Category medier

Jeg er her stadig

Der er sådan en sygdom blandt folk der arbejder med teknologi (læs mænd der arbejder med at slibe økser til bjørnejagt), som går ud på at de ikke kan udtrykke sig i teknologien før den er perfekt. P.t. er jeg ved at lægge sidste hånd på en videoløsning, og aflevering af WordPress sites der er maxet helt ud sådan rent designmæssigt og feature wise. Så jeg har selvfølgelig sagt til mig selv, at jeg vil vente med at udgive ‘ordentligt’ til jeg fik redesignet Webmercial, og taget den nye videoløsning i brug.

Sidste år gik forskellige projekter dårligt delvist grundet egen inkompetence, delvist grundet noget avis-skabt recession, og det har heller ikke hjulpet meget på min trang til at skrive noget som helst, heller. Men: nu er vi i ’09, som er et dejligt sted at være, og alle manøvrerne sidst på året fik ferrarien tilbage på motorvejen. Sådan går det op og ned og frem og tilbage.

Diverse:

  • Jeg begyndte at løbe for tre mdr siden (og nu i Mizuno sko) og til April skal jeg løbe Berlin halvmaraton
  • Jeg har læst en masse fantastiske bøger
  • Har været i Schweiz
  • Flytter snart ind i nye kontorlokaler
  • Er blevet begavet med en håndfuld drømmeprojekter som skal afleveres i disse dage
  • Skal på ferie med familien om to uger
  • Savner Spotify

I morgen skal jeg tale om “Viral distribution”:

Viral Distribution
View SlideShare presentation or Upload your own. (tags: video viral)

Det var ikke det jeg drømte om som barn

Nåh. Tak for jeres stemmer. Det havde været nok at kun én af jer stemte på dette indlæg – det havde givet samme resultat, men det er der jo ikke noget at gøre noget ved nu. Før vi går til biddet vil jeg lige orientere jer om hvad I er gået glip af:

  • “Kognitiv Kollaps:” Om hvordan man kan være velfungerende på stort set alle områder, men når det f.eks. gælder at aflevere biblioteksbøger el. blockbuster-videoer, at være lige så hjælpeløs som en multihandikappet i beskyttet bolig. Et forsøg på at indhente neurologiske, psykologiske og kognitive forklaringer på et problem, som overraskende mange mennesker går med og som næsten endnu flere lukrerer på.

  • “Jeg er tautolog”: Om hvordan man overraskende ofte kan regne folk ud, uden brug af dybdepsykologi, ved blot at kikke på et mønster i deres dagligdagshandlinger. Fiktivt eksempel: “Han bliver altid nød til at arbejde sent, hvilket går ud over hans samvær med sin familie” = “Han prøver at undgå samvær med sin familie ved at bruge arbejdet som undskyldning”. Og så stiller man egentlig bare spørgsmålet: “Hvad er det for en drift han kan udleve dér som familien ikke tilfredsstiller eller ikke er gearet til at rumme?” Svær post.

  • 7 råd til min chef“: Allerede udgivet. Havde jeg ikke lige tjekket, kunne dog godt skrives lidt ud.

  • Det fortryder jeg bitterligt“: Vi går alle rundt og spiller en film i hovedet: Sidder og bliver interviewet af en stjernejournalist, og bliver spurgt

    - Er der noget du fortryder?
    - Nej, jeg ville gøre det hele om igen. Je ne regrette rien!

    Det er vi nød til, fordi vi kun kan fungere som mennesker ved at efterrationalisere. At skulle konfrontere sig selv med sine fejlvalg, ville resultere i et øjeblikkeligt sammenbrud. Så derfor prøver vi at forkrome alternativet lidt. Det er sludder og vrøvl, og jeg kan komme på de første 10 alvorlige ting jeg ville gøre HELT om.

  • “Motivanalyse vs. logik”: Voldsomt udfald mod den dominerende journalistiske trend at formidle og tolke enhver politisk handling som led i en overordnet strategi (“Han går i krig for at stive sit image af indenrigspolitisk”, i stedet for bare en gang i mellem, at anvende logik på udsagn (“Begrundelsen for den beslutning giver ikke logisk mening, kan du uddybe?”)

  • “At være sig selv”: Den mest åndssvage og ubrugelige sætning der findes i det danske sprog. Vi skal ikke være os selv! Vi skal være anderledes og bedre og dygtigere end os selv! Forestil jeg en massemorders veninde sige: “Du skal bare være dig selv”.

  • “Min far, katastrofeekspert”: er det rimeligt at kritisere ens fars evner som far (som voksen), når han i det store regnskab har reddet tusindevis af børns liv i kraft af sit arbejde. Er det ikke lidt forkælet?

  • “Postmortem plugin”: idé til et plugin der udgiver kladder og fortrolige tekster, efter man er død. Den dag man holder op med at svare på en årlig “er du i live?”-mail, begynder webloggen at udgive kladder og private tekster, ugentligt. Man lever ligesom videre i lang tid på bloggen samtidig med at man skaber en masse ravage. Kombineret med noget tidsløs, statsfinansieret guldhosting.

  • “Monsieur Lecour på overtid”: forsøg ud i en improviseret og lettere sort actionpacked fortælling med overtoner af mystik og kulstøv og gråvejr. Tardi-inspireret. Bliver aldrig til noget og helt ulæseligt.

Og her er den altså

I al sin enkelhed lød kladden på:

Efter mange års tilløb er det endelig lykkedes mig, at blive medlem af den eksklusive klub af jubeloptimistiske, stressede (og efterspurgte) IT-leverandører der ikke leverer til tiden, og som kræver flere midler end oprindeligt aftalt.

Og:

  • Jeg drømte ikke om at der ikke altid ville være frihed til fundamentale kursændringer, jobskifte f.eks. (fra cowboy til brandmand) eller land at bo i. Med alderen binder man sig ligesom mere og mere til konsekvenserne af fortidens valg.
  • Jeg drømte ikke om, at der ville blive gjort så meget regnskab i form af almindelige rudekuverter, gensidige tjenesteydelser på opvaske, rengøring og indkøb med dem man bor sammen med, og at man én dag kunne risikere at gå tilbage til lukkede døre der før var åbne.
  • Jeg drømte i hvertfald ikke om, at det en dag ville blive meget usandsynligt at forvandle sig til et helt menneske end det man blev pga. påvirkninger i selvsamme barndom.

Så det. Afmytologisering er det sværeste ved at blive ældre.
[poll id="3"]

Journalisters subjektive selvopfattelse

“Online er ikke at være online. Det plejede det at være, men skiftet er sket og online er nu en sindstilstand, som man enten kan levere ind i eller lade være.”

Journalisters subjektive selvopfattelse ødelægger deres fremtid « Patrick Damsted.

Nikolaj Thyssen om købet af Nyhedsavisen

Måske en mere nuanceret fortælling om købet af nyhedsavisen, end den de andre medier fortællera:

“Så hvad var det egentligt der skete i sidste uge? Islændingene smed håndklædet i ringen. Efter cirka halvandet år og et tab på mere en halv milliard, gav de op.” (via)

  1. “AOL køber Time-Warner” []

Danmarks mest magtfulde mediefolk 2008

Liste præsenteret af Journalisten. Kriterier:

  • Politisk magt – de sætter rammerne.
  • Økonomisk magt – de tager beslutningerne.
  • Innovativ magt – de får ideerne, der ændrer mediemarkedet.
  • Dagsordensættende magt – de bestemmer, hvad vi snakker om.
  • Ved første øjekast skimter man et par gengangere fra de “mest populære bloggere“, f.eks. Trine-Maria og Kim Møller, som altså nu er både magtfulde og populære. Det må være dejligt.

    Qik.com livestreaming fra mobiltelefon

    Qik.com påstår at man kan livestreame fra sin mobiltelefon igennem deres tjeneste. Har prøvet at signe mig op, men får ikke rigtig den SMS de siger de har sendt.

    Update: Fik tilsendt et link i en SMS der førte til en side, der fortalte at jeg skulle vente…


    Men, hvis det er sandt hvad de siger, vil det åbne for en syndflod af fantastiske kommunikationskoncepter. Og hvis jeg kan få det til at virke, vil applikationen kraftigt kandidere til ugens link på beocast #9.
    Update 2: Det virkede i går aftes. Dog ikke playerens embedfunktion (prøvede at putte den på her – kun lyden gik igennem).

    Gratis blogavis

    Forestil dig: En gratis-avis, men hvor reuters-artiklerne og alt det ligegyldige petit-stof er erstattet med et kvalificeret udvalg af danske blogindlæg = en rigtig god idé der diskuteres hos Jeppe.

    e-familymanagement, frivillig begrænsning, dawkins osv

    I serien af konjunktive poster

    Hvis jeg havde tid ville jeg folde følgende idéer ud:

    • En statslig netværkstjeneste der skal hjælpe familier med deres privatøkonomi, ved at koble klynger af ti familier (er det for mange?) sammen med én rigtig bogholder. Det er virkelig der den halter for de fleste er mit indtryk, og dér hvor man hurtigst ville kunne udligne ulighed i samfundet. En gennemsnitsfamilie bløder måske 10% af det samlede årsbudget på renter og gebyrer til advokater, og andre pengeopkrævere. Eller er det bare mig?
    • Til specialestuderende: hvordan ser “voluntary online restriction”a-landskabet ud. Er begyndt at lægge mærke til, og begyndt i stigende grad at benytte, tjenester der skal holde mig på sporet, f.eks. MeeTimer, der fortæller mig hvor meget tid jeg bruger på diverse sites. Eller: hvor meget af tiden på internettet består af gammeldags spild af tid, lige meget hvor spændende det er? Forudsigelse: snart kommer der en computer på markedet der ikke kan gå på nettet. Eller er det bare mig?

    Gå mere i dybden med:

    • At opklare spørgsmålet om en internetforbindelse kan blive for hurtig. Hvordan ville verden se ud hvis vi kunne overføre 10tb data i sekundet, f.eks.? Min hjerne kan slet ikke rumme om alting ville være helt anderledes, eller bare det samme på en hurtigere måde.
    • Hvordan forfattere kan øge deres bogsalg væsentligt ved at eksponere processen på en weblog, ligesom Dorph & Pasternak. I den sammenhæng er det virkelig interessant at læse 10zenmonkeys artikel om en række forfatteres forhold til nettet – hovedbudskabet er, at aktiviteten “at leve af at skrive” kræver evnen til at kunne engagere sig på flere platforme, men også til simpelt hen at skrive kortere. Er vi ved at miste evnen til fordybelse? Bliver vores eneste kontakt med litteratur kun på mobilen v. busstoppestedet i små bidder via Dailylit?

    The most successful writer-personas now and into the future — at least those interested in “making a living” as you put it — will be those who can take on varying flux personas via the act of writing.

    Skrive længere om:

    • Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen: en grusom historie, holdt ud i strakt arm. En fantastisk evne til at fortælle hvordan de voksnes verden ser ud fra en 11-årigs synspunkt
    • Freakonomics: Umiddelbart efter endt læsning var jeg svært skuffet, indtil jeg forstod at der faktisk er tale om et godt bud på en ny helhedsteori (der kan forklare alting). En masse komplekse fænomener kan nemlig forstås ud fra, hvordan det enkelte individ handler ud fra det fromme ønske om at opnå fordele. Det er effektiv mikro-økonomi der giver nye brugbare vinkler på omverden.
    • The God Delusion, af Richard Dawkins: De fleste mennesker har misforstået Darwins evolutionsteori, det er helt sikkert, og den er en stærk teori om alting, som hverken udelukker følelser, moral eller opfattelsen af storhed. Har tænkt meget over, om der virkelig ikke findes noget der er irreducibelt i sin kompleksitet (betyder: uforklarligt, og det eneste som ville kunne falsificere evolutionsteorien). Er nået dertil, hvor han forsøger at komme med en evolutionær forklaring på hvorfor religion er allestedsnærværende.

    Forholde mig til:

    • Blogprisen 2007 – uden særligt kritisk sigte, bare sjovt at den først bliver samlet op nu.
    • Helle Thorning på Flickr – nøj hvor har hun misforstået det. Hvor svært kan det være bare selv at tage et billede en gang i mellem?

    Den sædvanlige wordpress opsamling:

    1. Tumbet term jeg selv har fundet på []

    Moi på Twitter i Time.com

    Så tog jeg det sidste skridt op ad berømmelsens tinder og kom endelig i Time Magazinea:


    balslev_i_time.jpg

    1. Spottet af den altid årvågne Rasmus []