Category Eksistens

Hospital

Opholdet på hospitalet affødte en livlig fantasi om at udvide hele konceptet til resten af livssfæren. Altså ideen om det totale omsorgssamfund.
Udover alt det oplagte, at der bliver gjort rent, lavet mad, fjernsyn over sengen, man bliver badet og puslet om, så også:

Total StuegangHver morgen er der stuegang, og ind ad døren kommer en overlæge, der i sit følge har en revisor, en psykolog, en sexolog, en karrierekonsulent, en samlivsterapeut & en fitnesstræner. Der spørges til ens helbred på alle områder, og hvis kontoen er i minus f.eks. kommer revisoren med en recept på hvordan man så retter op på det.

Psykologen spørger alvorligt “Men hvordan har du det, sådan allerdybest inde?

Det hele skrives ned og noteres, der holdes daglige møder om én. En gang imellem er der nye folk på vagt, og de læser ens tilstandsrapport. Karrierekonsulenten siger “Der står her du gerne vil have større ansvar i din stilling, kan det passe?

Om eftermiddagen kommer familie og venner på besøg med blomster & chokolade.

No stress.

Men hvordan skal det finansieres?

Hverdag

Hverdag

Fredag på Vesterbro

[Nanopublicering] Følgende tekst er en nøgtern registrering af en aften i byen på Vesterbro, København. Den er måske kun interessant for kendere af bydelen, eller hvis man havde været der. Teksten er delt op i fire afsnit, hvert svarende til et nyt udskænkningssted. Afsnittenes overskrifter består af det tidsrum der blev brugt på de respektive udskænkningssteder, og ikke af navnet på dem. Kig efter den tværgående, orange bar.

Der var godt gang i den i fredags, på Vesterbro. Produceren Romeo havde sat i værk at vi skulle vise Carmel det “rigtige Vesterbro”. Han havde sammensat et program der hed

Blomsten
McKluud
Libelle
Märkbar (som snart tager navneforandring til “Café Blogbar”)

Carmel er nemlig mest til de fine steder (Viktors, ZeZe osv), men nu skulle hun altså oplæres i den rå værtshuskultur der engang dominerede Vesterbro.

Aftenen kom til at forløbe en anelse anderledes.

21.00 – 23.00

Undertegnede, lykkelig for sit løbepas, cyklede ned på Blomsten (i forbifarten spottende Pollas på Enghave Plads). Omkring det bord der stod tættest på indgangen sad altså produceren Romeo, designeren Manfred, filmfotografen Jakub, flashprogrammøren Ezekiel, og to Værløse-rødder (med skaterfortid- udseende og værdier), Giacomo & Shamus. De havde været igang et godt stykke tid, fremgik det af samtaleemnerne, og måden hvorpå de blev debatteret.

“Romeo, hvor bliver damerne af?”
Bark, han var supercool, det skider jeg på!”
“Jeg har krafteddermame aldrig tabt til dig i skak!”
“Er der flere damer på McKluud?”

Osv.

På et tidspunkt tikkede der en SMS ind fra Carmel, der fortalte at hun desværre ikke kunne komme. Vi besluttede os at holde fast i planen alligevel. På et tidspunkt andet stødte kortfilmsintruktøren Abraham og modefotografen Thorgeil til. Der var ikke plads ved bordet til dem, så de foreslog meget hurtigt at vi rykkede videre på McKluud.

23.00 – 01.00

Der var stuvende fuldt på McKluud, og fem minutter efter ankomst mødte jeg Zephi og hans venner der havde været til fernisering på Kopenhagen. Det fremgik at arrangøren af ferniseringen havde været lidt for liberal i sit indkøb af øl, hvilket afspejledes i Zephi og hans venners rødlige teint, sammenfaldne øjne, og slørede tale.

Zephi venter barn, og havde i den forbindelse en række spørgsmål til mig (der jo snart kan kaldes ekspert på området). Jeg fortalte ham at han nok skulle regne med at få en del at bestille, men at de små kræ jo er vidunderlige når det kommer til stykket.

Under samtalen, var flere i selskabet sevet ud af McKluud, og over til den nye cocktailbar på Enghaveplads (som iøvrigt havde været et varmt samtalemne hele aften). Zephi tog hjem, og efter at have udvekslet filmidéer besluttede Abraham, Thorgeil og jeg at følge trop. Vi efterlod Romeo, der var faldet i snak med to piger, oppe i baren. Han fik mig til at love at jeg ikke bare ville gå hjem, uden at vi havde snakket sammen først.

01.00 – 02.00

Det kom som noget af en overraskelse for os at der var kø, og dørmand på, til cocktailbaren (hvis navn jeg ikke kender, skiltningen består nemlig af “Boutique Louize”, navnet på den tidligere lejer). Løst anslået stod vi der i 20 minutter, og i den tid nåede vi naturligvis at fyre samtlige stå-i-kø-karl-smart-bemærkninger af. Bag mig stod min tidligere ven Absalon‘s kæreste Serafine, men vi hilste ikke, da der er dårlig blod imellem Absalon og jeg.

Da vi endelig kom ind, blev vi overvældet af et uset sammenrend af rockmusikere (Kashmir og Yellowbellies ihvertfald), flotte piger og filmfolk. Vi fandt Jakub og Manfred oppe ved baren, i samtale med dokumentaristen Vidette, og de spurgte straks om vi ikke skulle tage på Vega, for nu ville de altså danse. Det brokkede især jeg mig højlydt over. Efter at have fået frosset nosserne til drivis ude på Enghave Plads, mente jeg det kun var rimeligt vi blev lidt.

Manfred talte meget om Rocket Brothers med Vidette, hvorpå hun tog hans hånd, gik op til en af Kashmir-medlemmerne (som hun ikke kendte), og tvang ham til at fortælle dem hvor stor en fan af dem og filmen han var. Et kvarter senere kom han tilbage, meget beæret.

Så truffedes beslutningen om at tage på Vega, hvilket jeg nægtede at gøre, indtil det viste sig at de gjorde alvor af det, og var på vej ud af døren.

02.15 – 02.30

Jeg gad ikke være på Vega, listede ud af døren, købte en Shawarma og cyklede hjem.

***

De medvirkendes rigtige navne er ændret fordi det er lidt sjovere på den måde.

Erkendelse fra hobbyrummet

A propos mænd & kvinder og alt det dér, så har jeg aldrig kendt et etableret par, hvor manden ikke havde sikret sig en eller anden foranstaltning hvorved han kunne fordufte (mentalt eller fysisk) fra hjemmet, et par timer eller to efter aftenkaffen, i form af en hund, en garage, en modelflyver, en playstation, amatørradio, en dartklub, hvad ved jeg.

Det er vel det samme der gør sig gældende her.
Same shit.

Flash + det løse

Som den opmærksomme læser vil have bemærket, har den seneste uges skriblerier været udgivet påfaldende sent om natten/morgenen.

Jeg er et flækket musekussehår (banket flad med en forhammer), fra at nå helt nederst i bunken.

Seneste poster afslører et pludseligt fornyet fokus på Flash. Det skyldes simpelthen at flash-manuset er på trapperne. Der skal lige fifles her og dér, men den er ved at være der.

På et tidspunkt havde jeg nærmest givet op. Det skyldtes opfattelsen af Flash som et essentielt udynamisk medie (i modsætning til weblogs), men jeg blev tidsnok klogere. Kombinationen af flash og RSS har lissom vækket programmet til live igen. Yderligere er det muligt at kode Flash 100% dynamisk – det virker bare som om, at ingen rigtigt har fået det at vide…(dette site har fattet det – enkelt, flydende og dynamisk).

Al den nyvundne viden er ved at blive hældt over i et nyt cykelkokken-site, der gerne skulle kunne uploades snart.

Der har været tid til meget andet (alt det her er sket i “sommerferien”), bl.a. har jeg inhaleret
Henning Mankells supertriller “One Step Ahead”, en gammel, naiv og mærkeligt tragisk Moskvitin-sag om Simon Spies, en storvildtsjægende Elementarpartikler af Houellebecq, der har været masser af grill og picnic’er og familesammenkomster rundt omkring, det er blevet til et par film bla, bla, bla.

Så det skal ikke komme an på det.

1: Spændingen omkring den lille ny’s ankomst er ulidelig.
2: Al den tech-snak, er jeg bange for, kedeliggør mig med flere 100%.
3: At skrive en weblog, er en metodisk konfrontation med sin offentlige persona, over tid.

Eksistentiel mindmap

Eksistentiel Mindmap

Eller: når alt det her er overstået, går det helt amok.

Nescafe

Er lige oppe på kontoret for at hente nogle småting. Da jeg kom havde jeg morderlig lyst til en hurtig kop kaffe. Yuffies sad og holdt møde, og de havde beslaglagt bodumkanden til saftevand. Jeg spørger om de har noget kaffe, og Sebastian peger på en termokande og siger “du kan tage mumlemumle derfra til Nescafe”. Jeg tror selvfølgelig det er kogende vand, går derefter ud i køkkenet og hælder godt med nescafe ned i koppen (kan godt li’ min kaffe stærk), går tilbage og hælder hvad jeg tror er vand ned i koppen. Det viste sig at det var færdiglavet kaffe jeg brugte til at blande min nescafe op med.

Men jeg er ikke typen der klager, og har nu tømt koppen.

Nu går alting pludselig meget stærkt, og jeg er bekymret for om det nogensinde skal lykkes mig at falde i søvn.

Istandsætning af to lejligheder

BLANDEDE BOLSJER



Louise og jeg er ved at sætte to lejligheder i stand. Den her, på Vesterbro, så vi kan få en god pris for den, og den anden, som har været beboet af en gammel cerutrygende dame i 40 år (red: hun var vel ung da hun startede ?) Jeg hader at male. Jeg hader håndværk. Jeg kan ikke putte end pind i en lort, uden at ødelægge begge dele.

Imorgen skal et firma have tilsendt en “samarbejdsaftale”. Denne gang er det alvor. Hvis de kan li’ det, kan det betyde stabilitet og gode opgaver lang tid fremover. Måske.

Redaktøren på IDG, fortæller at han først er færdig med korrektur til hæftet (video på internettet) om et par uger. Så er der bare at vente.

Var ude at undervise i fredags, det gik rigtigt godt, og glæder mig til at undervise professionelle.

Burde læse den her bog.

En opbyggelig historie

Min gode gamle kostskoleven ARM, kom forbi og besøgte mig på kontoret idag.
Han arbejder for et firma der hedder MACROHARD.

Jeg er dybt MISUNDELIG på hans indkomst, men kan aldrig (og har aldrig kunnet) finde ud af hvad han laver, og hvad han kan.

I dag spurgte jeg igen:

“Så det er din opgave at skaffe kontakt til alle de her softwareudviklere, eller hyr ?”
“Suk, mit arbejde, mit arbejde…” svarede han, holdt en pause, og fortsatte,
“de sidste 10 måneder har jeg arbejdet på et site, men det er ikke blevet til noget alligevel.”

Og så begyndte han at tale om sit PROJEKT, som jeg ville referere hvis jeg kunne, men jeg har aldrig fattet en pløk af det.