Hvis der var mere tid, ville jeg gerne skrive følgende poster:

Opholdet på hospitalet affødte en livlig fantasi om at udvide hele konceptet til resten af livssfæren. Altså ideen om det totale omsorgssamfund.
Udover alt det oplagte, at der bliver gjort rent, lavet mad, fjernsyn over sengen, man bliver badet og puslet om, så også:

Hver morgen er der stuegang, og ind ad døren kommer en overlæge, der i sit følge har en revisor, en psykolog, en sexolog, en karrierekonsulent, en samlivsterapeut & en fitnesstræner. Der spørges til ens helbred på alle områder, og hvis kontoen er i minus f.eks. kommer revisoren med en recept på hvordan man så retter op på det.

Psykologen spørger alvorligt “Men hvordan har du det, sådan allerdybest inde?“

Det hele skrives ned og noteres, der holdes daglige møder om én. En gang imellem er der nye folk på vagt, og de læser ens tilstandsrapport. Karrierekonsulenten siger “Der står her du gerne vil have større ansvar i din stilling, kan det passe?”

Om eftermiddagen kommer familie og venner på besøg med blomster & chokolade.

No stress.