Category Mobil

Distribution af QIK videoer

Nåh. Ja. Har jo leget med Qik her i weekenden, og det er blevet til et par streams, henover et par dage og et par parkera. Har ladet børnene filme. Folk der kender mig, vil vide at jeg bevidst prøvet at tømme den slags eksperimenter for enhver form for “meningsfuld” indhold. Det er fordi jeg er pinlig bevidst om hvor effektiv teknologien kunne være, hvis man havde en interessant genstand/historie/ramme at videreformidle. Eller: det skulle gerne fremgå, at det ikke er det jeg prøver på, fordi det hører til en anden sfære: ideer, research, journalistik osv.

Men: har kikket lidt på distributionsmodellen i sådan en video. Udover at det næsten er et mirakel at så mange teknologier overhovedet spiller sammen på trods af kompleksiteten (kameraet, kameraet i mobiltelefonen, mikrofonen, mobilnetværket, flashplayers, servere, databaser, telefonregninger betalt over PBS osv.) er distributionsmodellen vokset VILDT de seneste par år.

web20-distribution

Når jeg åbner for Qik softwaren på min Nokia 95, og klikker stream, sker følgende:

    Synkront:
  1. Streamet bliver sandsynligvis vist på forsiden af Qik [? seere]
  2. Twitter pinges – med et link til streamets permalink [127 followers]
  3. Pownce pinges – med et link til streamets permalink [3]
  4. Twitter pinger Webmercial med samme link (i min header) [?]
  5. Twitter pinger Facebook med samme link [38]
  6. Betyder: at en del mennesker gøres opmærksom på det. Hvis man så oven i købet varsler det i forvejen, kan man med lidt held hive mange ekstra seere ind.

    Asynkront: (altså senere end live-streamet & hvis jeg autobloggede Twitter el. qik-feedet på webmercial):

  7. Det ryger ud til de 127 abonnenter som feedburner siger jeg har
  8. Det aggregeres på Plaxo, Jaiku, Kommunikationsforum, Blogbot, overskrift.dk og opsamles af Google-robotterne (og de andre, seføli)

Alt i alt: Teknologien er som ild i mellem hænderne hvis man har en effektiv distributionsplatform at skyde det afsted fra. Jeg vil gætte på at jeg kunne fylde en lille biografb med de mennesker der har set weekendens filmc Det er sket ved “bare” at filme, men den bagvedliggende årsag er, at jeg har sagt ukritisk “ja” til invitationer til sociale netværk siden de begyndte at tikke ind.

Ville egentligt have skrevet en post om hvordan man kunne bruge qik mest effektivt, men det må blive en anden god gang. Bortset fra: dér hvor jeg tror de største seertal i fremtiden vil komme fra, er på hemmelige live-optagelse-koncepter – især hvis de varsles på forhånd. Det er vanvittig nemt at skjule en mobiltelefon i skjortelommen og tilskuerne vil sidde og gyse af fryd over projektet, hvis det er en bad guy det går ud over. Eller skrive kronikker over de etiske implikationer af sådan en handling, som det ellers hidtil har været dovne-journalister-på-lave-budgetter ‘s monopol at afstedkomme.

Bonuslink: Der opstået en ny standard for udveksling af embedded indhold på www.oembed.com.

  1. Vildeste oplevelse: På mobilskærmen – mens den filmer – at få beskeden “Bitraten skal ned, bitraten skal ned!” af Jeppe der fulgte med og skrev det til mig på qik []
  2. Man kan desværre ikke plusse alle tallene, da der er ret mange overlap []
  3. Og skammer mig næsten over at jeg ikke kunne byde dem minister-væltende indhold []

Qik.com livestreaming fra mobiltelefon

Qik.com påstår at man kan livestreame fra sin mobiltelefon igennem deres tjeneste. Har prøvet at signe mig op, men får ikke rigtig den SMS de siger de har sendt.

Update: Fik tilsendt et link i en SMS der førte til en side, der fortalte at jeg skulle vente…


Men, hvis det er sandt hvad de siger, vil det åbne for en syndflod af fantastiske kommunikationskoncepter. Og hvis jeg kan få det til at virke, vil applikationen kraftigt kandidere til ugens link på beocast #9.
Update 2: Det virkede i går aftes. Dog ikke playerens embedfunktion (prøvede at putte den på her – kun lyden gik igennem).

links for 2006-12-19

Mobilos

Det tog lidt længere tid at sove end jeg havde regnet med, derfor er jeg lige dumpet ind i foredraget om Christian Lindholm fra Nokia, der fortæller om “Dominant Design” indenfor mobilteknologi. Et af nøgleordene her på reboot er “metadata”. Metadata er det net af oplysninger man kan placere en fil i, så udefrakommende applikationer kan organisere filen på alskens måder (f.eks. søgemaskiner, kollektive forummer som Flickr, Delicious og Technorati). Det er selvfølgelig også vigtigt m. f.eks. film i mobiltelefoner. Den hotteste form for metadata lige synes at være “tags”. Man mærker sin fil (sin side/sit objekt/sin post) med et nøgleord, så andre hjemmesider eller programmer kan vise den, sammen med alle de andre filer der er blevet mærket med det samme tag.

Om fem år: vil internettet blive benyttet lige meget af mobiltelefoner som af PC’ere. Lagerpladsen har et potentiale til at blive så stort at ens mobiltelefon kan blive til en “life recorder“.

Christian Lindholm har en weblog.

Motorola A1000

Mobilos opfører sig exceptionelt mærkeligt for tiden:

Motorola a1000 fucker op* Det er ikke muligt at bruge den grønne ringe-op knap. Man skal ud i mærkelige omveje for at foretage et opkald.
* Den ringer op til tilfældige mennesker i telefonbogen helt af sig selv, uden at jeg har mulighed for at vide det.
* Når jeg bliver ringet op, er der ingen ringetone og den tager telefonen helt af sig selv. Jeg kan m.a.o. risikere at blive overhørt bagtale mennesker uden at vide at telefonen er tændt.
* Den slukker når alarmen begynder at ringe.

Bluetooth/Fagre nye verden

I går aftes var jeg på café. På et tidspunkt tjekker jeg mobilen for indkomne SMS-beskeder. Til min store overraskelse står der på displayet at jeg har modtaget et “beam”. Det har jeg aldrig oplevet før. Beamet viser sig at være et billede af en pige, der står og vifter med sin mobiltelefon. En eller anden har altså tjekket lokalet for Bluetooth-enheder og har sendt billedet til min telefon, uden at vide hvem der ville modtage det. Hvem er hun? (Det er mig der har lagt den sorte bjælke på).

Besynderligt. Spøjst.

101 Mobiler

En af de mærkeligste projekter jeg har været med til, er “101 Stormtropper“, en idé der fostredes for ca. 5 år siden ude i filmbyen af Zentropa (internt link). Hvad idéen præcist gik ud på, er der stadig ingen der ved, men den fødtes på baggrund af 101 digitalkameraer man ikke helt vidste hvad man skulle stille op med, nu hvor optagelserne til ‘Dancer in the Dark‘ var overstået.

Det var den skøre dot-com tid, samtidig med at filmbyen gik ind i en festfase fordi “Dancer” imod alle odds blev færdigproduceret, efter et temmeligt traumatisk forløb i optagelserne (læs: med Björk).

Man besluttede at lave en slags talentkonkurrence, finde 30 mennesker, give dem en bygning, adgang til kameraer, udsætte det hele for tilfældighedsprincippet, og så vise det på verdens – potentielt – største projektor: en streaming server til en lille rund million kroner, der sad på en glohed backbone-et-eller-andet. Dæknavnet for hele operationen var “armybase.com“.

Vi blev alle lovet en skinnende rød Ferrari inden for et år.

Der blev sat gang i en hel del ideudvikling, ledestjernen var Triers tanke om at bruge de 100 kameraer på en politisk demonstration f.eks. klippe det sammen på en interessant måde, streame det, og så se hvad der skete.

Der var ingen af os da fandt en idé der holdt (i den retning), men der blev gjort mange tværmediale tanker, grublet meget over hvad der måtte fortjene en sådan enorm opmærksomhed, fantaseret over en løsning der ville kunne vise/ordne det hele på en måde der gav mening for den uindviede.

5 år efter er teknologien og platfomen klar, og måske sker det i morgen for første gang, at den formår at formidle sit indhold på en måde der gør, at der kommer planlagt glædesrøg ud af ørene på målgruppen -> læseren/seeren der elsker stoffet, prøver at følge med i det og gerne vil rumme det hele.

Måske bliver der så meget materiale at sætte tænderne i, at han/hun må vende tilbage til det rigtig mange gange efter begivenheden har fundet sted.

Det der skulle til: en weblog, at kameraer blev endnu mindre & muligheden for at sende billederne op på serveren med det samme.

Dybder, perspektiv, en mangfoldighed af vinkler, subjektivitet: Hvad skal man kalde det?

Mikromedial Panoramareportage?

Følg med i dækningen af Nicholas G. Carr-arrangementet på it.fdih.net

Update: Emnet var for kedeligt. Nogle mediefiler virker ikke. For meget fokus på fluxus. Manglende identifikationsfaktor. Manglende spændingskurve. Lækkert interface! Den sexede duft af potentiale.

FREMSKRIDT

Et par kommunikative fremskridt her i aften:

- at maile fra mobilen
- at sms’e fra mailboksen
- at poste mails til ens blog

& om et par timer:

at poste blogs til en blogstreamsaver