Cowboys, maoister, teknologiforskrækkede socialister, landsbytosser og corporate hippier

Lige siden jeg blev sådan ca. 18, er jeg regelmæssigt blevet overrumplet over hvor dårligt venstre-højre/progressiv-reaktionær/liberal-venstreorienteret begrebsparrene beskriver virkeligheden. Vi bruger disse til at navigere og handle i det politiske liv, og tyngdepunktet i vores forståelse er altid, at de venstreorienterede ønsker mere stat, og at liberalisterne ønsker mindre. Ud fra det enfoldige udgangspunkt, gør vi en lang række andre automatiske associationer, der slet ikke stemmer overens med politisk praksis, og som fuldstændig forvrænger vores opfattelse af hvilke interesser politikere i virkeligheden repræsenterer.



Eksempel 1:
cowboy.jpgChristianitter og bz’ere bliver normalt koblet til det progressive venstre, hvor de i virkeligheden hører til på en eller anden wild-west liberalistisk fløj. Altså dér hvor man gerne vil have frabedt sig statens indblanding, ønsker at kunne sælge sandwiches el. t-shirts på gaden uden at skulle godkendes af alskens myndigheder først, dér hvor man ønsker frit at kunne udleve sin hedonisme og klæ’ sig som som man vil, og hvor man trives bedst i benhårde konkurrencemiljøer uden sikkerhedsnet. Denne gruppe inkluderer kunstnere, filmfolk og musikere, der hellere vil kæmpe om de få attraktive pladser i et nådesløst rotteræs af et magtspil, end at leve en sikker og behagelig tilværelse hvor man bidrager til samfundet igennem sine skatter, køber økologiske bleer og hvad man nu kan komme i tanke om, der gavner fællesskabet.

Konklusion: store dele af dem vi opfatter som venstreorienterede er i virkeligheden liberalister.



Eksempel 2:
maoist.jpgDem der kalder sig liberalister er ofte kontrolneurotiske funktionærer hvis primære politiske drift, er at fortælle os hvordan vi bør leve, i modstrid med deres egne udsagn om hvor vigtigt det er at forsvare individets udfoldelsesmuligheder. F.eks. kalder partiet Venstre sig for et liberalistisk parti, men de er nogle af dem der har det allermest travlt med at etablere adfærdsregulerende kontrolforanstaltninger, bestemme hvem vi må gifte os med, kontrollere os igennem bureaukrati, endeløse rækker af råd og nævn, så eksperterne kan fortælle os hvordan vi bør leve osv.

Konklusion: En stor del af dem der opfatter sig som liberalister, er næsten maoistiske i deres fascination af stat og bureaukrati.1



Eksempel 3:
reaktionaer.jpgSom regel associerer vi venstreorienterede som forsvarere for “det menneskelige” (hvor liberalisterne forsvarer erhvervslivet) og der er det løjerligt at være vidne til den konstante defensive rygmarvsreaktion når talen falder på teknologi – der jo indøver en kolossal indflydelse på vores hverdag. Jeg bemærker det selvfølgelig især i indenfor min egen branche (kommunikationsteknologiens). Hvis noget skulle give mening, burde venstreorienterede være de første til at kaste sig over nye muligheder for at kommunikere, knytte forbindelser, skabe netværk, udveksle viden m.m. Årsagen til hele denne tankerække startede faktisk med Pernille Rosenkrantz Theill’s reaktioner på diverse nye teknologier i P1′s program kaffeklubben (ja, der hvor hun kalder Dalager for en stikker). Igen var der den helt forventelige rygmarvsreaktion, på at alt nyt anses som et farligt angreb på privatsfæren. Som om det ikke var muligt at være progressiv og vild og innovativ og legesyg og fremadstormende ml.9-4, til overenskomstsløn… Det er en attitude der er enormt udbredt i progressive kredse at teknologi som udgangspunkt er farlig, hvorefter man bare følger med et par år senere, ofte med det resultat at de forkerte kræfter har monopoliseret den, når man endelig begynder at finde dens anvendelse interessant.

Konklusion: “Progressive” er alt for tit dybt reaktionære, når det gælder teknologi.



Eksempel 4:
landbytosse.jpgLandsbytosserne, der på en eller anden mystisk måde mener at forsvare Danmarks ære og stolthed, ved at ville lukke grænser ned hvor de kan finde dem, ødelægge landets internationale omdømme og som har travlt med at nedkæmpe de kræfter og værdier der har tillid til at DK kan spille en vigtig rolle på det globale marked. Mennesker der mener, at det f.eks. er en menneskeret at blive behandlet af state-of-the art lægevidenskabeligt isenkram, men som samtidig kræver at denne opfindes og udvikles i en svinestald ude på den jyske hede, ml. to portioner boghvedegrød. Mennesker der kræver uhildet adgang til verdens rejsemål, men som i øvrigt mener at folk bør blive hvor de er.
Konklusion:Nationalister varetager ikke nationens interesse men landsbyens, og deler dermed livsanskuelse med en bestemt type øko-hippier der længes efter det enkle liv, som det så ud på landet for en 50-år siden.



Eksempel 5:
hippie.jpgDe mest trofaste kunder i hippie-supermarkedet, med alle dets sociale eksperimenter udi gruppearbejde, astrologi, yoga, psykologiske lær-dig-selv-at kende workshops, transcendental meditation, navnelege, speltbrødsdiskussioner og diverse lad-os-ryste-hinanden sammen rundkredspædagogiske projekter, er dem vi kender og frygter som de pluskæbede corporate jægersoldater der præger børsens nyhedsmagasins forsider. Kunne vi hente en direktør fra de tidligere ’60ere og lige køre ham igennem en weekends teambuilding på topleder-niveau, er det ikke sikkert han ville overleve chokket over at beatnikkerne har overtaget butikken. De store corporations har trendspioner løbende i undergrunden for at opsnappe næste interessante stiloprør, “innovative processer” henter deres næring i “leg” og “kreativitet”, Alexander Kjerulf (som minder mig om Sonja som jeg boede i kollektiv med en gang) er en yderst velkommen gæst i corporate DK og i 1998 eksporterede Aqua (som jeg mistænker for at have været en trist samling af halvstuderede røvere før de fik deres gennembrud) lige så meget som den samlede Danske pølsebranche.

Konklusion: Erhvervslivet er inficeret af hippier og den har sine øjne stift rettet mod undergrunden.


En model: nypolitiskmodel.jpg
Hvad jeg vil sige med alt det her? At jeg er forvirret, og at der mangler et politisk parti til at varetage mine interesser!

[Update: Christoffer Grann nuancerer med bl.a. skelnen ml. værdipolitik og fordelingspolitik]

Fodnoter:

  1. Var der ikke også Carina Christensen der sagde at hun nu ville “drukne vognmændene i bureaukrati”, som straf for deres overtrædelser af reglerne for dyretransport? []

Comments

7 Comments so far. Leave a comment below.
  1. hrenmm, at liberalister og anarkister altid har v

  2. thomas k,

    Det er en ret dejlig t

  3. Forfriskende analyse. Tak. Fra endnu en hjeml

  4. Det er vel ikke nogen hemmelighed, at den aktuelle politiske kompasrose er tilslebet af en virkelighed, der gjorde sig g

  5. Hov, jeg fik vist aldrig sagt at dette er et forbilledligt blogindlæg!

Add Your Comments

Disclaimer
Your email is never published nor shared.
Required
Required
Tips

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <ol> <ul> <li> <strong>

Ready?