Webmercial » Holdninger

G� hjem m�de

Jesper — Wed, 13 Apr 2011 19:02:52 +0000

En af de store ulemper ved vor tid, er konstant at f� skulle blive udsat for ordsammenstillingen

“g�-hjem-m�de om sociale medier”

Hvad er webdesign?

Jesper — Wed, 21 Nov 2007 07:43:11 +0000

Web design is the creation of digital environments that facilitate and encourage human activity; reflect or adapt to individual voices and content; and change gracefully over time while always retaining their identity.

Min overs�ttelse:

Webdesign er skabelsen af digitale milj�er, der fremmer menneskelig aktivitet og opmuntrer til den; der afspejler – eller tilpasser sig til – personlige stemmer og personligt indhold; der let og elegant form�r at �ndre sig over tid, samtidig med at de bevarer deres identitet.

Ud fra den definition, burde du selv kunne konkludere hvad form�let med et webdesign ikke er. Samt forst� den styrke, handlekraft og frihed der ligger i at omfavne mediets begr�nsninger. Og omvendt, hvor dyrt det risikerer at blive, hvis du tror at webdesign handler om noget som helst andet.

I den optik, og for at ekko’e Jeffrey Zeldman, er Douglas Bowmans “minima” udtryk for rigtig god webdesign.

Post-ferie linkopsamling

Jesper — Wed, 15 Aug 2007 20:46:22 +0000

B�ger, film og diverse:

Kvinder er ikke specielt lykkelige n�r de er sammen med deres b�rn, udtalt af Tal D. Ben-Shahar (hvis bog jeg f�lte mig fristet til at k�be), efter at have set ham hos Jon Stewart (hvis interviewteknik til forfatteren, Classy kritiserer med rette)
Nej tak til 5 milliarder dollars – t�nk p� alle de iPods, playstations og Hummers han kunne k�be, hvis han �ndrede mening
Sjov parodi p� Ingmar Bergmans “De Syv Segl”
Onlineminds burde fusionere (eller lave et fjendtligt opk�b af) the copenhagen project (eller vice-versa)
Jeg t�r ikke crossposte p� Kommunikationsforum mere
Endnu en kvalitetsblog fra Torben Sangild, denne gang om at v�re far
Festen er rykket over til Facebook.com – fascinerende at se hvor viralt/socialt/energisk/inkluderende/rigt det er, i s� rent et interface
Er det fredag? (via many)

Til �nskelisten:

How to Rule the web af Mark Frauenfelder

Hot p� Podden lige nu:

Kommunikationscast – der savnes dog mere metode, faglig selvtillid^a og g�ster, hvis det skal helt op at ringe (og s� burde de fusionere med blogmagasinet)
Philosophybites – groft rugbr�d pakket ind som �resnacks
WNYC Radio Lab – virtuos radiokunst, mere hos Tveskov
Herlev Bibliotekernes Ultra FM – god indf�rsel i fed electronica
The Guardians Media Talk
I �vrigt: Podhandle.dk, en grim konkurrent^b, som Karin H�gh blandt andre har startet.

Praktisk:

Fake Name Generator (inkl. falske e-mail adresser og Visa-kort oplysninger)
WordPress til magasinlayout
40 tips til at s�tte din blog op
Commentpress – WordPress som socialt tekstv�rkt�j (Kabell tegner og fort�ller)
S�dan skriver du og udgiver en bog s� nemt som at kl� sig i nakken
34 sites der kan hj�lpe dig til at starte et socialt netv�rk (via Fimoculous, bedste blog i verden efter min mening)

Fremtiden:

Selvf�lgelig bliver funktionel kirurgi det n�ste store (selv om det er en joke)

Fra vores egen verden:

Slut med automatiske posteringer andre steds fra, indtil dette evige tegns�tsproblem er l�st
Mit bedste sommerferiebillede

Det var vist det. For gamle dages skyld, to gamle links der tit har rumsteret i baghovedet siden jeg opdagede dem for seks �r siden: The Vice Fund og Tired.com.

Emme kunne da godt fort�lle hvorfor kommunikation er et relevant fag (episode 19 var det vist.)
Customplayer snart klar med podcastmodul

Cowboys, maoister, teknologiforskr�kkede socialister, landsbytosser og corporate hippier

Jesper — Sun, 13 May 2007 21:43:01 +0000

Lige siden jeg blev s�dan ca. 18, er jeg regelm�ssigt blevet overrumplet over hvor d�rligt venstre-h�jre/progressiv-reaktion�r/liberal-venstreorienteret begrebsparrene beskriver virkeligheden. Vi bruger disse til at navigere og handle i det politiske liv, og tyngdepunktet i vores forst�else er altid, at de venstreorienterede �nsker mere stat, og at liberalisterne �nsker mindre. Ud fra det enfoldige udgangspunkt, g�r vi en lang r�kke andre automatiske associationer, der slet ikke stemmer overens med politisk praksis, og som fuldst�ndig forvr�nger vores opfattelse af hvilke interesser politikere i virkeligheden repr�senterer.

Eksempel 1:
Christianitter og bz’ere bliver normalt koblet til det progressive venstre, hvor de i virkeligheden h�rer til p� en eller anden wild-west liberalistisk fl�j. Alts� d�r hvor man gerne vil have frabedt sig statens indblanding, �nsker at kunne s�lge sandwiches el. t-shirts p� gaden uden at skulle godkendes af alskens myndigheder f�rst, d�r hvor man �nsker frit at kunne udleve sin hedonisme og kl�’ sig som som man vil, og hvor man trives bedst i benh�rde konkurrencemilj�er uden sikkerhedsnet. Denne gruppe inkluderer kunstnere, filmfolk og musikere, der hellere vil k�mpe om de f� attraktive pladser i et n�desl�st rotter�s af et magtspil, end at leve en sikker og behagelig tilv�relse hvor man bidrager til samfundet igennem sine skatter, k�ber �kologiske bleer og hvad man nu kan komme i tanke om, der gavner f�llesskabet.

Konklusion: store dele af dem vi opfatter som venstreorienterede er i virkeligheden liberalister.

Eksempel 2:
Dem der kalder sig liberalister er ofte kontrolneurotiske funktion�rer hvis prim�re politiske drift, er at fort�lle os hvordan vi b�r leve, i modstrid med deres egne udsagn om hvor vigtigt det er at forsvare individets udfoldelsesmuligheder. F.eks. kalder partiet Venstre sig for et liberalistisk parti, men de er nogle af dem der har det allermest travlt med at etablere adf�rdsregulerende kontrolforanstaltninger, bestemme hvem vi m� gifte os med, kontrollere os igennem bureaukrati, endel�se r�kker af r�d og n�vn, s� eksperterne kan fort�lle os hvordan vi b�r leve osv.

Konklusion: En stor del af dem der opfatter sig som liberalister, er n�sten maoistiske i deres fascination af stat og bureaukrati.¹

Eksempel 3:
Som regel associerer vi venstreorienterede som forsvarere for “det menneskelige” (hvor liberalisterne forsvarer erhvervslivet) og der er det l�jerligt at v�re vidne til den konstante defensive rygmarvsreaktion n�r talen falder p� teknologi – der jo ind�ver en kolossal indflydelse p� vores hverdag. Jeg bem�rker det selvf�lgelig is�r i indenfor min egen branche (kommunikationsteknologiens). Hvis noget skulle give mening, burde venstreorienterede v�re de f�rste til at kaste sig over nye muligheder for at kommunikere, knytte forbindelser, skabe netv�rk, udveksle viden m.m. �rsagen til hele denne tanker�kke startede faktisk med Pernille Rosenkrantz Theill’s reaktioner p� diverse nye teknologier i P1′s program kaffeklubben (ja, der hvor hun kalder Dalager for en stikker). Igen var der den helt forventelige rygmarvsreaktion, p� at alt nyt anses som et farligt angreb p� privatsf�ren. Som om det ikke var muligt at v�re progressiv og vild og innovativ og legesyg og fremadstormende ml.9-4, til overenskomstsl�n� Det er en attitude der er enormt udbredt i progressive kredse at teknologi som udgangspunkt er farlig, hvorefter man bare f�lger med et par �r senere, ofte med det resultat at de forkerte kr�fter har monopoliseret den, n�r man endelig begynder at finde dens anvendelse interessant.

Konklusion: “Progressive” er alt for tit dybt reaktion�re, n�r det g�lder teknologi.

Eksempel 4:
Landsbytosserne, der p� en eller anden mystisk m�de mener at forsvare Danmarks �re og stolthed, ved at ville lukke gr�nser ned hvor de kan finde dem, �del�gge landets internationale omd�mme og som har travlt med at nedk�mpe de kr�fter og v�rdier der har tillid til at DK kan spille en vigtig rolle p� det globale marked. Mennesker der mener, at det f.eks. er en menneskeret at blive behandlet af state-of-the art l�gevidenskabeligt isenkram, men som samtidig kr�ver at denne opfindes og udvikles i en svinestald ude p� den jyske hede, ml. to portioner boghvedegr�d. Mennesker der kr�ver uhildet adgang til verdens rejsem�l, men som i �vrigt mener at folk b�r blive hvor de er.
Konklusion:Nationalister varetager ikke nationens interesse men landsbyens, og deler dermed livsanskuelse med en bestemt type �ko-hippier der l�nges efter det enkle liv, som det s� ud p� landet for en 50-�r siden.

Eksempel 5:
De mest trofaste kunder i hippie-supermarkedet, med alle dets sociale eksperimenter udi gruppearbejde, astrologi, yoga, psykologiske l�r-dig-selv-at kende workshops, transcendental meditation, navnelege, speltbr�dsdiskussioner og diverse lad-os-ryste-hinanden sammen rundkredsp�dagogiske projekter, er dem vi kender og frygter som de plusk�bede corporate j�gersoldater der pr�ger b�rsens nyhedsmagasins forsider. Kunne vi hente en direkt�r fra de tidligere ’60ere og lige k�re ham igennem en weekends teambuilding p� topleder-niveau, er det ikke sikkert han ville overleve chokket over at beatnikkerne har overtaget butikken. De store corporations har trendspioner l�bende i undergrunden for at opsnappe n�ste interessante stilopr�r, “innovative processer” henter deres n�ring i “leg” og “kreativitet”, Alexander Kjerulf (som minder mig om Sonja som jeg boede i kollektiv med en gang) er en yderst velkommen g�st i corporate DK og i 1998 eksporterede Aqua (som jeg mist�nker for at have v�ret en trist samling af halvstuderede r�vere f�r de fik deres gennembrud) lige s� meget som den samlede Danske p�lsebranche.

Konklusion: Erhvervslivet er inficeret af hippier og den har sine �jne stift rettet mod undergrunden.

En model:
Hvad jeg vil sige med alt det her? At jeg er forvirret, og at der mangler et politisk parti til at varetage mine interesser!

[Update: Christoffer Grann nuancerer med bl.a. skelnen ml. v�rdipolitik og fordelingspolitik]

Fodnoter:

Var der ikke ogs� Carina Christensen der sagde at hun nu ville “drukne vognm�ndene i bureaukrati”, som straf for deres overtr�delser af reglerne for dyretransport? [↩]

Ungdomshuset

Jesper — Mon, 05 Mar 2007 09:33:05 +0000

Hvis jeg havde tid til det, ville jeg argumentere p�nt og sagligt for, at det er fucking latterligt, og at de kristnes v�rdikamp tager afs�t i en tankeverden der burde forbeholdes b�rn op til 10 �rs alderen, selvom det er endnu mere t�beligt at kaste sten i hovedet p� folk, formulere sig d�rligt, og ikke gide v�re med i den glade, produktive arbejdsstyrke der sikrer velf�rd til alle.

Det m� blive en anden god gang.

8 Mile

Jesper — Fri, 02 Feb 2007 09:17:55 +0000

I g�r s� jeg 8 Mile^a, med m&m. Den var ret god. Synes jeg.

De battler p� ord, t�ver hinanden, moderen er fucked up, men s� accepterer han sig selv og sine vilk�r, og triumferer til sidst.

L�res�tninger jeg altid skal mindes p�

Jesper — Fri, 12 Jan 2007 11:31:44 +0000

N�r man retter en fejl, laver man en ny

Det er nemt nok at bruge det, hvis man ved det. Hvis man ikke ved det, er det sv�rt at bruge, uanset hvor nemt det er n�r man har fundet ud af det.

Det er vigtigere at vide hvad man vil, end at kunne det f�r man laver det.

Hvis man ikke elsker at lave det man laver, kan man v�re sikker p�, at det bliver af d�rlig kvalitet

Indenfor rammen “at flytte bits og bytes p� en sk�rm”, kan alting lade sig g�re

Processer der skal gentages er brugerens st�rste fjende. Eller: Det er bedre at lave et enfoldigt produkt der kun kr�ver et klik, end et funktionsrigt produkt der kr�ver mange (ensartede) klik

Det gode produkt tr�ffer beslutninger p� brugerens vegne

Effektivitet, produktivitet og disciplin udspringer af k�rlighed til sit arbejde, og intet andet.

Det er mere meningsfuldt at m�le i dedikation, end i timeforbrug

Politimand & sund fornuft

Jesper — Mon, 20 Nov 2006 13:48:22 +0000

Hvis der er en ting jeg hader, s� er det ikke at folk “leger politimand“, men at de siger at “de hader at lege politimand“. De er jo politim�nd uanset hvordan de vender og drejer det, og det er OK, for dem er der ogs� brug for en gang i mellem. S� n�ste gang skal du bare sige:

Er du ikke s�d at rydde op efter dig?

i stedet for:

Jeg er ret tr�t af, at det altid er mig der skal rende rundt og lege politimand og sl� folk i hovedet med alt muligt, men er du alts� ikke s�d at rydde op efter dig?

Alle de der forbehold udhuler budskabet helt vildt.

Synes det er lidt i samme liga som at bruge vendingen “det er jo sund fornuft“. Hvis det var sund fornuft, var der ingen grund til at sige at det var det.

Politimand & sund fornuft

Jesper — Mon, 20 Nov 2006 13:48:22 +0000

Hvis der er en ting jeg hader, så er det ikke at folk “leger politimand“, men at de siger at “de hader at lege politimand“. De er jo politimænd uanset hvordan de vender og drejer det, og det er OK, for dem er der også brug for en gang i mellem. Så næste gang skal du bare sige:

Er du ikke sød at rydde op efter dig?

i stedet for:

Jeg er ret træt af, at det altid er mig der skal rende rundt og lege politimand og slå folk i hovedet med alt muligt, men er du altså ikke sød at rydde op efter dig?

Alle de der forbehold udhuler budskabet helt vildt.

Synes det er lidt i samme liga som at bruge vendingen “det er jo sund fornuft“. Hvis det var sund fornuft, var der ingen grund til at sige at det var det.

Hypotese

Jesper — Thu, 26 Oct 2006 21:29:39 +0000

Der g�r ikke s�rlig lang tid, f�r et eller andet whizzkid har kodet et wordpress plugin, der s�rger for at udgive ens blogindl�g, p� samtlige de weblogplatforme hvor man har en konto (ebblogs/urbanblog/avisen/mingler/blogbar/tomhed osv).

N�r alle s� har installeret det, kommer der �n med et plugin, der signer �n op automatisk. Og s� bliver det n�dvendigt at finde p� noget nyt. Igen.

Nikotinfri Design

Jesper — Sat, 09 Sep 2006 21:29:51 +0000

Bellah�j Kr�mmermarked (rygerlunger, vindjakker, topmaver, campingudstyr, Carlsberg, Sussi og Leo, pommes-fritter, organiseret tyveri af sm�b�rnsfamilier, epidemisk overv�gt & sk�nelsesl�s r�vpuling af arbejderklassen) udgjorde i dag de grusomme rammer for rygestop #6, dag #1^a.
Det er det samme der altid sker: vrede, irritation, misantropi & pessimisme. Menneskeheden er fucked, alle er grimme at se p�, og ingen har fattet en skid af noget som helst. Og der er ingen der skal pr�ve at pisse p� mig.
Efter en halv times tid, blev vi enige om, at det var bedst jeg gik hjem med den yngste. Det g�r over om 48 timer. S� er jeg clean. For denne gang har jeg fattet det: Cigaretten er ikke andet, end et aggregat til at give �n abstinenser. Kun i minutterne lige efter man har r�get en cigaret, befinder man sig i den normaltilstand som ikke-rygere befinder sig i hele tiden.

Den vakse l�ser, vil ha’ bem�rket at der er blevet rodet lidt mere rundt med designet (K2 droppet!). Det er stadig en form for flad antidesign, men synes det ser… originalt ud. Det f�les fleksibelt og fremtidsivrigt.
Al metadata, links & kategorisering, er blevet flyttet ned i bunden, og skal nu aktivt fremkaldes. Det er et fors�g p� at bringe indholdet forrest p� scenen igen. Synes der er en kedelig tendens til at indhold druknes i forskellige kategoriserings-v�rkt�jer (rent visuelt).

Lige pr�cis dette indl�g er en real-life test af et to-kolonne-system direkte i indl�gget. Er bange for at det �del�gger kommentarlinks & fodnoter. N�h!

Savner stadig en elegant, diskret & oph�jet integration af delicious.

Tidligere fors�g beskrives her & her & her & her & her!

Gratisaviser

Jesper — Thu, 17 Aug 2006 09:31:53 +0000

Jeg ved ikke hvad et standardbudget er p� s�dan en gratisavis (50 millioner om �ret?), men kan alts� ikke lade v�re med at t�nke p�, at man for det – eller et lignende bel�b – fuldst�ndigt ville kunne monopolisere den danske nyhedsstr�m p� nettet (og dermed f� en stor del af de netbaserede annoncekroner).

Og s� tror jeg at isl�ndingene har bluffet, for at f� alle de andre til at g� i krig med hinanden. N�r slaget er overst�et, kan de rykke ind med deres tropper. Ligesom i Risk.

Momentum tabt pga. tilfredshed

Jesper — Fri, 11 Aug 2006 21:06:55 +0000

Det sidste lange stykke tid, er jeg logget ind p� herv�rende blogs admin-zone adskillige gange dagligt, for at fyre den max af med betragtninger om medier, publikationsmulighederne anno 2006, rapporter om alt det sp�ndende jeg render rundt og “laver”, k�rligheden til K og b�rnene, potentielle retssagsdramaer, fede film jeg har set, min fantastiske musikpusher, perler�kken af interessante projekter jeg er involveret i, hvor god en tid det er at lave business i, sladder, m�der med mennesker der har fattet det big time^a, hvad det egentlig har af konsekvenser, at man er ved at rykke hele baduljen over p� nettet, lighederne mellem IT og botanik, gode r�d til sammenbragte familier, hvor sv�rt det er at bevare fokus i dette sitrende og ultradynamiske mulighedsfelt – osv.

Men: s� er jeg blevet ramt af en eller anden tavshedsstr�le i skrivecentret, og er efter en fem minutters stirren ud i luften, g�et videre til at unders�ge om der ikke var nogle nye fede plugins at installere (der er masser!), har kikket p� wbm ud fra en helhedsbetragtning…og har alts� v�ret grundl�ggende tilfreds, har givet slip, hvorefter jeg er vendt tilbage til arbejdet.

Konklusion: Tilfredshed er demotiverende.

Andet:

Smed en “bid” p� rentacoder.com – buddene er str�mmet ind til fantastiske priser. Dybt imponerende.
Gullach har redesignet!
Det f�r mig til at krumme t�er, ked af det piger.
Zefrank: Don’t be afraid
Du Dr�mmer om et Andet Sted – Mikael Simpson: du beh�ver ikke skrive mere musik nu. Den er i vinkel.
En s�tning der vender sig i hovedet p� mig hele tiden pga. sit rim: “L�bets munding p� din tinding“

Alle har faktisk fattet det, lad os komme videre nu

Sommerferie i K�benhavn m. b�rn

Jesper — Mon, 31 Jul 2006 07:40:03 +0000

Det er rart at v�re tilbage ved terminalen, nu skal der arbejdes, samles op, t�nkes innovativt, f�lges til d�rs, udvikles, produktificeres, blogges, indkasseres og slettes spam.

Den sidste uge har vi brugt i K�benhavn m. b�rnene, og det viser sig at det er en meget god by til netop det. Jeg kan anbefale:

Bryggen – v. Islands Brygge. Havnebad, legepladser, gr�spl�ner og god stemning. Crowded

Amager Strandpark – perfekt badeforhold til de sm�

Bl�g�rds Plads – man kan sidde og drikke kaffe og l�se avis mens de leger

Dukketeatret i Kongens Have

Enghave Plads – samme som pkt. 2

Legepladsen p� Wesselsgade

Caf� Krudthuset – K�benhavns mest b�rnevenlige caf�. L�kker mad, gr�spl�ne, leget�j, legerum p� 1. sal. Puslebord. The works. 9 min fra Christianshavns Torv med bus 66.

Udover det har har f�lgende tanker udkystalliseret sig i sommervarmen:

Saab’en b�r s�lges – men f�rst n�r jeg har lavet mine saabcasts

Det er ret utroligt som journalister kan misforst� webbloggings-dagb�ger

B�r skrive en liste omkring hvad det er ved b�rn der kan v�re s� sv�rt for os voksne at forst� og tackle (inkluderer ting som “gentagelser”, “at v�lte glas p� et bord”, “millimeterdemokrati”, “hakkeorden”, “datidsformer” m.m., coming up)

Hvor fucking vigtigt det er at give 100% slip p� arbejdet i en periode

Vil ha’ en mobiltelefon der kan tage ordentlige billeder

3 Statements

Jesper — Tue, 30 May 2006 07:34:17 +0000

Er forhindret i at tage p� Reboot. Bliver n�d til at undg� at kikke p� programmet, det ville g�re for ondt.
Netv�rks�konomi kontra Penge�konomi er en interessant dikotomi at fundere over.
Den anden dag greb jeg mig selv i at t�nke det forbudte : “Jeg tror ikke p� podcasting“.

Om �ndelighed og produktivitet

Jesper — Thu, 06 Apr 2006 11:19:55 +0000

Nogle glemmer, at alle de (nye) �ndelige og menneskelige diskurser der er p� vej ind i the corporate world, underordner sig den oldtudsegamle m�ls�tning om �get produktivitet.

Been there. Done that.

Jesper — Wed, 15 Mar 2006 13:55:34 +0000

Bliver n�d til at indr�mme at jeg er s�dan en slags overfladisk, manisk trendsniffer med et sygeligt behov for at publicere hvor det er muligt. Det er derfor nettet er s� sp�ndende, og derfor jeg pr�ver at bem�gtige mig enhver ny kanal der dukker op. Webloggen g�r det muligt at g�re alt det p� s�dan en – p� indholdsplanet – l�s m�de. Den enkelte post kan godt v�re sjusket, bare der er en lind str�m af dem. Mobloggen m� ogs� godt v�re lidt ligegyldig, det er noget folk kigger p� med s�dan et dovent �je alligevel. Videobloggen er p.t. stadig innovativ nok til at den kan t�le at blive fyldt med crap (synes jeg). Overordnet ligger den (relative) positive kommunikationsv�rdi i at der sker noget, at sitet er dynamisk og bliver opdateret ofte.

Til geng�ld er det tiltet fuldst�ndig med podcasts’ene (p� beocast.dk og her). Det uproducerede virker ikke, n�r lydkvaliteten ikke er i top. D�rlig lyd er umulig at abstrahere fra. Det har taget lang tid at finde et teknisk setup^a der var enkelt nok til at podcasts’ene formidlede noget umiddelbart, samtidig med at det l�d ordentligt (det g�r det ikke endnu). Og samtidig h�ver folk som Rasmus Rasmussen, Jacob B�tter og Henrik F�hns barren s� meget, i deres evne til at lave interessante interviews, i et behageligt lydbillede og i velproducerede indslag, at egne bestr�belser i den retning bliver n�sten pinlige.

Og s� er det jeg f�r lyst til at str�kke v�ben. Men kunsten er ikke at producere flot (det tager tid fra det umiddelbare), men at finde en model hvor det er s� nemt at skyde ting af, at man g�r det rigtig tit. Og det sker kun ved at publicere, selvom det ikke er optimalt.

L�sning? Ny mikrofon, og en eller anden form for skabelon i et podproducer program, hvor jingles og grafik er lagt ind i forvejen. Og s� en masse webudviklere der giver gratis l�sninger fra sig, til at eliminere de klik der stj�ler fra ens lyst til at bruge den overskydende energi p� at l�fte det p� produktionssiden.

Knudret s�tning. Eller: “Det skal ikke v�re kunst, det skal v�re f�rdigt.”

Podcast.dk
University of Wisconsin: This site contains information on podcasting: what it is, how to use it in teaching and learning, samples and how to create and deliver podcasts.

En flot, billig mikrofon, og Quicktime Pro der optager ind i den b�rbare

Avistid

Jesper — Tue, 20 Sep 2005 14:01:42 +0000

Reaktion p� Henrik F�hns’ foresp�rgsel, og i tankerne et stykke tid:

Mennesker og medier:
I mennesker og medier fra den 2. september, diskuterer

“…Per Lyngby, formand for Danske Dagblades Forening, Bent Falbert, chefredakt�r p� Ekstra Bladet og Lars Bo Andersen, projektleder i analysefirmaet Explora“

avistid kampagnen. Der er afsat 45 millioner kroner til kampagnen. Hvorfor? Fordi dagbladenes oplag er faldet st�t de seneste �r.

Hvad er Avistid?:
Der er enighed i panelet, om at “avistid” er et genialt samlende koncept for kampagnen, fordi “at give sig selv tid” er en positiv livsstilsv�rdi som er i h�j kurs. Teorien er, at hvis man kan koble de v�rdier (overskud/kvalitetstid) p� avisl�sning, ja s� er det at k�be og l�se aviser, et signal til sig selv og omverden om at man…har styr p� det.

Bent Falbert mener, at en avis er et genialt format (i mods�tning til TV), fordi man selv bestemmer hvad man l�se, og selv styrer det tempo man vil l�se den i. Man har friheden til at l�se selektivt.

Noget underligt noget:
Det hele er noget underligt noget, og lad mig fort�lle hvorfor. Jeg er den ultimative avisl�ser, den reneste repr�sentant for m�lgruppen man kan t�nke sig. Jeg har abonneret p� Politiken, Berlingeren, Information og Weekendavisen. Jeg elsker at l�se Ekstra Bladet mens jeg venter p� mine pommes-fritter. Jeg er informationshungrende i en n�rmest sygelig grad.

Internettet:
Men (og det overrasker ikke nogen det her): internettet opfylder til fulde det behov. Is�r fordi jeg som alle andre mennesker, gerne vil have overflod, leveret direkte til min d�r, gratis, i et format jeg helt selv bestemmer, og hvor der er mulighed for at f�re en dialog med skribenten og de �vrige l�sere, igen, uden at skulle anstrenge mig. Det eneste jeg savner er at l�se det i et papirformat. Men det problem bliver l�st inden l�nge. Snart kan jeg klikke lidt her og der, og hver morgen vil jeg f� leveret den avis jeg sukker efter. M�ske for 500 kroner om �ret. Med spiralryg. Og hvor der st�r at jeg er medredakt�r.

Giv slip:
Hvis de forskellige chefredakt�rer kunne glemme deres jobbeskrivelser for en stund, orkede at s�tte sig ind i hvordan informationer formidles p� internettet, og gad at pr�ve at forst� hvad det er for et vanvittigt effektivt distributionsnetv�rk der etableres i skrivende stund, ville de skifte job lige p� stedet.

Det er meget enkelt: der er ingen mennesker der v�gner op, og siger til sig selv: “nu vil jeg g� ud og bruge penge p� et d�rligere produkt end det jeg har til r�dighed gratis og som er bedre.”

Hvad er l�sningen s�?:: avishusene skal slippe alt hvad de har i h�nderne, og tage ved l�re at internettets succesfulde indholdsformidlere. De skal forst� hvad der er af forretningsmodeller i de forskellige distributionsmodeller, og s�tte sig et glorv�rdigt, dristigt m�l: at levere en gratis papiravis til deres l�sere hver morgen, udelukkende med indhold som er efterspurgt af den enkelte l�ser. Det er der rigeligt med annoncekroner i (i form af kontekstuelle reklamer der l�gger sig i forl�ngelse af det stofomr�de der allerede er p� siden).

Verdens st�rste encyklop�di � smidt i nakken:
M�let er egentlig ikke mere urealistisk end stifteren af internet-encyklop�dien “wikipedia” Jimbo Wales’ vision: “To distribute a free encyclopedia to every single person on the planet in their own language” (tidligere citeret her p� WBM). Det er vanvid efter enhver tidligere kendt m�lestok, men det virker alts� fint. I dag.

En ny strategi:

Find de aktive, indholdsproducerende netv�rk p� internettet.
Identificer l�sernes behov og led dem til det interessante indhold (udover jeres eget).
Skab et overblik over kvalitetsindhold.
Reducer (udvid?) journalisterne til agenter for, og kommentatorer af forskellige genrer indenfor formidlinger af aktualitet.
Be’ nogle programm�rer om at s�tte et system op, der giver l�serne mulighed for selv at sammens�tte avisen.
Find p� en model der kan printe avisen ud og sende den, alt efter brugerens behov.
Giv l�serne alle de v�rkt�jer i h�nden de har brug for, for selv at skrive og medvirke til produktionen af avisen.
Udnyt h�mningsl�st alle de indholdsproducenter der skriger efter at blive publiceret af, og refereret til, af en seri�s organisation – vederlagsfrit.
Giv folk mulighed for selv at s�tte deres aftryk p� deres avis, og giv dem mulighed for at distribuere den avis videre til deres egne netv�rk.

www.avistid.dk:

Lige nu er tilgangen det modsatte. Man fors�ger at s�lge og beskytte rettigheder til journalistik der umuligt kan konkurrere p� internettets pr�misser. Hjemmesiden �avistid.dk� er et s�rgeligt udtryk for den holdning. Den er kodet i et s�gemaskinefjendtligt format, er blottet for interaktivitet (l�seren kan hverken gemme, bookmarke eller g� i dialog med indholdet p� sitet) og i stedet for at lede til diskussioner, flere vinkler, eller give mulighed for at g� i dybden med begrebet, fremst�r det hele som et glittet postulat. Det er alts� ikke det avisl�sere eftersp�rger! Det havde v�ret meget mere effektivt at lave en simpel side der linkede til steder hvor kampagnen diskuteres. Livsstilsv�rdier skifter som vinden bl�ser, og om et �r vil man grine af dengang vi lagde s� meget v�gt p� kvalitetstid i stedet for kvantitetstid. Eller noget.

45 millioner op i r�g:
De 45 millioner er penge lige ud af vinduet. For en 1/3 del af bel�bet kunne man have sammensat en avis der kunne 10 gange mere, ville v�re meget mere attraktiv for annonc�rer og som der rent faktisk er en eftersp�rgsel efter. M�ske ikke i massivt m�lestok lige nu, men i en n�r fremtid, hvor internettet findes overalt, distribueres p� et utal af forskellige maskiner, og hvor flertallet af nuv�rende avisl�sere har fundet ud af at det hele findes gratis p� nettet. Det vi gerne vil betale for, er at f� det pakket l�kkert ind, at blive guidet, og at kunne udbrede det til vores egne netv�rk med vores individuelle aftryk p�.

Drabet

Jesper — Sun, 18 Sep 2005 21:21:48 +0000

S� Drabet i dag. Elendig film. En lang r�kke postulater klistret sammen, med h�bet om at strygerne p� lydsiden + Jesper Christensens rynker i sig selv, ville l�ne projektet inderlighed og trov�rdighed. Den handler ikke om middelklassen. Ingen af forholdene i filmen eller karakterernes bev�ggrunde motiveres. Jesper Christensens kone er svensk, fordi det har udl�st svensk filmst�tte.

Filmen er �delagt af et fort�nkt manuskript hvor en masse standardmoduler skulle presses ind. Ligesom “B�nken“.

Overmanuskriptificeret.

En gang til for de langsomme

Jesper — Mon, 12 Sep 2005 08:17:46 +0000

Jeg gentager: Det eneste intelligenspr�ver kan bruges til, er at m�le hvor gode folk er til at tage intelligenspr�ver.

Helt �rligt, hvor sv�rt er det at fatte?