Been there. Done that.

Bliver nød til at indrømme at jeg er sådan en slags overfladisk, manisk trendsniffer med et sygeligt behov for at publicere hvor det er muligt. Det er derfor nettet er så spændende, og derfor jeg prøver at bemægtige mig enhver ny kanal der dukker op. Webloggen gør det muligt at gøre alt det på sådan en – på indholdsplanet – løs måde. Den enkelte post kan godt være sjusket, bare der er en lind strøm af dem. Mobloggen må også godt være lidt ligegyldig, det er noget folk kigger på med sådan et dovent øje alligevel. Videobloggen er p.t. stadig innovativ nok til at den kan tåle at blive fyldt med crap (synes jeg). Overordnet ligger den (relative) positive kommunikationsværdi i at der sker noget, at sitet er dynamisk og bliver opdateret ofte.

Til gengæld er det tiltet fuldstændig med podcasts’ene (på beocast.dk og her). Det uproducerede virker ikke, når lydkvaliteten ikke er i top. Dårlig lyd er umulig at abstrahere fra. Det har taget lang tid at finde et teknisk setupa der var enkelt nok til at podcasts’ene formidlede noget umiddelbart, samtidig med at det lød ordentligt (det gør det ikke endnu). Og samtidig hæver folk som Rasmus Rasmussen, Jacob Bøtter og Henrik Føhns barren så meget, i deres evne til at lave interessante interviews, i et behageligt lydbillede og i velproducerede indslag, at egne bestræbelser i den retning bliver næsten pinlige.

Og så er det jeg får lyst til at strække våben. Men kunsten er ikke at producere flot (det tager tid fra det umiddelbare), men at finde en model hvor det er så nemt at skyde ting af, at man gør det rigtig tit. Og det sker kun ved at publicere, selvom det ikke er optimalt.

Løsning? Ny mikrofon, og en eller anden form for skabelon i et podproducer program, hvor jingles og grafik er lagt ind i forvejen. Og så en masse webudviklere der giver gratis løsninger fra sig, til at eliminere de klik der stjæler fra ens lyst til at bruge den overskydende energi på at løfte det på produktionssiden.

Knudret sætning. Eller: “Det skal ikke være kunst, det skal være færdigt.”

  1. En flot, billig mikrofon, og Quicktime Pro der optager ind i den bærbare []

Add Your Comments

Disclaimer
Your email is never published nor shared.
Required
Required
Tips

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <ol> <ul> <li> <strong>

Ready?