Expand Me

Feriemeddelelse

Uncategorized — 22.07.05 kl 1:29 pm


Se en feriemeddelelse her…

Problemknusning

Arbejde, Eksistens, Ideer — 20.07.05 kl 12:09 pm

I dag har jeg fået bekræftet - igen, igen - at stort set alle problemer kan løses ved ren forestillingskraft. Man visualiserer den optimale løsning for sig (så detaljeret som muligt), og så kigger man efter den ude i verden…hvor den som regel findes.

Det kræver et grundlæggende optimistisk sind, men det er en lille pris at betale synes jeg.

Familiemiddag

Film — 17.07.05 kl 1:29 pm
Familiemiddag

Fra arkiverne: Familiemiddag, 1997

Oschlag om Ozlak

Video, videoblog — 16.07.05 kl 6:15 pm

ozlak-videolaunchFik besøg af Joachim Oschlag/Ozlak, og fik lyst til at filme ham, mens jeg stillede nogle spørgsmål. Se filmen her.

Er lidt i tvivl om lyden er OK, men så må du lige prøve at skrue op/ned.

Verdens kedeligste film

Uncategorized — 15.07.05 kl 5:07 pm

Har rodet lidt med playeren. Den indeholder nu et bud på verdens kedeligste film, nemlig en bustur fra Rådhuspladsen til Vesterbrogade, filmet i hele sin længde. Jeg kan ikke anbefale man ser den.

Omnicasting

Holdninger — 12.07.05 kl 1:28 pm

“The future is much like the present, only longer.”

Der venter et laaaaangt fladt terræn lige om hjørnet. For så er min (og mange andres) livslange fantasi om et individuelt og næsten gratis, komplet multimedialt afsendersystem og distributionssystem på plads. Dvs. en enkel metode til øjeblikkeligt at sende enten video, lyd, billeder eller tekst (eller kombinationerne af dem) afsted til en interesseret målgruppe, i sin egen stil.

Mine egne (ikke-)krav til indhold der produceres på den måde, er af det skal bestå af noget underdrejet, umiddelbart og uproduceret, som der ikke kan stilles høje forventninger til, og hvis anstrengelser kun ville kunne sammenlignes med en spillefilminstruktørs f.eks., efter et langt legende træk på mange, mange år. Altså den kunsteriske eller kommunikative værdi af den måde at kommunikere etablerer sig måske aldrig, og ihvertfald kun meget langsomt. Men processen er uendelig meget sjovere og berigende for alle, end det f.eks. er at skulle bruge fem frustrerende år på at pitche et filmmanuskript eller udkastet til en roman, til en masse sløve, usikre folk der vil have indflydelse undervejs.

Jeg skriver det, fordi al den omtale af weblogs, moblogs, wikier, podcasting og videoblogging - for de uindviede - kan virke som et sørgeligt symptom på en endeløs halsen efter at finde nye techtrends. Jeg tror det holder op snart. Jeg tror en helt grundlæggende form er ved at finde sig selv - og derfor er stemmerne i blogosfæren så maniske lige nu.

Tiden efter det, vil bestå af at arbejdet med at reducere antallet af klik for brugerne, og af de individuelle ‘casters’ arbejde med deres stemme, men så heller ikke meget mere. Det vil måske blive kaldt ‘omnicasting’ og blive omtalt på linje med TV og Radio. Hysteriet vil forstumme.

Medmindre der sker et eller andet helt skørt, og det bliver muligt at sende lugte, eller 3D-replikationer af udvalgte stykker virkelighed over nettet. Eller noget.

Wasabi ærter

Uncategorized — 12.07.05 kl 12:55 pm

wasabi peas

fototjenesten flickr er der mulighed for at følge billeder mærket med “wasabipeas” (RSS). Send dine egne og vær med til at dokumentere denne spændende nye snack!

Den desperate

Uncategorized — 10.07.05 kl 6:46 pm

Det er virkelig synd for ham: ‘Den desperate’ vil gerne kastreres medicinsk fordi han ikke kan holde ud at se på pigerne i sommervarmen (og fordi han ved han ikke har en chance hos dem).

Teknologisk Tese

Uncategorized — 07.07.05 kl 4:44 pm

Man vil i fremtiden se tilbage på podcasting, som den mærkelige lille parentes i den teknologiske udvikling, hvor der ikke var indbygget internetadgang i mp3-afspillere, og hvor trådløs internetforbindelse endnu ikke var 100% dækkende.

  • Side 1 af 2
  • 1
  • 2
  • >