mor med en kreditkort og ansøgninger
og lidt af hvert i tasken som skal gennemrodes med slet skjult distraktion
aldrig tager man røret og smider lidt i hovedet på det dumme menneske
ja den ligesom i tysk bøger med trekanter opløst af viden og indlæsning
af sammenbrud selv i de stolteste broer lege tagfat i det private erhvervsliv
med en flaske vodka derhjemme i kufferten og en hang til kvinder i sproget
selv om de ikke eksisterer hunde med deres store næser der sniffer dovent
til fattige studerendes rygsække kom så et lille bjæf et eller andet
kan vi vel finde skrive nogen artikler klamme lille bøsserøv forstadsmentalitet
gule brosten i hovedet vi vil se beviser på din kunnen med deres biedermeier
støjrock og pladefernisering finkulturel opadstræben
vi kan være fine og du skal ikke sige mig imod badekar op penge og fast arbejde og total mangel edderkoppevæv
i tomheden basunkinder i horisonten en perle denne raslen af rustne
søm der opløses i halsen stress ikke en smøg i fem timer er allerede
ude at skide det er helt forfærdeligt nu kommer det kun til at hedde
kaffe i saunaen den scene bliver aldrig glemt en stor bøvs der har samlet
mod i tre år spise noget lakrids alting er uvirkeligt en eksistentiel
syntaks i min røv ja fuldstændig glatbarberet vrøvl fra den ene ende til den anden må ikke rette i noget ellers skal jeg til dansebal
med polkaprikker give min mor for en smøg aldrig mere de gule tobaksfingre
en god fødselsdag med en kings i skjortelommen bare bevise at det godt
kan lade sig gøre en hel dag i skolen uden noget som helst ternet papir
i skoene båndoptagere slå løs på boksebolden Leonard tyson lyrics det
skulle man tro unispireret kom nu en finger et par negle et liv tæller
det ikke altsammen åh mamammamma hvad fanden er det for noget muesli
bøvl med jer farveringe læser i ikke varedeklarationer mine ansigtslænder
er ved at eksplodere i raseri giv mig noget mod i form af en spiral
ofre sig for væsker renskrevne i det hele skiffertaget sådan ser det
ud med formål at skabe forståelse for alle dem der ikke snyder falske
pas i kornsiloen en hel krig venter på at komme igang hvad venter de
på tænk på alle de soldater der stadig mangler at blive født lad os
dyppe dem i vælling fra første færd det er sørgeligt at søsætte sorte
flygler på Kattegat de flyder ikke og giver ingen toner fra sig skulle
have sagt ja imorges men det blev bare kontrært og så i søvnbad igen
og nej hvad sagde jeg ellers synd løfte røret igen han kommer og henter
hele møblementet imorgen i en lastbil han ikke selv ejer hvad skal det
til for en udflytnings mani af mobile dimensioner sveder og hoster og
tygger op ad trapperne mænd der står i hjørnerne og tager notater av
for helvede en skruetrækker laver hul i tøjet lige ovenpå marmeladepletten
skal op på fyrre nu ihvertfald med følger nede på bodegaen ikke så meget
som skyggen af en skygge et relief i tomheden en escalier i spiralen
en spiral under taget sommerfugle frugtmus og røde farver lort og kanel
i køkkenet en hullet skraldepose ligger der og tisser atmosfæren dum
en hel uge i træk sammen med tallerkenerne der laver deres helt egen
rustning og æggegrimasser og grønt ostehår hvem har egentlig en fremtid
her i landet bortset fra alle de glade potentielle talenter der forstår
boldens pædagogiske glæder det gør jo ikke noget ikke et spørgsmål om
populisme at ville score vel eller forblændelse i træværket mine lunger
er træværk der behøver fernis ca. dobbelt så meget tjære og ingen afgifter
det stod jo ikke nogen steder bliver det muligt at sove i aften uden
en eneste milligram gift i mig undtagen alt det der kommer bagfra men
en handlingsløs færden i det klæ'r obskure jeg skærer mig i benet indtil
jeg finder ud af det har været en hel fornøjelig aften og så står jeg
der med brødkniven i den ene hånd cykellygter i den anden med helt positive
tanker om mennesker der flokkes hvoraf nogen ser en interesse i mit
lille liv og det skal udødeliggøres grib enhver forpulet chance se en
video spis noget mad sammen tag et tog til nordkysten læs en avis til
dit hoved falder af og lugt til sæderne og hvor mange der har siddet
på dem kig på hende med sin kæreste der går ram forbi mig og guldlokker
og hans pinlighed over partout at være kæreste med den samme pige så
derfor prøver han at lokke hende med overalt de har sikkert set pornofilm
sammen og glædedes derved men det er ikke nemt det fine tråd så at jeg
som en gentleman cykler derudaf bare med et maksimum antal kilometer
i baghånden i timen hun er nu en sød skuespillerinde hun skal blive
min nye kæreste nu er man jo blevet så gammel at man venter på at en
ny en byder sig den anden skal lige været flyttet lige støvsuge det
sidste støv der lå under hans kommode så kopierer vi nogle nøgler så elsker vi indtil det bliver dagligdag hvor
nyheden er frisk endnu men så svajer der sig lige et par lænder dernede
på tredje række mmmh dejlige ben hvad mon hun hedder det vil fortsætte
i det uendelige det eneste vedvarende er mit kunstneriske digteriske
jeg der bare skal have en eller anden form for fjams lidt at spise og
en at måle mine drømme overfor hvad sker der den dag hun siger top det
gør vi bare 2000 tegn og så har du en normalside et pendantif en linse
en gåtur en strand et helt nyt sæt familievenner og veninder det skal
blive godt jeg er så træt af al den konstans sikke et smukt ord er jeg
er en antydningens sekunda-mester der sender frivole magtforskydninger afsted
til et mosegrønt hjerte der sidst blev såret af nat-popmusik engang
i foråret ‘89 dræbertomaterne vender tilbage en tavle med kridt på de
har lagt sig i våde flager og truer med at kvæle os allesammen en fed
rød porsche og mit lem der hænger ud af vinduet og nyder den kølige
luft blomster i handskerummet kvast ovenpå billederne af et hypermoderne
motorvejsnet man gør jo hvad man kan for helvede jeg vil bare hellere
sidde her og tude ned på tasterne istedet for at foregøgle en eller
anden realitet som findes så stærkt at vi ikke tør kigge den i øjnene
tåbelige tågede disede metaforer der ranker ryggen når jeg pifter kom
så apport giv mig så det poetiske guldkorn far hat ventet på hvem er
i egentlig og sammenkædningen er den sket eller hyr citrontunger i mit
øre en snegl der lander på månen og glædes derved sikke et dejligt monstrum
af et apparat tryk på en lille bitte knap ligeved siden af den store
røde og føl velværet ved succes og pasta og skaldyr der hvidvinsdampes
selv i de fattigste menneskers køkkener for det er ihvertfald et sted
man kan tage fat ikke nede på bunden af gryden kan vi skimte en oplevelse
og jeg smager på cigaretterne som jeg sagde farvel til engang da de
græd og kviedes derved kom nu Lars p
[67]
og karim der ikke er blevet lagt i tre
måneder og praler med det som om det kunne skaffe ham i folketinget
et skrivebord og pulsende maskiner til serviceydelsernes cirkusplads
en lille sekretær mandlig hvorfor ikke en pibe i nederste skuffe venter
på at blækket tørres markedsfører håndklæder med sætninger somografisk
objekt nr. 5b og jeg skal afsted snart med en maskine i min rygsæk med
optagelser af hvordan Torben skjuler soveposen under sit klædeskab og
holder verden hen med utallige undskyldninger om at han skylder penge
og derfor ikke har tid til at snakke ligenu men vender tilbage når man
er rykket længere op ad listen og det rasler med smykker i hans lejlighed
det er altsammen meget brusebadagtigt hvem er det der fortjener min
opmærksomhed i dag som altid episke kontroverser mellem de to guder
der just idag hat taget form af kritiske intellektualister den ene snakker
fransk den anden vil gerne lære tysk men i Heidelberg er der ingen der
venter på ham og det er surt fordi borgerlighedens vandstand stiger
langsomt men støt og en dag vil det kolde vand begynde at kilde hans
hage og han vil ikke kunne forstå at alting har været vådt i så lang
tid jamen dog min lille pige er du ked af det kan du ikke finde din
røde kjole sidder den fast i motorcykelhjulet på en gammel bøsse skabsmetafysiker
jeg er en forpulet bokser og der er saft og kraft bag stødende varmesøgende
næveslag mod oslobåden som ikke kan kæntre thi den er garneret med frokostbuffeter
i begge sider så der er balance i lortet og i bunden små kabiner skræddersyet
efter ensomhedens brede skuldre jeg husker det selv da jeg gik op på
dækket det var jo varmt og det blæste ikke og himlen smed sit galadress
og afslørede en måne rund og gul så at den landede på mit papir som
jeg sendte afsted mens jeg glædedes ved akvariets dunkle fiskefarver
de er døde nu lidt forstøvet tang måske på maleriernes rammer jeg er
en forpulet poolhaj jeg kan dreje hovedet 360 græder alt imens jeg jonglerer
med syv brændende motorsave
[68]
og potter hele bordets indhold i en
nonchalant kyssende attitude alle kuglerne i hul på film skal det jo
hvor er København dog evnesvag når den sådan rejser sig knirkende i
disen efter endnu en varm nat der afløses af lastbiler og jernbanehvin korte industrielle udbrud der henvender sig til japaneren alene
i ikkeryger kupeen det er måger der følges med fiskehandlere ned til
havnen tynd sur mave en tilfredsstillende følelse af at være vidne til
endnu et mord reklamesøjler der opfører sig som kvinder med selvtillid
par der vender sig i lejlighederne i søvnen overfor en kirke klemt mellem
tre rygende skorstene og en færge en blå kran siloer en viden om at
der nok skal gå en glad enkemand rundt i byen med frisk brød under armene
eller en diplomat der står og brygger ekspressokaffe som svigermor har
sendt eller bare en ølmæt grønskolling der beslutter sig for aldrig
at holde op med at drikke eller andre som mig der håber på at møde én
i løbet af dagen der heller ikke har sovet som har følt sig bedraget
fortabt men forhåbningsfuld og som nok skal undgå at føle sig del af
det “stiltiende venskab” så jeg ruller endnu en cigaret man kan altså
godt gå på arbejde per automatik klare det på rutinen som han sagde
altid disse selv-referentialer tilsidst så hvorfor ikke nu her med det
samme det skulle jo være muligt skrabe en lille plade og se en masse
tal der i deres symbolik er ligeså vulgære som en romersk skøge slanger
og krybdyr i græsset og en david lunch der ikke ved hvad han laver her
ææjj er det ikke forfærdeligt driiiiiiiiing er der nogen læderdragter
hjemme hos jer har i nogen vil i have nogen penge er klokken ikke ti
endnu oui je vois l'heure il est l'éternite accenter og circonflexer
skammer sig i hurtigskriftens eksklusive gentlemanclub en agreement
midt på marken en varm sommerdag puha hvem er det egentlig vi flager
for der er stille her idag stille
som i London når der er stille i London d.v.s. alt det der med flommefede
boghandlere der fejlciterer livsanskulesesmæssige grundværdier hvorfor
det ikke kan afgøres om de er sande eller falske folk har så meget humor
at det er til at brække sig over malet med fire lag glæde og tre lag
sorg døden selv maler indefra det kan jeg godt li' det skal læses og
genlæses læses igen ganske afslappet et studium i vores allesammens
mødres død
[69]
solen skinner og der er alkohol i kroppen
endnu en tørhed der har sat sig indvendigt på en eller anden indre yderside
kan ikke sidde og skrive med åben dør til stuen nogen ringer snart på
og vi sad på Louise og det var så skævt og jeg vidste ihvertfald ikke
hvordan den skulle kringles andet end prøve at være sjov og det fungerer
jo ikke overfor hverken jyder eller fynboere en mand der snakker hele
tiden og spilder og drikker hvidvin og er klodset og mine egne grimme
hvide bukser der er så korte at jeg fryser om knæene og det kunne være
så godt for menneskeheden hvis jeg fik en garderobe af bare den mindste
størrelse over telefonen imorgen skal det blive godt vejr jeg ved ikke
om det er fornuftigt men det sorte lyn der pløjer sig igennem nattetid
med lysets hast osten har danset kinddans med tomaterne i køleskabet
hele natten jeg har været på bar blandt tomme kvinder og lange askebægre
vi blev lidt berusede hvorfor er deres bekymringer så store hvorfor
står der så meget i kogebøgerne jeg har ombestemt mig aviserne er i
godt humør døden er altid tyve skridt foran mig de kan gå nu Dr. Morrison
du ser tynd ud jeg kan tage den omkring
min lillefinger skulle det være et mærkeligt udtryksfuldt sejlende ansigt
måske vrider det sig i rygsmerter hvem er de del af en pakkeløsning
om en mand de afskyr af en eller anden grund se nu der se nu der vaske
trapper og linser og lister og tørre mundvige og penge det er en voldsom
verden at være pædagog en jungle skal jeg have nogen på kassen du ligner
ellers sådan en ja måske tænker man så måske skal du have nogen men
vi har ikke brug for det idag vi går ud og danser skal du med nej bliver
stående i baren og kigger på pils numse der agerer samlejebevægelser
fordi hun er skabt til det en vicevært der afslår alskens tilbud nu
gik det i stå græs langs skinnerne blokadevagter på skinnerne skrald
på skinnerne et billedfelt som har kunnet males nu er det bare rabatkort
til en tilskuerverden mmmhhh kigge på hende gøre det bare for penge
læderpik og ruskindsfødder hvem går så flot igennem byen uinspireret
bliver hjemme i aften man kan ikke læse Barthes i 30 graders varme det
skriver de jo ikke noget om selv månen er liderlig dér med sit bumsede
fjæ Chaussure i det lille smil er ikke hverdagsangst for danskeren der
lever syd for smertegrænsen det er sololie til samvittigheden ja nu
græder mor nu græder mor igen ensomhed er i sandhed et befolket ord
da jeg var ung fik vi fri fra skole når det var solskinsvejr eller det
sneede og så måtte vores fædre give os en traktorkøretur som kompensation
en lille dreng der hedder Pelle er sikkert blevet smidt ud på møddingen
mange gange og det må han acceptere og betaler med et par øjenmuskler
hvis mangel er så smertefuldt åbenlys hvor er det synd take the big
trip man tag færgen gør det respekt stod der på tændstiksæskerne det
er min ide i glatnakker platonisk homofil et blik eller to det gøres
altsammen op i sidste ende lægger dem ned i mølposen og brygger kaffe
på dem når det hele bliver for dyrt hvad skal man bruge spørgsmål til
ikke tid til noget somhelst huhej nu er det allerede overstået bakken
og is og karruseller og folk som omvandrende repræsentanter for folkeligheden
[70]
gider ikke mere en aborre eller en ørred
eller en haj
[71]
så tager vi lige en gang auto tænkte
han da han sad på det plyssede transportmøbel og hele tiden ud af øjenkrogen
så mandens hage falden-ned mod navlen og flasken der vippede og ikke
rigtig vidste om den skulle lave skandale moralitet siger jeg bare det
kan forklares der findes et standpunkt til ethvert synspunkt hurtigt
ud og sidde i haven med smøgen en kop kold kaffe lige misse lidt til
solen man er vel naturmenneske det er så koldt at enhver pessimistisk
tanke klippes over og tabes på gulvet nej man er ikke sidder og piller
næse og hoster og klør mig på maveskindet i fuld offentlighed og gamle
damer besvimer på rad og række så tynd en blegfed krop og se fjernsyn og låse cyklen inde og
se det er kærlighed der er rigeligt med mad og drikke nu kan jeg i det
mindste klare mig så længe men når man slukker skal man åbne for køleskabet
ellers bliver osten vred og vil ud og det går stille for sig ligesom
mine små venner i gardinet det fugtigt bestøvede vand der lægger sig
til rette i samme korpsånd som en forpulet nynazist hvor der står og
ringer en mand og han bliver jo nervøs af alle de mennesker og hunde
med tænder så store som eiffeltårnet lige så mobile som en jetjager
de kommer efter dig en dag men jeg vil gerne tage flutes med det nytter
virkelig at læse digte jeg mener lave de der mentalbøjninger klokken
fire om natten der snarere er reglen end undtagelsen og sidde og tygge
og i det hele taget altid antage en kropsstilling det gør vi altid ikke
alle men dem jeg kender har altid en kropsstilling jeg vil derop igen
moar vi stepper på de desperate dødsdanseres lig i en just nyopfundet
“metaironisk” rytme taknemlige for den genvundne charme de barkede næver
hvidgrumsede øjne granithårde æblekinder kløvede citrontunger I SVÆR
MODSÆTNING TIL de førnævnte todentanzers forvirring over venners sygelige
trang til stabilitet i langhåretheden og til deres kvinders hule hulhed
der skal pløjes nye skillelinier til her FOR hvorfor lade sig tynge
af letkøbt inspiration når det nu er bevist at evnesvage røvhuller har
det bedst udenfor egne rækker op og støvsuge og lege med mit lem og
skifte knapper hver dag og vaske tøj og finde spindelvæv til min samling
en strand med to digtere på ser man det det er jo noget lort låne noget
POETRY jeg tager gerne brød med istedet for eventuelle fødselsdagsgaver
[72]
vi er så unge her det går ned af bakke
en eventuel bas-solo og bløde trommestikker hvad hedder de og kan de
bruges som hors d'oeuvre nu begynder det af smelte og flyde striberne
tilbage til deres oprindelige kulør stromponi
[73]
om jeg kunne høre det ja tatatatatata
før du har nået at holde morgenens usammenhænge ud springer formiddagen
på dig og før du har nået at overtale den til at komme igen lidt senere
truer dagen dig med tærsk og før du har nået at vise den hvem der er
stærkest kommer aftenen og knebler dig til spisebordsstolen for at slå
dig i hovedet med en gammel sko og før du har nået at klage over al
den vold kommer natten og holder lange moralske foredrag om ikke at
være så PROVOKERENDE filmstrimler fra en idealist det skulle være muligt
ikke så mange billeder idag hvem har dem løfte det rør og andre ting
som sætter sig grønt og vandret som en anden plante vi tillægger lortet
værdi gør vi din gamle nisse du sidder jo og ryster af alderdom de svage
hmmhmmhmh muskler som om din
hals snart falder fra hinanden og tøj det er jo det om man har båd eller
ej så bliver vi tredive allesammen kom on LP det er feltråbet når natteløbet
løber af stabelen det skal lige skrives efter i sømmene skriveliderlige
skriverkarl tælle anslag og tegn og hvad fanden gjorde de før i tiden
var alting gult som på film eller efterlades der egentlig noget vedvarende
udover de sædvanlige eksistentielle nullermænd
[74]
du og jeg finder sammen en dag næh o.k.
for helvede endnu en hurtig lille omgang
afvikling af oplagringen fra alle de onde onde væsener der partout skal
blotte deres dyrebareste men har låst det inde symbolsk for længe tid
siden og det er fandeme hårdt for en mand der vil have nok altid og
hvad gør man så med sin flaske vodka mens andre sidder og spiser og
er opkørte og uensomme i deres forpulede gejl som man gerne vil drive
ind i den hormonale fold det går langsomt nemlig
warm beer and cold women for helvede band dig ind i døden med afmagtens
liderlige småsprog der humper afsted
en brækket finger eller to hvorfor mamma mia den runde kugle
der bløder fra himlen ind med den satan stay forever or make me close
som en anden fårehyrde på orlov i det metropoliske gluggerne vidt åbne
men kun til for skuffelsens skyld en falbelade af tab og bedrag lutret
af søde borgerlige pointer om det statisticerbare fødderne i en spand
is og dig selv bag laboratoriets objektive driftsmatematik
[75]
selvfølgelig ret det kamera mod mig
nu og kald på lysmanden thi han er min bedste ven nu tager det fart
nøglerne der balancerer på ristegitterets smalle kant men alligevel
solidt nok for der er vilje bag der er nemlig intet tilbage at finde
i dette rum endnu et afstumpet forsøg på at skabe en fortid dagbøgerne
vi tog med tæpperne der efterhånden er for trætte til at stå op der
ingen nye knapper at finde på dette fjernsyn jeg har gættet det hele
før askebægrene hælder natten er ligeså hård som min seng men det er
alligevel der jeg søger min søvn der er for megen smerte i dette rum
en gammel kløen jeg kender alt for godt min fantasi rækker ikke ud over
væggene de gamle tapeter jeg ikke nænner at rive ned støvet på gulvet
stinker af smuldrede munde der er ikke plads til mere virkelighed i
dette rum jeg kvæles tungt under øjenlågene min stolthed sveder i løse
underbukser og helvede er kun et smil væk ha endnu engang en salve fra
en god ven der kræver spændstighed i det sproglige og tykke savtakkede
metaforer det er kun en mytologi og nok om det please mother Mary talk
to me
[76]
og nogle går hen og bliver helt metafysiske
i solen de trænger til flere solbriller end antitetiske bumser der slæber
deres selvkompleks henad fortovet og river det i halsen hele tiden med
diværste instrumenter i snorform en mængde mennesker man kunne ønske
at ringe til men som lader deres overjeg bestyre det telefoniske hvorfor
er kommunikationen idag så rystet kapsler er et ord der skal med hun
idealiserede sig langt ud i det græske øhav en god dag i februar der
sad jeg på min lille færge og skrev postkort til hende sikke forbavset
vi begge blev, da vi mødte hinanden hvad laver du her udbrød vi enstemmigt
irriterede for hvad er kærlighed uden ensomhed det hakker i ubrudte
sætninger i åndelighed der ikke kan finde sin form thi den ikke selv
eksisterer til mestendels gamle danskere der står ved stranden og kniber
en tåre for alt det der kommer endnu og som der ingen forløsning findes
for og derfor lagrer det sig op og det koster i forskellige erhvervsrettede
afgifter selvfølgelig er han ikke helt voksen endnu et klaver igen for
hede helvede en høstak må jeg ikke nok sluge en af pillerne til dessert
islændinge en ensom sildekaj hvad nu med dig den granitfladede jordbund
kom nu jeg ved ikke nogetsomhelst om halvdelen af det har ikke øjne
i ryggen mere en aura af følsomme farver som de rækker tunge af mens
andre savler de indretter deres generaliseringer i hyggelige værelser
med lås ligesom mig jeg ville da også gerne det bliver en belastning
uden lige det her ti minutter i helvede grønlandske sjælere langt ude
i landskabet stearinlys om spørgsmål uden håndtag hvis håndklæder benytter
du dig af hvor mange digte kan der være i et jordbær hvor er de spørgsmål
der ikke fordrer svar hvor mange jordbær kan der være i et digt hvem
har sidst brokket sig over naturens larm hvorfor smager aftershave altid
af nederlag måske blot opremsninger
skal ihvertfald konfronteres med en masse lort fra igår det gik så godt
det gik dårligt de lange ture ned af Valby bakke
[77]
uden sans for tid og sted det er simpelthen
så medicinsk at de erkendelser skal gøres på to hjul men jeg har fået
en ny ven inspektør jansen ved et og andet om palme mordet f.eks. skyd
mig hæng mig ville gøre alt for at høre ligenu måske skal jeg giftes
en dag øller der står og bliver varme på bordet med alle de tomme julegaver
det er så synd og så ævlede han pludselig om en buket af gode mennesker
der skulle mødes i en meditativ trance uden indbyrdes mobning sikkert
kun fordi det er billigt bliver lige nød til at tænde
smøgen hel pakke af de blå hver dag næsten lige ned i kroppen
hvem ringer hvem ringer ikke for poleret nå nå jeg skal give jer kropsvæsker
hvis det er det nej ikke skrive i protest det går ikke alle de bøger
skrevet i ren metafysik hvem læser dem idag det er bare så kedeligt
liebhaver-villaer fyldt med anarkistiske analyser af kvindefodbold
teddybjørne og hvad ved jeg en altopædende paranoia der kun holdes
fra livet hvar af alle de forpulede bandeord der besværger ånder herfra
til zoologisk have nogen mennesker har vist vejen det er så skuffende
at blive gammel man sidder bare og snakker tager sig til brystet en
gang imellem så kritisk man bliver på en kold måde ikke engang Tonny
landy
[78]
kan undsige sig den diskurs og så vil
jeg skide på den dårlige samvittighed den er ikke noget alternativ bare
nederlag fra dal til bjergtop op og ned i livets elevator tilfældig
tryk på forbilledlige knapper det er som om at det er nok bare at der
mangler en del kunne godt tænke mig at få fat i det der møbius bånd
tænker også på vores allesammens gode ven den århusianske digter der
roder rundt i det samme hele tiden med al respekt for vores forfædre
det er jo godt nok ikke alle synes om det men de vil gerne betale det
tager tid at dø ligesom alt andet en poet der drukner i larmen kan slet
ikke finde ud af at adjustere forstærkeren det er ellers nemt nok tag
et billede af en frokost inviter din hund tving den til at sluge skodder
for helvede da sidder bare og tæller det kan være nok hvad skal jeg
dog nå kan da godt lige tage det sidste med selv her G har vanskeligheder
med det modsatte køn dejligt at vide så er man ikke den eneste må tage
til takke med det første og det bedste blik et hvidt tomt rungende rum
med maling i det runger elastik nej trampolinskrift en glød der vil
falde ned i den kostbare mekanik
[79]
kan ihvertfald ikke gøre det hurtigt
idag fordi der har været sø og lokale mennesker der har drukket rødvin
ligesom jeg selv foran fjernsynet smager det virkelig af jern som jeg
tror det gør umuligt med røg i næseborene hver sætning jeg skriver prøver
jeg at redde med den næste jeg skriver og det kræver talent og mod til
at turde spørge om foretagendet er absurd eller om det kan reddes
med en undskyldning der måske bliver den sidste således er vi nogle
der bevæger os rytmisk og roligt ind i tiden ved desperat at prøve på
at nå tilbage til der hvor vi var uskyldige og papiret stadig blankt
han snakker inde ved siden af og det ved han ikke at han gør
det er lidt ligesom en døgnflue der fanges i en pudderdåse så vingerne
bliver tunge af charme tinderne bliver våde
min albue er klar over at den kommer i to rundt med blå cirkel
[80]
i ikke det man drikker men det man ser
Mahler vil svæve hen over mit hoved i et lille års tid endnu for der
forskydes herhjemme hos os det er første gang jeg automatiserer på neutral
grund i en firkant af en beboelses-tue alt udhules nedefra for en gangs
skyld hvor må det lyde mærkeligt når en ferrari støder ind i en mercedes
og to jaguarer ryster de gamle damers perler af sig og bryder ud i svanedans
der kan egentlig være mere her på skærmen end jeg regnede med må ikke
sidde med den røde kuglepen nu den bytter vi til et eller andet interessant
i toulouse hvor nogen mennesker har det med at flytte hen og hvor man
selv har været op til to gange Rasmus min ven troede det var nazister
allesammen og det er noget pis det der med at alle mennesker men det
gør hvis de er fulde hvis de da ikke hader en tic tac er både
ur og slik
[81]
væggene er tykkere end normalt det er
som om beskyttelse og invasion går ud på et
[82]
pansrede toiletter i bjergsiden døre
der åbner sig som om det var en filmtekniker der havde lyst til at have
det sjovt kig op i højre hjernehalvdel og se om det hjælper det plejer
det ikke hjernekræft
[83]
det er sagen en svulst på størrelse
med en hånd med ligesåmeget rødt og hvidt og knoglet inde i sig nu har
jeg sommerferie mor hvad betyder det min søn nu går du vel ikke hen og bliver staldkåd det nye plankeværk
er et godt stykke håndværk der vil stå der solidt i mange år dets praktiske
værdi vil stå lige op imod dets symbolske i storm og blæst regn og slud
sol og frost for det er vores egen lille borgerlige kravlegård alt hænger
sammen hvergang viskes tavlen
ren i mors forklæde en opvask eller to et par gulerødder der hives til
skue for alle smukke mennesker der adlyder ordrer en olding under et
kastanietræ
[84]
som byboere godt ved er et stykke ægte
natur der er lagt arbejde i og gødning og efterrationaliseringer og
hvorfor ikke gøre det færdigt med det samme og så forklarer man og så
lige fire k er der stod helt alene og horisontal højdespring det hedder
længdespring alt efter hvor man befinder sig på kloden som han og hans
venner snakker om hele tiden Namibia skal jeg ikke til nu hvor jeg ved
der allerede er lufthavn for dem skal der bygges flere af og jeg påtager
mig gerne ansvaret sådan er det kigge ud på vingen der engang forsvandt
i en tegneserie og haddock blev skideskør af angst og så var det bare
teknologi
[85]
en henholden attitude der potenserer
det uafsluttede især når man sidder på kontoret og halvdelen af frankfurts
ungdom er der for at få en til at ringe til politiet og det gør man
så og kommer med statements punchlines og andet godt til fotografer
og popsangere og folk der tilrettelægger dem er der mange af de har
en notebook ligesom mig ensomheden føler sig varm i næsen fordi den
trækker vejret igennem en gipsplade den hører oplagte lyde bagved indtil
den lægger sig til hvile famlende efter spørgsmål der vil kunne bruges i fremtiden
griber efter mulige stemninger der kan jage tiden til besindighed ensomheden
oplever ofte livet én enkelt gang den klæder sig nogle gange ud og leger
at den er to æbler på et bord nynner forfængeligt til lyset til sine
egne dufte til alle dem der ikke er der og til dem der ikke er der alligevel
de personaliserer den til glæde for venner og bekendte der lige har
købt et slips i lufthavnen igen som jeg ikke ejer endnu det er kun en
historie skrat skrat ligesom en intern plade af chokolade hvem er nu
det der jodler i det fjerne en sur kirkegænger måske en magtens mand
med råd til alle planer i hele verden med ideer og vrede og glæde og
sikkert også en dalende potens der aflejrer sig i en fin oxford accent
de tynde bukser til de endnu tyndere ben en liverpool frisure og en
meget fin form for vulgaritet det er der mennesker lugter mest interessant
keep your eyes on the road and your hands upon the wheel slowauto guitarister
der vedkender sig en tradition og katte der ligger og kigger dovent
på hinanden og den ene smøg kærtegnes efter den anden og det er en bunke
nu et alperelief af gule og hvide lugte jeg kan ikke sove og der er
ingen bøger så man er ikke helt sig selv kom til at udtale ordet kontrol
forleden nakkehårene rejste sig og måtte synke en hel del neoaccept
i mig det er ikke sjovt at være her eller nogen steder for den sags
skyld har vel lyst til at være hovedperson i et interview
[86]
et par læber under bordet der spiller
på min fløjte strudel på bordet og en lang og trist venten på natlige
motorveje i kulden i mørket i hadet til hinanden en hippie på kemoterapi
helt uden sans for pli elegance et smørret grin til en stewardesse der
brækker sig professionelt indvendigt og læsning på siden i hotelsengen
eller toget af Kerouacs lange patetiske smøre og hvem går rundt derude
på vej hjem fra stationen næsten ligeså smuk som forventet høj lyshåret
åben altid med en ny mand under armen snart er det småbørnsfamilier
og det nedadsnobbende begær efter en kæfert bragesnak og den sure spaghettigryde
der ikke får lov at stå i bare to sure minutter et hus med værelser
til alle dem der mistænker mig for mangel på gæstfrihed hold kæft hvor
han træder sejt i det ved udmærket godt hvad og eller hvem der skal
sættes på plads den sammenbidte jyske ekstrabladsflabethed og vi er
for få til at værdsætte det går rundt og danser i stuen og folk ryster
på deres tomme hoveder jeg vil tilbage til det hvide lagen i selskab
med ridder respekt og alle de andre kanomænd en pisk over nakken alle
disse kropsdele der kræver subjekt en masse en hel container fyldt med
selvværd ombord på et maersk skib på vej til Indonesien hvor de syr
kjoler af det som jeg græder snot i af hjemve køkkenkniven skal frem
skære alt det seje kød fra koge det i erfaringens fiskebouillon og så
blende vrede og bitterhed sammen til et par bekymrede englændere der
læser breve op med et lille vemodigt smil til os allesammen sikken en
verden sikke en verden det nye er ikke altid godt tørrer hænderne af
i forklædet og sætter kaffen over i et rablende virvar af troskab til
det rødternede smerte bringer os sammen hvordan var det at være her
alene med løbesko og et elektronisk tastatur ville under ingen vilkår
røre ved det våde stads og nu er årene gået ryggen lidt krummere
[87]
det samme behov for oliesmøring af de
vitale dele et par knapper eller et skæg der pjuskes af en gennemført
form for substans de andre bygger bare den ene håndværker overtager
den anden de er de samme det ved de ikke får løn igennem en hammer eller
et par bukser der får det der look der gør en grøn af søvn puderne der
lægger sig som husdyr omkring kroppen man klemmer dem lidt synes at
der dog er lidt indkøbsmoral over de evige input at sætte sig i en vogn
og pege på alle de glade farver sletter stemplet fra festen igår i byen
kigge lidt på alt det er kunne være ens eget studse replikkerne med
et blink med øjet lange plæner der ruller ned mod vandet selv parasoller
får deres eget ståsted japanerne har teorier om naturens luner men jeg
er så ligeglad ved ikke meget om musik alligevel fluer der ligger i
bunker under lyset er det virkelig den eneste grund til at leve ikke
slowauto men fastauto en tyk maizenagrød man laver på fem minutter koge
noget mælk
[88]
hop svært at rense gryden sådan er det
med mælk fryseren derimod har intet lys i sig der er mørkt og varmt
som en grotte i Namibia
[89]
en guitar er blot en lille gulvbas 10000
kroner for en god idé slappe hestehår et håndled på auktion ti tons
fluer der kæmper sig frem til rislampen snacks til edderkoppen der bliver
federe og federe hele tiden kølige samtaler på terrassen dyre aviser
og brune rygge og et pres hele tiden skubbe skovlen ind i dynerne skubbe
hvadsomhelst fremad ikke lade sig fornægte af det frie fald det er kun
når man lander man får lyst til en stor skål jordbær det fylder billedet
skrappe mavemuskler og dyre biler folk der snakket mobilt i telefon
med sig selv opereret en del psyke ind i øregangen man låner lidt her
tager lidt der sengetid for de voksne en stribe man trækker ud nede
i bunden glemsel og tørre gymnastiksale hvor elever læser deres digte
op for den lidenskabelige lærere se om der kan tages tid på det hurtighed
eller fart er lig med frihed og frihed er en grøn pølse skal lige vende
båndet og tilbage igen måske lave en kop hygge bagefter landet halter
bagefter i humor gru og konsulenter klø en kat i nakken kigger bare
dumt på en tiderne skifter sikke noget jernbanevrøvl du fyrer af min
ven min mor er modig trykker løs på knapperne og snakker om vind og
vejr i dulgte hensigter en anden man ikke kontakter svedperler der glider
ned af rygstykkerne mine morgener er en kiste uden låg jeg vralter ud
på gulvet og vover fodspor i det anæmiske støv lader en kalender trække
mig tilbage til optimistiske dommedagsprofetier mens jeg komme kollegial
sukker i den akademiske kaffe dagen løfter selvsamme kop til sin mund
for at strække sig henover frokost-aften-sengetid natten venter imidlertid
på arbejder videre på låget saver tunge søvnbrædder til indtil den bliver
afbrudt for at komme og lægge en dyne af drømme over mig ja en moderlig
håndværker der kender sine pligter to små piger på vej i bil skal konfronteres
med officedragon nr. 2
[90]
altid med en børste i hånden undlod
at gøre min pligt idag stod op på et skæbnesvangert tidspunkt en ond
kugle i maven der kræver sin fernis akkorder og smøger og dyret falder
til ro familie er som igler der suger al originalitet ud af en kompenserer
med et par stærke valutaer eller to en frisør der ikke har rokket sig
ud af stedet siden byfornyelsen gik i gang men i Afrika er man ikke
bleg for at sætte kølediske op sælge drikkevarer til alle med hår hvorfor
ikke en lille snack en tanke et lyn no rain fjollede kommentarer over
massemedierne vi har ikke gjort noget rigtigt nogensinde hvem skal udvinde
essensen en parfume med ledsagerske gemmer sig i armhulerne produceret
af lidenskabelige moustacherede familiefirmaer der deler ansvaret
[91]
som man gør i samfundet luksus og pelse
som min ønskeskuespillerinde hverken kan sige for eller imod men det
er godt at de bygger skibe igen en masse tjære på fingrene en psykolog
kunne måske falde i søvn igen hvem er det vi snakker om og til hvide
kitler i parken en pibe i lommen en mønt i lommen et symbol på væggen
en heroisk intetsigenhed en væren mens han tygger på det og ikke kan
styre mundtøjet har altid prøvet på at se sig selv på den anden side
bred enighed en enig front dødsstraf med tilbagevirkende kraft ingen
vej ud af det retrospektive men skue fremad må vi alle jeg ligger stadigvæk
her slatten som en regnorm træt som en afbrændt mark anelsesfuld som
en fugtig sten tung som en skygge larmende som en betændt mose rastløs
som aftenvinden i frit fald som det sidste korn i glasset på vej ud
af hukommelsen stille og roligt går hun ud af døren gule briller er
ikke de bedste må også se at købe mig et hus med en skorsten et sikkert
sted ingen adgang for misforståelser Ti-Jean med sin tykke rugbrødsaccent
snart på vej skrævende over en god flaske udødelige uenigheder til dessert
lidt at skrive om en fastholden af det kosmiske komma en simpel konstatering
af linjen der hopper nedad denne gang et krydstogt og al sladderen vokser
sig stor i fraværet c'est tellement poli han sidder ligenu og bliver
tatoveret jeg vil ikke være en lysestage en glasdukke midt i universet
en glemt adresse en spansk skuespiller med kone og et privatliv ligeså
interessant som det sekundhurtige zap over kanalerne sommerens første
udsendelse en indsendelse afdække en stor stak penge et lille dyr på
lysfladen en bevægelse der har samlet mod til direktørgage et instrument
i højre hånd hendes far venlig og grænsestatisk om noget duften af automatkaffe
klubprofessor opfanger et stykke sandhed som jeg putter ned i tindåsen
der når man ryster den larmer så man lægger tårer på skrivebordet en
plakat til hans store ærbødighed den glorværdige Sankt pølsepind find
en pre-reinkarnation postlapsus en storia et skab læsset med mikrofoner
i alle mulige farvenuancer en drikkevare næsten der kradser ned af halsen
en hestehale et uhyrligt besvær med at hoppe højere end guldringen flager
for mormor et svævende lilla kontor med indmad om det er det værd jeg
ved det ikke løbet tør for gule trøjer mangel på procenter ikke farligt
at tjene penge altid une coupe reduite a sa expression la plus simple
the dregs endeligt et hegn man kan programmere alt skal ned i kurven
og ned i kælderen solbriller bag murene for vi ved ikke oppe på terrassen
hvem var det nu der sagde dit eller dat slår på et grydelåg for at vække
den sovende hopper rundt driller en ved at hive i dynen lås ham ind
på papirfabrikken med et hold kameramænd der har set lidt af hvert altid
får de hovedrollerne fransk fjernsyn prøver at slå en breche i underholdningsindustriens
papmacheborgvoldmure det hævede øjenbryn sikke noget bare man kunne
være der slowto er en god ting nu om stunder håndværkeren i sit atelier
tællelys en enkelt kunde en gruppe japanere kører med bus ind i underbevidstheden
det er der klikkelydene kommer fra et cockpit en tilbagevendende rodfæstelse
i det stedsegrønne en bunke af døde planter bag en konvolutteret gavldrejet
stald bjælker vi har stjålet fra tredjeverdensmillionære hold op med
at pive hele tiden elastikkunst welcome to caesars palace besluttet
for længst har blandet kortene for ti år siden en lynkile sprunget op
af havet en medalje om næsevorten bare ro og ro og ro den er efter dig
et bestilt mord en bestilt glemsel d.v.s. opmærksomhed med tilbagevirkende
kraft har vist gjort opmærksom på det før kan ikke lade være ikke svært
men tegneserieland galaheroisme katodisk feber
[92]
den der satiriske revolver et skummelt
bord nede for enden som sådan alt taget i betragtning hvis jeg må udtrykke
mig billedligt så er det ikke til at forstå hvorfor jeg blev blæst herud
helt alene står man og efterrationaliserer kulden selvfølgeligsomsædvanlig
hæger jeg om mit fikspunkt lunkent levende og udlysende ses det fra
alle vinkler og afstande fredelige tankers findensigtilrette i vinden
herude hvor et tiltrukket sammenstød med ligesindede som regel fordrer
en længsel efter noget mindre imposant endnu et spørgsmål dumper ned
fra himlen som en våd og forventet fuglelort mine bukser har altid siddet
for stramt og hvorfor har ingen fortalt at det ser åndssvagt ud med
alle de ting i lommerne ølsjatter i albuen eller omvendt det skarpe
blik for alt det som betyder noget konkret om det så er blyanter med
tandmærker eller brødkrummer i vandsengen kirsebær i karbadet businessbestik
gemme en gaffel i potteplanten byggecenter spotlight på familien der
i kurvestolen forført af en blå pige med runde faste bevidstheder en
saftig begrebsverden der duftede af silkevåd ontologi opnåede jeg for
første gang den eksistentielle erkendelse der fyldte rummet med Waouv
fede referencerammer ret utroligt en rød løber ind i helvede glas i
kindbenet hvem har gemt tæppet under alle de skattesedler hvar har man
nu været ned at lege med den antitetiske makulator det var mange år
siden og du kunne ikke lave sorgarbejde på anden måde vel snoren man
trak i der lød som alt andet en et toilet lavet for at få børn til at
græde et sort hav af kysselyde blæsende skumsprøjt overhørt bagtale
i form af måger en vuggende kutter der ligner en tænker på restaurant
sprællende fisk forvirrede over gamle metaforer en vigende havn bygget
på familieforhold en mole der stritter panisk ind mod land en følelse
af tilfældig kriminalitet som et liv der ikke vil svømme lammelsen i
ryggen som ingen lagde mærke til alle de ting der skulle kontrolleres
begrænsning af udgang fremdrift tunge sager under kjolen et besøg uønsket
konfronter mig ikke med jeres glæde fortæl mig ikke om akkorder og deres
lethed under månen smider med flasker og den ellers så forstående klaverlærer
bliver forarget sådan forsideagtigt i den tynde bjergluft hænderne klemt
om styret en medfødt defekt klumper af hård hud der altid vokser sig
tilbage til fordums storhed en billardkugle som gud barberer hver dag
runde tal for en gangs skyld ligner døren ikke fransk skoleost og det
er o.k. billeder hun sender ud af sine øjne det er faktisk en hel tækkelig
situation at skrive hjem om endnu en flue under loftet og jeg beslutter
i mit stille sind at indgå ægteskabeligt forlig med den første smukke
kvinde der tør spytte ind ad vindue et forsøg på at lægge sig i et stort
anfald af hopla trapper hårde som marmor altid ligger de ensomme og
venter på at blive kløet på ryggen men nej kaffemaskiner soler sig i
renheden opererer en franc en i døren kun for at skimte vanviddet bagved
nogle mennesker lever af den slags lidt leverpølse på dåse en and der
drypper i svedeburet forudbetalt cafe de Paris en gyserfilm under juletræet
hvorfor tænke på det ved det ikke svaret hviler sig i vinden forsøger
at gribe fat om dellerne på den nye christo medfølelse fuldstændig fortørnet
en klo der ruster en tønde whisky før benet saves af det var smerte
man kunne tygge på og sluge og avle for rense en rude om søndagen med
svamp og det hele et meget langt nummer der tastes ind i et anfald af
udadvendt ensomhed om det holder i papirkurven lever neuroser helt for
sig selv i en stue vender den på hovedet intet sker en myndig stemme
fortæller at søvn er på dagsordenen de længste patter i verden binder
råbåndsknuder med dem ligger i teltet og kan høre hvad alle siger information
der forvandles til snobrød varme med begrænset levetid selected annotations
of world mantelpieces pronoid som bare pokker smider et es for tidligt
og vidne til en bunke værdi i nye hænder en lang cigar som den lille
italiener ikke tør tænde et grønt kryds hvordan kan man tabe et forspring
på under en togtur knap nok slukket for lyset og generte kvinder belemrer
en med fortællinger fra det røde hav salt i såret synes at være pointen
partout en lille morale en rationering af referencer kun et kilo intertekstualitet
per svensker om året helt utroligt et ettal malet på garageporten og
breve fra kommunen en moderne tragedie quoi man kan ikke gå ned i søen
en mørk vinternat for mange belyste både med glade middagsgæster
[93]
der kaste læbestift i det mørke skvulp
begavet en instrumental fortrolighed i biblioteket bageren lukkede for
længst to drenge truede hende med dødelige lakridspistoler en morgenbitter
to die a thousand deaths har betrukket to stole på en gang jeg har absolut
intet tilovers for venskab ærlighed komfort varme og alle de andre ting
som har fortiet fjendskabet løgnen utrygheden kulden og alle de andre
ting som har hævet sig over ligegyldigheden ensomheden ugideligheden
og alle de andre ting som kan udfylde et digt en bog en læser en reol
og alle de andre ting som skaber fravær i vores tilværelse og der ser
man som bekendt dårlig den krumme ryg der fortæller hele menneskehedens
historie koger gedeost i en ufotograferet hytte de hvide pletter på
landkortet lider under for høje ozontal en bekymret forening af bekymrede
det går galt ligesom det altid har gjort honning og sennep symboliserer
eksotisme i den lille landsby der taler med indianske accenter hvem
vinder trophée arrogance
[94]
i år bookmakerne tænker deres fra Lolland
kommer der nogle musiker et bordben eller en ledning en reminiscens
fra vores tid i Ghana er ihvertfald ikke langt fra nu lige op over den
sidste brystmuskel østers til penis og bælgfrugter til min gode ven
kaptajnen et kompas til kvalitetskontrol af campingpladsen rysten hoved
af sting bevæger intet sig eller står alt stille en knappenålsdiskussion
en rød snor man trevler op til moder edderkop et tusind dollars fnis
en eufemisme på størrelse med en girafhals hvem betaler lejen der ingen
fint vi flytter ind kunstnere og kjoler sommer og sol en vrede der pudser
næse i stjernerne les rêves qui les hantent au large d'amsterdam vi
ved godt hvor udmattende det er især når man skal tisse og de der mursprækkelys
der slipper ind overalt prøver at bære dem ud i favnen kun for at snuble
i en græstot eller to som en anden finne der er glad for at hans drink
ikke er bortkommen mens vi allesammen sidder og griner og andre holder
masken til perfektion maden der aldrig blev spist og dog der skulle
gå et par timer og så meldte fru sult sig igen ved døren med bakker
af chips over det hele og en lille nagende tvivl hvem er det egentligt
der betaler for festen
[95]
om jeg må be godt vi får det hele momentvis
opklaret/fordunklet af frisørnaboen hvis mand rejser verden rundt i
jagt efter småkagekunder et par ord der falder hist og pist og kun det
store barn der dagen efter samler det op for kun at undre sig over hvad
fanden det betyder ind til mor i køkkenet hive i forklædet vand over
det hele træet rådner huset har stået der i 140 år men nu er det vel
snart slut en plante der dukker nakken i det den bryder ind under pejsen
hvor den varmer sig med rødderne udenfor sådan nogle små babykarrotter
der skreg efter vand hele sommeren godt man er gartner så slipper man
for at bekymre sig om de abstrakte ting en stor televiseret middag som
den danske a-presse harcelerer over inklusive den dårlige statsminister
han taler jo som et vandfald har han mistet forstanden fuldstændig ringer
rundt og hvad rager det egentlig mig og så det endegyldige filosofiske
argument der har slukket mange lys
igennem tiderne jamen du kan jo bare slukke men det kan man jo
ikke sådan rent kulturelt hersker der en jernlov og den spiller fodbold
med vores liv et religiøst panel pas på jer selv siger jer i leger med
jeres liv jeres argumenter holder ikke om nogle år vil i se lukt ned
i mørket og vil ikke vide om i skal fnise eller tude sådan er det jo
en titel til et murstensepos forfatteren der slider sig som et pløjejern
igennem pibeosen papiret tiden hvordan fik du nogensinde tid spørger
vi bare hvem har betalt for festen hvar er folk så hellige som alle
siger det waaakkk slår øjnene op nakkehårene og alt det der hvad skal
det betyde disse akkordløb den gamle franske dame der tamper løs på
pedalerne som jeg selv gjorde
for nylig en vejrbidt satan kan ikke få nok plus løb og tanker der lader
sig manifestere naturewise hvem skal nu bestemme hvem flytter det er
smukt det er guddommeligt den gamle melodi nå så der er lidt musik i
dig efter alt after all after eight kronos gud kristusessens selvfølgelig
det smager ens teledanmark på rødovrevej den hvide bygning spørg efter
Sanne sansen hun vil glo lidt først men i takt altid i takt fortæller
du hende alt giver smilet viser ulvetænderne tager hende ude på toilettet
og du banker det firma op i verdensklasse efter to magre år på markedet
vores egen gulddreng han gjorde det igen nu er han ikke til at stoppe
køber nyt tøj og hele lortet tælle anslag til frokost det dunker i lægmusklerne
er det et krisetegn som sådan man gjorde som man kunne vejer og måler
hvert eneste åndedræt bare en til løjpe afsone sin dom i alperne siger
retsbevidstheden stille for sig selv et eller andet tåbeligt forsøg
på at give den lange morgen mening give kaffen en substans gøre den
hvid som ensomheden der har plaget mig det evigt flimrende radioaktive
medielys der gennemstråler min hjerne med rigtighed og gode observanser
eller trænede dygtige skuespillerstemmer der udtaler ord á 1 krone minuttet
alle de andre der i et væk udgiver bøger dr. Steffen kigger mig over
skuldrene er ved at komme ud af træning som andre er inde i helt alene
i verden uønsket måske nej overset tåbelige eksperimenter med tiden
som en eller anden cyberindianer der sidder på sin teknoklippe og mediterer
repeterer de samme bevægelser dag ud og dag ind i det håb at der en
dag kommer dette ud af det en tanke en farve en renselsesprocess men
thats not the issue here the bottomline must be money sidder og ønsker
at der sad tyve amerikanere - nye - herhjemme på min sofa jeg kunne
kigge på dem en gang imellem sige et par morsomheder nedvurdere dem
langsomt udslette langsomt slette dem og så dernæst sofaen hvor de sad
gulvet hvor den stod værelset hvor alt sker
[96]
en verden på størrelse med ens sanser
piger jeg kunne have autograferet og som nu går op og ned af gulvet
i klar bevidsthed om at deres veninder gør det samme og at vi er en
hel flok der sidder og grubler over at vi ikke gjorde mere ved det da
vi kendte dem posten kommer aldrig strejker de er de til faglig møde
den søde postmand sidder og agiterer men han aner ikke at han sidder
med mine breve i sin jakkelomme og de vil hjem til mig udbrede den gode
nyhed hurrah jeg er kommet ind men energien plejer at slippe op forstår
ikke hvordan man arbejder i ved opnå autoritet trykke på nogle taster
åh en idiosynkratisk kliché en knurren i maven et brev fra en ven afleveret
udenom postvæsenet for det må man nemlig godt sidder med alle mine talenter
og er ikke engang atten år mere der ikke har opnået nogetsomhelst et
par venskaber måske men folk er aldrig hjemme har købt selektive telefoner
der kun ringer hvis man i den anden ende er god nok gav bordet brun
sæbe den anden dag der skal ikke meget til og så ligger der en bunke
cigaretrøg som alle andre end mig laver film om måske skulle man rentabilisere
sin paranoia finde et ynglingsord peddigrør og så begynde sin lange
analyse trave og pløje sig frem til opmærksomhed måske er der noget
om snakken det er værd at tænke over men så er der jo andenparten der
på en måde binder en fast til gode vaner og et sundt liv morgenbrød
og alskens lækre ting der giver balsam til sjælen åh det var det hun
sagde som om hun besad alverdens følsomhed og sproglighed bare en gås
der aldrig fattede hun ikke skulle blive danser bliver gardinerne gule
vil værtinden kræve dem vasket eksisterer mit ynglingsbånd stadigvæk
eller er det opløst i tagliatelle hvidløgssovsepletter strategisk placeret
i potentielle albuezoner en smart udtalelse en ro en integritet dyrke
nogle tomater opgive nogle bestyrelsesposter give en gave eller to hyre
et band swinge lidt med gutterne sende et par øjne afsted ud i verdensrummet
klippe her og der skære til jonglere sig frem til en hårdhed han sidder
og vender klodser i luften mens han tænker på sig selv i tredje person
han vil gerne være en romanfigur noget der udspringer af livet men som
ikke er bundet af livets banaliteter selv at være en klods der hænger
i rummet og som den kosmiske bevidsthed kan vende og dreje og forme
smukke mønstre af i en uendelighed generation efter generation af mennesker
der gerne vil ind i labyrinten og fortabes af denne skæbne der er så
fascinerende så vigtig så udtalt så oplæst af fædre ved sengekanten
ved sengetid tanker man kan falde i søvn ved selvom man ikke forstår
dem men sådan er det sjældent det peger mere i retning af en smule ondt
i maven ting der ikke lykkedes at være lidt for meget sig selv og ikke
vide det mens andre ved det sorterer hans forskellige handlinger og
udsagn og siger det er jo typisk og hvor er den slags mennesker almindelige
men nuvel vi har vel alle brug for det men hvem har jeg brug for der
skriger dette alt for længe nu har jeg siddet på værelset og hørt radio
og ladet tiden flyde forbi renfærdigt som en flod der begynder ved bjergets
fod uden overflade kun enkelte fisk her og der på bunden måske fiskere
ved bredden men egentlig en konstant begyndelse en forandring der kun
kendetegnes ved at det altid ser ens ud kun et par få oplyste ved at
det forholder sig anderledes de svage af dem vil gerne danne broderskaber
de stærke vil hellere sende skjulte hilsener afsted i håb om ikke at
blive opdaget eller genkendt men at de en dag finder et sted i det hinsides
hvor de kan mødes uden indgriben fra verden og det materielle og førnævnte
mavepine uden ideer om åndelighed om hvad der er godt eller forkert
en form for idealisme et fællesskab af helte der kan tale uden at sige
noget men det betyder jo ikke at der ikke stadigvæk står mænd og banker
deres piber ude på terrassen kvinder der irriterede lader brødskorpen
ligge på tallerkenen piger og drenge og hele menneskeheden der sidder
på hug bag busken og hiver vingerne af en flue fortabt i hvad mon der
nu sker og først bagefter lige før man har sagt farvel forstår hvad
det betyder at hive vingerne af en flue ikke dårlig samvittighed eller
sorg men bare hvor skægt det er at der findes sådanne væsener og at
de finder sig i så meget og det er hurtig glemt og så vågner man en
livstid efter og braser i gråd over alt det man ikke kunne holde fast
i alt det man fik at vide om forskellige tyrkiske krydderier eller polske
høflighedsfraser og det hele er fordøjet fortænkt det vigtigste var
at man altid havde ret fremstod som et godt menneske ikke sårede nogen
og alle mine venner og veninder har været nogle fjolser ikke at have
været taknemlige over de gange jeg sårede dem til ukendelighed gav dem
for fem hatte fuld aktiv glemsel og blæste dem et stykke fordi hun var
træt og drev dig til vanvid og der aldrig var midler nok men det er
jo egentlig ikke noget stort problem idag blæser det spredte byger og
han overvejer om han skal få købt sig den bagskærm så han ikke altid
bliver våd på ryggen måske en dag kommer den forførende opringning der
vil stille hans liv i et lidt bedre lys ikke som nu hvor han bare sidder
alene og vender klodser i luften
[97]
.
[3]
Visse lejligheder på Vesterbro har hverken fjernvarme
eller thermovinduer - nu er der godt gang i byfornyelsen. Med den uheldige
bivirkning at der ikke længere er råd til at være fattig.
[9]
St.
Vallier-sur-Rhône, kl. 12.26: munken går hen til den unge mand og fortæller
at han skal holde op med at ryge.
[14]
Når
Bob Dylan optræder på Roskilde Festival, hvilket han har gjort ofte,
bliver han ofte kritiseret .
[16]
Et
eller andet sted sidder en sur bibliotekar og sender rykkere ud hver
anden måned. Absolut ingen vil vedkende sig at de har plantet de bøger
i lejligheden.
[23]
På
vej hjem fra en rejse kørte vi forbi fire af slagsen der var læsset
op på et godstog. To af dem var virkelig søde, d.v.s. små.
[24]
Som
varmede op for århundredets dårligste koncert med Tina Turner. En anmelder
på Information var lige ved at blive fyret fordi han skrev et eller
andet om at hun vraltede op og ned af scenen som om "hendes bind
sad på tværs".
[27]
Smager
godt og mætter på den der tilfredsstillende måde - med det lille minus
at den ikke tilfredsstiller
eftersulten der indtræder ca. tre timer efter den er spist.
[37]
Læg
15.000.- til side, rejs verden rundt som tigger og vagabond i 10 år.
Når du kommer hjem brug så beløbet på en to ugers tur til Ibiza. Garanteret
chokeffekt.
[38]
Min
kollega og jeg foranstaltede fornyelig en interessant undersøgelse der vedrører dette. På et bord i prøverummet
stod der to flasker ens jolly-colaer. Den ene var en almindelig jolly-cola,
den anden indeholdt kristus essens. Personen blev bedt om at smage på
de to colaer og så derefter udpege flasken med kristus-essens. Ud af
et tilfældigt udpluk af befolkningen på 1000 mennesker pegede 50% på
den rigtige flaske.
[43]
"But
it couldnay get worse than this. He was really fuckt now. This was the
dregs; he was at it. He had fucking reached it now man the fucking dregs
man the pits, the fucking black fucking limboland, purgatory; that's
what it was like, purgatory, where all ye can do is think. Think. That's
all ye can do. Ye just fucking think about what ye've done and what
ye've no fucking done; ye cannay look at nothing ye cannay see nothing
it's just a total fucking disaster area, yer mind, yer fucking memories,
a disaster area. Ye wonder about these things. How come it happened
to you and nay other cunt?" - James Kelman.
[46]
Hvad
er det for særegne og mærkelige, måske sygelige eller halvsygelige betingelser
i sjæleliv og konstitution, der sommetider får afløb i talentets eller
geniets stråleglans ? Hvad er det for kræfter i sindets dyb, der kan
slå ud i skaberværkets flamme ?
[48]
En
af fagets nobleste og mest talentfulde udøvere, en formens mester i
tale og i skrift, en ånd af klarhed og klogskab og en personlighed,
gennemsyret af fin gammel dansk kultur.
[49]
Verdens
største telt i münchen, helt alene op på scenen og musik der frem for
alt vil på plade.
[56]
It
is disagreeable to witness the embarassment of a harassed peddler gauging
the symmetry of a peeled potato.
[63]
Da
jeg ikke har forstand på musik, kunne jeg godt tænke mig at vide om
tonesproget kan være klassebevidst.
[68]
Hvordan
kan den anæmiske og latterlige nar af en tryllekunstner nogensinde have
scoret den sild?
[69]
En
just overstået undersøgelser har bevist med utvetydighed klarhed at
børn læser dårligere end deres jævnaldrende.
[72]
En
flok vindtørre ældre mennesker med stærk selvopfattelse der sad og spiste
lagkage, sang om Jensen, bevidste om den magt de har tilranet sig igennem
tiden.
[74]
En
af mine gode venner fandt engang kongenullermanden og dronningeullermanden
ligge og bolle under sengen.
[76]
Den
ene fik en ubetydelig rolle, skrev en hel del ubetydeligt, en tragisk
pop-helt, på linje med Bros.
[86]
I
Wien, en nobel ældre herre, og han badede sig i opmærksomheden, selvom
han tydeligvis var vant til det.
[91]
Den
ene broder tager sig af det kreative, den anden og ældre tager sig af
finanserne, de har en hellig pagt ikke at blande sig i hinandens arbejde,
medmindre økonomien kræver det.
[92]
Mandag:
Birgit og Liz slås over Richard på hospitalsværelset. Birgit bliver
ved Richards side, hun græder. Senere besøger Birgit Bo og Liz, prøver
at skabe spænding mellem de to. Michael fortæller Margit at han mistænker
Bo for at have banket Richard. Erik kører Steffi hjem, han er lige ved
at kysse hende, men ender med at omfavne hende.
[95]
Der
er så meget krudt i hende. Hun er en ildsjæl, der godt kan lide at blande
sig i alting. Men hun får ikke bitre drag ved mundvigene hvis man ikke
følger hendes råd. Så fløjter hun bare videre til næste opgave.
[97] Luften i klodser, vender, og alene, sidder bare, han, hvor nu som ikke-lys, bedre, lidt et i liv hans stille vil der opringning - FORFØRENDE ! |