Classy om journalister og weblogs:
Han er ikke kommet forbi for at høre på dig eller nyde din autoritet, men for at få et eller andet at vide eller at blive underholdt af. Eller faktisk er det endnu værre. Han er slet ikke kommet forbi. Det var dig der var heldig nok at komme forbi ham. Din kontekst eksisterer simpelthen ikke for læseren i det han læser.
(min fremhævning).
Det er rigtigt: der er undertiden en fornemmelse af, at det er mennesker der har følt sig for fine til at komme til festen, ombestemmer sig når de finder ud af at det er en fed fest (som vistnok vil blive ved), og som forventer en stor, varm velkomst fordi de alligevel dukker op. Men folk er ligeglade. De vil bare ha’ det sjovt, og score nogle gode links…
- At have købt en masse åndssvage domænenavne igennem tiden, og pludselig lære at ændre DNS (for at samle dem på samme sublime webhotel), føles som at spille på kirkeorgel.
- Har skrevet et speciale, og tre bøger i tekstbehandlingsprogrammet Word, men hver dag drives jeg alligevel til vanvid af, at jeg hvert andet minut skal fortælles, at den ikke kan bruge autokorrekturlister, og om vi ikke skal installere den funktion (det har jeg heller ikke bedt dig om og NEJ!)
- Adam spørger. Altså: Den fortæller sådan set bare, at man som ryger, hele tiden jager tilstanden ikke at kunne mærke afhængigheden som man befinder sig i som ikke-ryger hele tiden. Og, når det er forstået, at det er det nemmeste i verden at stoppe. Det handler ikke om at spare penge, blive sundere eller få renere tænder, men om: det er svært at være ryger, og befriende ikke at skulle ryge. Valget er nemt, og livet er dejligt.
Den vakse læser, vil ha’ bemærket at der er blevet rodet lidt mere rundt med designet (K2 droppet!). Det er stadig en form for flad antidesign, men synes det ser… originalt ud. Det føles fleksibelt og fremtidsivrigt.