Category Arbejde

Alt hvad jeg behøver at vide de næste par år

  • “Overraskelse”
  • “At underordne”

Black Horse

Oh happy days. Jeg er blevet ansat af Black Horse (nyt website under udarbejdelse, derfor ikke noget link endnu), stiftet af Jan Andersen og Peter Yde Jensen. Jeg har taget min portefølje med ind. Mit hovede er ved at eksplodere over de muligheder der er i samarbejdet.

Note: Jeg er stadig ansat som underviser i kommunikationsdesign på KEA og timelærer på Mediehøjskolen.

KEA

Jeg underviser undertiden i “Communication Design” ude på KEA design og business – tjek websitet ud, der sker en masse inspirerende ting,

Jeg er her stadig

Der er sådan en sygdom blandt folk der arbejder med teknologi (læs mænd der arbejder med at slibe økser til bjørnejagt), som går ud på at de ikke kan udtrykke sig i teknologien før den er perfekt. P.t. er jeg ved at lægge sidste hånd på en videoløsning, og aflevering af WordPress sites der er maxet helt ud sådan rent designmæssigt og feature wise. Så jeg har selvfølgelig sagt til mig selv, at jeg vil vente med at udgive ‘ordentligt’ til jeg fik redesignet Webmercial, og taget den nye videoløsning i brug.

Sidste år gik forskellige projekter dårligt delvist grundet egen inkompetence, delvist grundet noget avis-skabt recession, og det har heller ikke hjulpet meget på min trang til at skrive noget som helst, heller. Men: nu er vi i ’09, som er et dejligt sted at være, og alle manøvrerne sidst på året fik ferrarien tilbage på motorvejen. Sådan går det op og ned og frem og tilbage.

Diverse:

  • Jeg begyndte at løbe for tre mdr siden (og nu i Mizuno sko) og til April skal jeg løbe Berlin halvmaraton
  • Jeg har læst en masse fantastiske bøger
  • Har været i Schweiz
  • Flytter snart ind i nye kontorlokaler
  • Er blevet begavet med en håndfuld drømmeprojekter som skal afleveres i disse dage
  • Skal på ferie med familien om to uger
  • Savner Spotify

I morgen skal jeg tale om “Viral distribution”:

Viral Distribution
View SlideShare presentation or Upload your own. (tags: video viral)

Køge Handelsskole Workshop

Nåh, har en eller anden skør ide som jeg prøver at visualisere sådan her:
Distributionsmodel
og hvor resultatet lige nu ser sådan her ud.

Skal prøve at forklare nærmere…
Update: Er ikke tilfreds med eksperimentets resultat. Træt. Glad for denne side med webdesign-værktøjer.

Adobe AIR (teknisk)

Der er noget jeg skal forstå: Hvad er begrænsningerne ved Adobe AIR som kompileringssprog (aka “runtime environment“)? Som jeg forstår det kan Adobe AIR programmer køre på Windows, Mac OS X, Symbian (til mobiltelefoner og PDA’er) og Linux. Hvorfor bliver alle desktop-programmer ikke kodet igennem AIR, hvis det får dem til at spille på alle platforme?

What gives?

10,9…3,2,1 Liftoff!

Det sidste stykke tid har jeg arbejdet med at få www.skylab.dk i luften. Skylab.dka er et forsøg på at indkapsle den del af mit professionelle virke der handler om bygning af weblogs specifikt, og implementering af web 2.0. strategier mere generelt. Igennem de sidste mange år, fandt jeg nemlig ud af på et tidspunkt, har jeg arbejdet med hele tre ting på en gang! Filmproduktion i visITfilm, wordpress weblogs og udvikling af customplayer software. For at skærpe fokuset, mindske forvirringen og rydde op i produkter og ydelser, har jeg nemlig besluttet at udfase mit engagement i kommerciel filmproduktion, øge aktiviteten på det webrelaterede, og endelig tilbyde Customplayer (som er “featurefrosset” de næste 6 mdr) som ét værktøj ud af mange, til at nå det overordnede mål som alting jo handler om: Opmærksomhed. Dialog. Synlighed. Branding.

Nye forretningsgange:
I baggrunden, og som ikke fremgår af sitet, er der strammet en del op på forretningsplaner, tilbudsprocedurer, strategiske partnerskaber, service & support og de generelle betingelser for et samarbejde. Vi vil jo gerne levere den bedst mulige kvalitet til flest mulige, men i en hverdag der skaber de optimale rammer for koncentration, fokus og effektive arbejdsprocesser.

Vi har også taget et grundigt kik på Customplayer websitet, og selve kommunikationen omkring det produkt vi tilbyder – men det kan I jo selv tjekke ud.

Håber vi kan holde den flyvende i mange år fremover, og glæder mig til at få folks reaktioner på det!

  1. For de historisk interesserede: Skylab var den første bemandede rumstation []

Det var ikke det jeg drømte om som barn

Nåh. Tak for jeres stemmer. Det havde været nok at kun én af jer stemte på dette indlæg – det havde givet samme resultat, men det er der jo ikke noget at gøre noget ved nu. Før vi går til biddet vil jeg lige orientere jer om hvad I er gået glip af:

  • “Kognitiv Kollaps:” Om hvordan man kan være velfungerende på stort set alle områder, men når det f.eks. gælder at aflevere biblioteksbøger el. blockbuster-videoer, at være lige så hjælpeløs som en multihandikappet i beskyttet bolig. Et forsøg på at indhente neurologiske, psykologiske og kognitive forklaringer på et problem, som overraskende mange mennesker går med og som næsten endnu flere lukrerer på.

  • “Jeg er tautolog”: Om hvordan man overraskende ofte kan regne folk ud, uden brug af dybdepsykologi, ved blot at kikke på et mønster i deres dagligdagshandlinger. Fiktivt eksempel: “Han bliver altid nød til at arbejde sent, hvilket går ud over hans samvær med sin familie” = “Han prøver at undgå samvær med sin familie ved at bruge arbejdet som undskyldning”. Og så stiller man egentlig bare spørgsmålet: “Hvad er det for en drift han kan udleve dér som familien ikke tilfredsstiller eller ikke er gearet til at rumme?” Svær post.

  • 7 råd til min chef“: Allerede udgivet. Havde jeg ikke lige tjekket, kunne dog godt skrives lidt ud.

  • Det fortryder jeg bitterligt“: Vi går alle rundt og spiller en film i hovedet: Sidder og bliver interviewet af en stjernejournalist, og bliver spurgt

    - Er der noget du fortryder?
    - Nej, jeg ville gøre det hele om igen. Je ne regrette rien!

    Det er vi nød til, fordi vi kun kan fungere som mennesker ved at efterrationalisere. At skulle konfrontere sig selv med sine fejlvalg, ville resultere i et øjeblikkeligt sammenbrud. Så derfor prøver vi at forkrome alternativet lidt. Det er sludder og vrøvl, og jeg kan komme på de første 10 alvorlige ting jeg ville gøre HELT om.

  • “Motivanalyse vs. logik”: Voldsomt udfald mod den dominerende journalistiske trend at formidle og tolke enhver politisk handling som led i en overordnet strategi (“Han går i krig for at stive sit image af indenrigspolitisk”, i stedet for bare en gang i mellem, at anvende logik på udsagn (“Begrundelsen for den beslutning giver ikke logisk mening, kan du uddybe?”)

  • “At være sig selv”: Den mest åndssvage og ubrugelige sætning der findes i det danske sprog. Vi skal ikke være os selv! Vi skal være anderledes og bedre og dygtigere end os selv! Forestil jeg en massemorders veninde sige: “Du skal bare være dig selv”.

  • “Min far, katastrofeekspert”: er det rimeligt at kritisere ens fars evner som far (som voksen), når han i det store regnskab har reddet tusindevis af børns liv i kraft af sit arbejde. Er det ikke lidt forkælet?

  • “Postmortem plugin”: idé til et plugin der udgiver kladder og fortrolige tekster, efter man er død. Den dag man holder op med at svare på en årlig “er du i live?”-mail, begynder webloggen at udgive kladder og private tekster, ugentligt. Man lever ligesom videre i lang tid på bloggen samtidig med at man skaber en masse ravage. Kombineret med noget tidsløs, statsfinansieret guldhosting.

  • “Monsieur Lecour på overtid”: forsøg ud i en improviseret og lettere sort actionpacked fortælling med overtoner af mystik og kulstøv og gråvejr. Tardi-inspireret. Bliver aldrig til noget og helt ulæseligt.

Og her er den altså

I al sin enkelhed lød kladden på:

Efter mange års tilløb er det endelig lykkedes mig, at blive medlem af den eksklusive klub af jubeloptimistiske, stressede (og efterspurgte) IT-leverandører der ikke leverer til tiden, og som kræver flere midler end oprindeligt aftalt.

Og:

  • Jeg drømte ikke om at der ikke altid ville være frihed til fundamentale kursændringer, jobskifte f.eks. (fra cowboy til brandmand) eller land at bo i. Med alderen binder man sig ligesom mere og mere til konsekvenserne af fortidens valg.
  • Jeg drømte ikke om, at der ville blive gjort så meget regnskab i form af almindelige rudekuverter, gensidige tjenesteydelser på opvaske, rengøring og indkøb med dem man bor sammen med, og at man én dag kunne risikere at gå tilbage til lukkede døre der før var åbne.
  • Jeg drømte i hvertfald ikke om, at det en dag ville blive meget usandsynligt at forvandle sig til et helt menneske end det man blev pga. påvirkninger i selvsamme barndom.

Så det. Afmytologisering er det sværeste ved at blive ældre.
[poll id="3"]

Spørgeskema til redesign af websites

Jens var så fin at fortælle mig om en brugbar artikel om “gode kunder” & “red flag” kunder. Jeg klikkede lidt rundt på sitet, fulgte nogle links og fandt gudhjælpemig et spørgeskema, man bør bruge til at afdække kundens behov i forbindelse med redesign af websites. Nu skal jeg tilfældigvis ud og snakke om lige netop det, og tager skemaet med. Det burde du også gøre, så derfor har jeg oversat spørgeskemaet til dansk.

I alt en ca. 40 spørgsmål, rubriceret i 8 forskellige kategorier.