Category weblog

Om blogging 2011

“Rather than watching an agile mind at work, one attached to a living, breathing person, and feeling like you were tapped into a discussion that was bringing together the most vital parts of the web.”

Kilde

Webmercial redesignet

Endelig fik jeg styr på Webmercial. Al min on-line aktivitet andetsteds end her bliver udgivet til arkiverne. Så nu er det en container, mere end noget andet. Udgivelser fra tredje-parts-tjenester bliver frasorteret feedet – for at undgå redundans. På forsiden har vi kun Twitter-feeds. En post som denne her, bliver fanget af evt. læseres feedreadere. Alt virker som det skal, man ser det bare ikke.

Web 2.0 footer

Så lykkedes det at få en footer på plads i designet – fremkaldes ved “bling” knappen deroppe til højre (eller via dette midlertidige link).

Ellers er alt vel. Vi skal nok finde en løsning på webloggens død via atomisering ud i en lang række eksterne tjenester, der har overtaget publikations-momentum. Så skal det hele lissom bare tilbage igen, tænker jeg. Måske via RSS-stream som Mark Jardine har forvaltet så nydeligt?

Jeg tror den sidste forhindring mod at bruge WordPress som fuldt CMS, måske kan fjernes af Slayers custom widgets. Forskellige sidebars på forskellige sider er nemlig tidens løsen.

Festen er rykket videre

Det er på Twitter det hele sker.


Spøjs krølle: kommentarer til dette indlæg vil blive autotwittet via twitterfeed!

Det var ikke det jeg drømte om som barn

Nåh. Tak for jeres stemmer. Det havde været nok at kun én af jer stemte på dette indlæg – det havde givet samme resultat, men det er der jo ikke noget at gøre noget ved nu. Før vi går til biddet vil jeg lige orientere jer om hvad I er gået glip af:

  • “Kognitiv Kollaps:” Om hvordan man kan være velfungerende på stort set alle områder, men når det f.eks. gælder at aflevere biblioteksbøger el. blockbuster-videoer, at være lige så hjælpeløs som en multihandikappet i beskyttet bolig. Et forsøg på at indhente neurologiske, psykologiske og kognitive forklaringer på et problem, som overraskende mange mennesker går med og som næsten endnu flere lukrerer på.

  • “Jeg er tautolog”: Om hvordan man overraskende ofte kan regne folk ud, uden brug af dybdepsykologi, ved blot at kikke på et mønster i deres dagligdagshandlinger. Fiktivt eksempel: “Han bliver altid nød til at arbejde sent, hvilket går ud over hans samvær med sin familie” = “Han prøver at undgå samvær med sin familie ved at bruge arbejdet som undskyldning”. Og så stiller man egentlig bare spørgsmålet: “Hvad er det for en drift han kan udleve dér som familien ikke tilfredsstiller eller ikke er gearet til at rumme?” Svær post.

  • 7 råd til min chef“: Allerede udgivet. Havde jeg ikke lige tjekket, kunne dog godt skrives lidt ud.

  • Det fortryder jeg bitterligt“: Vi går alle rundt og spiller en film i hovedet: Sidder og bliver interviewet af en stjernejournalist, og bliver spurgt

    - Er der noget du fortryder?
    - Nej, jeg ville gøre det hele om igen. Je ne regrette rien!

    Det er vi nød til, fordi vi kun kan fungere som mennesker ved at efterrationalisere. At skulle konfrontere sig selv med sine fejlvalg, ville resultere i et øjeblikkeligt sammenbrud. Så derfor prøver vi at forkrome alternativet lidt. Det er sludder og vrøvl, og jeg kan komme på de første 10 alvorlige ting jeg ville gøre HELT om.

  • “Motivanalyse vs. logik”: Voldsomt udfald mod den dominerende journalistiske trend at formidle og tolke enhver politisk handling som led i en overordnet strategi (“Han går i krig for at stive sit image af indenrigspolitisk”, i stedet for bare en gang i mellem, at anvende logik på udsagn (“Begrundelsen for den beslutning giver ikke logisk mening, kan du uddybe?”)

  • “At være sig selv”: Den mest åndssvage og ubrugelige sætning der findes i det danske sprog. Vi skal ikke være os selv! Vi skal være anderledes og bedre og dygtigere end os selv! Forestil jeg en massemorders veninde sige: “Du skal bare være dig selv”.

  • “Min far, katastrofeekspert”: er det rimeligt at kritisere ens fars evner som far (som voksen), når han i det store regnskab har reddet tusindevis af børns liv i kraft af sit arbejde. Er det ikke lidt forkælet?

  • “Postmortem plugin”: idé til et plugin der udgiver kladder og fortrolige tekster, efter man er død. Den dag man holder op med at svare på en årlig “er du i live?”-mail, begynder webloggen at udgive kladder og private tekster, ugentligt. Man lever ligesom videre i lang tid på bloggen samtidig med at man skaber en masse ravage. Kombineret med noget tidsløs, statsfinansieret guldhosting.

  • “Monsieur Lecour på overtid”: forsøg ud i en improviseret og lettere sort actionpacked fortælling med overtoner af mystik og kulstøv og gråvejr. Tardi-inspireret. Bliver aldrig til noget og helt ulæseligt.

Og her er den altså

I al sin enkelhed lød kladden på:

Efter mange års tilløb er det endelig lykkedes mig, at blive medlem af den eksklusive klub af jubeloptimistiske, stressede (og efterspurgte) IT-leverandører der ikke leverer til tiden, og som kræver flere midler end oprindeligt aftalt.

Og:

  • Jeg drømte ikke om at der ikke altid ville være frihed til fundamentale kursændringer, jobskifte f.eks. (fra cowboy til brandmand) eller land at bo i. Med alderen binder man sig ligesom mere og mere til konsekvenserne af fortidens valg.
  • Jeg drømte ikke om, at der ville blive gjort så meget regnskab i form af almindelige rudekuverter, gensidige tjenesteydelser på opvaske, rengøring og indkøb med dem man bor sammen med, og at man én dag kunne risikere at gå tilbage til lukkede døre der før var åbne.
  • Jeg drømte i hvertfald ikke om, at det en dag ville blive meget usandsynligt at forvandle sig til et helt menneske end det man blev pga. påvirkninger i selvsamme barndom.

Så det. Afmytologisering er det sværeste ved at blive ældre.
[poll id="3"]

Hvilken kladde skal jeg renskrive og udgive?

Jeg har 96 kladder liggende på denne wordpress-installation – ca. de ti af dem burde være værdige til at blive skrevet færdig, men hvilken én skal jeg begynde med? I stedet for at bryde min hjerne over det, vil jeg hellere høre dig – ja dig! – hvad du synes. Det burde fremgå af titlerne hvad indlæggene potentielt handler om, ellers er det OK hvis du bare giver det et lidt halvtilfældigt skud. Så:
[poll id="2"]
Du må stemme på to indlæg i alt (men en stemme er også ok), og jeg lover altså at skrive vinderindlægget færdigt, så det både bliver interessant, tankevækkende og læsbart. siden.

Afstemningspluginnet har jeg fra Lester Chan (fås det egentligt på dansk?) og nedtællingspluginnet fra Andrew Ferguson. Håber det virker.

Den der Violet Blue-ting

Nå, det viser sig at Violet Blue slet ikke er blevet slettet fra Boingboings arkiver hun er bare blevet “afpubliceret” fordi hun har opført sig på en måde der gjorde, at de havde lyst til at tage op til overvejelse om de ville låne hende troværdighed ved at linke til hende. Eller noget.

Så det hele er bare en misforståelse, men du må gerne lige læse de 770 (++) kommentarer til afklaringen, og lægge et referat af dem på mit bord i morgen tidlig.

Human aggregator vs bloggens død

Burde ansætte et menneske – med vid og skarp pen – til ugentligt at aggregere al min aktivitet andetsteds end her, her. Kunne måske lægge ud med at finde en praktikant fra forfatterskolen der gerne vil introduceres til hele web-2.0-new-media-hejset?

Fra vores helt egen verden: autoTweets & GNR

P.g.a. to kommentarer der er fosset ind fra Kasper Villum & Thomas From og pga. af egen lorenhed, indstiller vi hermed autoudgivelse af links og tweets. Men vigtigere endnu: idet jeg skriver dette er følgende nyhed tikket ind: GNRa er færdige med indspilningen af ‘Chinese Democracy’. Indspilningerne har varet 14 år og har kostet ca. 65 millioner kroner. Så står verden vist ikke længere.

  1. Som jeg ikke er specielt store fans af, “Chinese Democracy” er bare et af de der fascinerende IC4-projekter der tilsyneladende aldrig bliver færdige []