Der er noget jeg skal forstå: Hvad er begrænsningerne ved Adobe AIR som kompileringssprog (aka “runtime environment“)? Som jeg forstår det kan Adobe AIR programmer køre på Windows, Mac OS X, Symbian (til mobiltelefoner og PDA’er) og Linux. Hvorfor bliver alle desktop-programmer ikke kodet igennem AIR, hvis det får dem til at spille på alle platforme?
What gives?
Har snart sparet 2000.- på ikke at ryge. Hemmeligheden bag ikke at ryge, er at det er nemt som ingenting. Ingen hjælpemidler, ingen abstinenser, kun lettere forbløffelse over at det bare var det. Vi er jo blevet hjernevaskede til at tro det er svært. Dem der producerer, sælger og anbefaler nikotin-erstatningsprodukter er hustlere der mod bedre viden snylter på uskyldige mennesker, der jo bare gerne vil ud af deres misbrug, ikke forlænge det unødigt.
Links:
To tanker:
- “Flow” og “ambient” er den bedste betegnelse for den type on-line kommunikation der skal signalere bevægelse, “tæt-på-nuet-tilstedeværelse”, opdateret-hed - men som altså er bevidst blottet for information, dramaturgi og hierarkisering. Det er et konkurrenceparameter at kunne vise flow! Det er vigtigt for alle website-ansvarlige at formulere en ambient strategi! Lifestreaming bliver det næste store!
- En ven mindede mig på “stereotype-teorien” en dag: Medierne har yderst begrænset plads til en række stereotyper (og foretrækker at bruge dem fremfor mennesker der er svære at kategorisere). Altså som var det roller i et skuespil. Det kunne være den “folkekære kunstner”, “den rapkæftede blondine” og “den storskrydende forretningsmand” bare for at nævne et par eksempler. Der er meget sjældent plads til to stereotyper på samme plads - derfor må aspiranter til opmærksomheden vente pænt til det er deres tur. En teori herfra, er den at stereotypen “performance-entreprenør” (smarte, driftige og medielækre forretningsmænd hvis integritet man tvivler på) blev ledig da Klaus Riskær blev dømt i fængsel. Den plads arvede Morten Lund så, og det er en af grundene til at han har fået så meget opmærksomhed. Tror stereotypien vil klæbe til ham til evig tid, og det tab af kontrol over definition af eget image bliver sværere at håndtere end det økonomiske tab. . Der er blevet plads til ham i pantheonnet, og der er altså et helt journalistisk økosystem uddannet til at cirkulere skabelon-historien om ham rundt i systemerne. Forklaringen på Paris Hiltons berømmelse er derfor også den simple, at hun er blevet tilkendt stereotypien. Til enhver given tid vil der være en berømt blondine, som man skal diskutere er dum eller genial. Det er hendes funktion. Pladsen bliver ledig igen om ca. 7-8 år.
