Puha. Har længe gået med denne her & nu skal det ud af systemet:

Først lidt baggrund.
Hvis jeg kikker lidt på aktiviterne her og her (links til mine firmaers kundereference), kan jeg godt blive lidt…forpustet. De lister afspejler et ansvar for at systemer virker, så statsministre og folketingsmedlemmer, fodboldspillere og kunstnere, musikere & filmmagere, corporations og bladhuse, foreninger og dandyer og alle mulige andre kan eksponere sig på nettet, på et relativt højt niveau, og nogenlunde indenfor de forventninger man havde da bestillingen blev afgivet.
Jeg er stolt over to ting: at vi med så lille et team kan mestre det antal projekter, og at mit arbejdsliv er endnu mere afvekslende, inspirerende og glamourøst end jeg turde håbe på den gang jeg gik rundt og var i tvivl om hvad jeg kunne og hvad jeg ville på arbejdsmarkedet. Det betyder ikke, at der ikke hele tiden foregår overvejelser omkring hvordan vi kan forenkle hverdagen og processerne, hvordan vi kan minimere usikkerhed omkring leverancens endelige form, hvordan man produktificerer, yder bedre service, løfter produkternes kvalitet m.m. I min optik er der laaaang vej endnu, men de teoretiske spor er lagt, så det kan i virkeligheden kun gå bedre og bedre.
Men: jeg har haft to hjertebørn i de sidste par år, som jeg ikke har kunnet lade være med involvere alt for mange folk i (og har altså spildt deres tid), nemlig blaper og bibliotekr. Den ene er en (stadig) ufærdig tjeneste der sender din blog hjem til dig (indbundet med spiralryg), og den anden er bibliotekr. Grundet overdreven optimisme og hjernedød tiltro til egne evnera, har jeg givet det indtryk at den bare skulle trilles over målstregen, men som så meget andet, for at de tjenester skal blive succesfulde og brugbare, kræver de selvfølgelig 100% fokus og det nødvendige tidsforbrug (som jeg slet ikke har råd til p.t.). Og hvad vil jeg sige med det? At jeg har booket Godot til et møde for at gøre projekterne færdige, gerne til samme dato som Guns’n'roses releaser “Chinese Democracy“b.
Det jeg prøver at sige: Hvis, hvis, hvis nogen skulle have lyst til at overtage bibliotekr, er de velkomne til det. Status er at Rasmus Luckow havde tid før jul til at levere noget kode (det ved vi jo ikke mere om han har, og jeg har ikke spurgt ham i ren flovskab), og jeg mener jeg er nået rigtig langt med et lækkert oplæg til brugerfladen. “Overtage” betyder i denne sammenhæng også domænet.
'; } ?>

