Monthly Archives: June 2005

Hundeæde

“Eat your own dogfood” siger Robert Scoble.

Har besluttet mig for at betateste en mobil videoblogging løsning (afhængig af trådløs internet selvfølgelig) her på bloggen, som jeg har medvirket til at udvikle.

Cirklen er nu sluttet, takket været nogle fantastiske mennesker, foruden dette eksperiment ikke ville være muligt. Det er en gammel drøm, der fødtes for ca. fem år siden, og som nu er blevet til virkelighed. Altså at hive nogle ting frem fra en taske, filme, og sende det afsted til en hjemmeside, i en player med en menu der automatisk udvider sig, alt efter antal film i den.

Kamera + Bærbar + Windows Movie Maker + Komprimeringssoftware + Trådløs FTP + Player = Webmercials Videoblog Version 0.01.

Det tog ca. 10 minutter fra kameraet blev slukket til filmen var tilgængelig i playeren. Men det bliver en enlig svale foreløbigt (måske bortset fra små feriefilm næste uge). Der er stadig mange ting der skal på plads. Bootstrapping.

First Mover

Den mest udbredte vrangforestilling i det erhvervsliv jeg færdes i (og måske én jeg selv lider under), er at det væsentligste succeskriterie er at være first-mover. Altså være den første på markedspladsen med et nyt spændende produkt.

Men næ-nej, sådan spiller klaveret ikke: Det gælder om at tilbyde produkter af høj kvalitet man selv er forelsket i, der er under konstant udvikling, og som er 100% kundecentrerede. Det innovative skal bestå i forbedrede brugeroplevelser og effektivisering af distribution.

Eller: hvis Sergei og Larry havde været hvedemelsfetichister og havde valgt at starte et bageri i stedet, var de nok også blevet millardærer på det.

Framing

Den bog der for nyligt har haft størst indflydelse på min opfattelse af politik er George Lakoff’sDon’t think of an elephant“. Hans grundtese er den enkle, at de magtfulde politikere forstår at vinkle politiske temaer på en sådan måde, at vælgeren/borgeren på forhånd er tvunget over i en tankerække der næsten ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, og derfor gør man det heller ikke. Det gør man med metaforer. Det mest berømte eksempel er den måde de kristne, politiske organisationer i USA har framet abortdebatten på, ved at erklære sig “pro-life”. Allerede der er man framet, for hvem er ikke for livet? Går man ind for retten til fri abort, skal man bruge en masse energi på at vriste sig fri af metaforen, og så er det allerede for sent. “Det handler ikke om at jeg er imod livet, men at bla, bla, bla.” Pointen er, at hvis ens holdninger skal have gennemslagskraft, bliver man nød til at frame sin diskurs tilbage igen.

Siden jeg har læst bogen lægger jeg selvfølgelig mærke til hvor i den politiske diskurs disse framinger opstår (“noget for noget”, “anden-generations-indvandrer” osv). Fælles for dem, er at de med få ord maler et meget fornuftigt billede i ens hovede, og så er man jo tilbøjelig til at give politikerne ret, uden at man egentlig har set på den politiske konsekvens af de forslag der fremsættes under metaforen.

Under reboot fangede jeg mig selv i en rigtig klassiker af en framing. Talte med en anden blogger – en programmør m. en akademisk baggrund – og spurgte “nåh, men så sidder du og roder med kode for alvor” el. “du har så hænderne dybt begravet i kodearbejde?” (kan ikke huske den præcise vending). Den sætning framer kodearbejde til at være noget “beskidt”, noget der er “nede” – i modsætning til det akademiske arbejde som her implicit associeres til at være ophøjet og fint. Jeg bruger også tit vendingen “at åbne motorhjelmen” når man skal kigge på kode. Der associeres til olie på fingrene, gryntende mekanikere, pinup-kalendre og kedeldragter der lugter af sved. Sådan en kan man ikke tage med til møde.

Og det er jo helt forkert. At programmere er fint, ophøjet og kræver sproglighed og analytiske evner på et meget højt niveau. M.a.o.: havde det dårligt med framingen, og næste gang jeg taler med en programmør vil jeg spørge “nåh, så du har kæmpet dig op på toppen af Mount Kode?” (skal gennemarbejdes). Associationer: Ren luft. Det ophøjede. Indsats. At være hævet over de andres trivielle gøremål. Respekt.

Yderligere links:
Interview med George Lakoff, UC Berkeley News | Sjov vittighedstegning | George Lakoffs weblog

Feedburner

Leger lidt med feedburner.com:

Webmercial.dk 2.0 - Fremtiden er her allerede, bare meget ujævnt fordelt

Det sku’ være vældig smart, men jeg er vist ikke helt med. Men sådan er det jo at være årle adapter. Plastikpose er i hvertfald god til at sælge konceptet.

Update: det virkede lige før, men der er vist sket en rekursiv fejl. Feedburner kan ikke parse RSS med sin egen gif-animation i. Eller noget.

Face Time

Er blevet vild med udtrykket “Face Time” (‘ansigtstid’: tid man bruger med andre offline):

“On the internet (in addition to fun and sex), what’s important now equals face-time. Let me repeat: important = face-time. Ask any successful web business, it is a precious, precious commodity. Anything new in the internet community that gets face-time gets the attention of anyone interested in making money. Advertisers and spammers understand this concept very well. You cannot sell to people who do not pay attention. And that’s what makes google so successful, they work on finding the important things that demand attention. They work on face-time.”