Daily Archives: 04/05/2006

Film for Future Technologies

Vi er blevet bedt om at komme og fortælle om film på nettet/mobile medier på konferencen “Film For Future Technologies”. I en time, skal jeg demonstrere hvordan man viser film på iPods, mobiltelefoner, PSP’er og web. Spændende, og det kan næsten kun gå galt.

Den 31. maj inviterer Diginet Øresund i samarbejde med Media Mötesplats Malmö fremstående aktører inden for film, tv, animation og distributionsplatforme samt repræsentanter fra erhvervsliv og forskning i regionen til et møde om, hvordan der kan skabes øget udvikling og anvendelse af nye teknologier og formater for levende billeder i Øresundsregionen.

Mødet er den foreløbige kulmination på vinteren og forårets afdækning af behov og muligheder for at etablere en fælles platform til udforskning af filmformater til nye medier og de regionale forretningsmuligheder, der ligger heri.