Som den opmærksomme læser vil have bemærket, har den seneste uges skriblerier været udgivet påfaldende sent om natten/morgenen.

Jeg er et flækket musekussehår (banket flad med en forhammer), fra at nå helt nederst i bunken.

Seneste poster afslører et pludseligt fornyet fokus på Flash. Det skyldes simpelthen at flash-manuset er på trapperne. Der skal lige fifles her og dér, men den er ved at være der.

På et tidspunkt havde jeg nærmest givet op. Det skyldtes opfattelsen af Flash som et essentielt udynamisk medie (i modsætning til weblogs), men jeg blev tidsnok klogere. Kombinationen af flash og RSS har lissom vækket programmet til live igen. Yderligere er det muligt at kode Flash 100% dynamisk - det virker bare som om, at ingen rigtigt har fået det at vide…(dette site har fattet det - enkelt, flydende og dynamisk).

Al den nyvundne viden er ved at blive hældt over i et nyt cykelkokken-site, der gerne skulle kunne uploades snart.

Der har været tid til meget andet (alt det her er sket i “sommerferien”), bl.a. har jeg inhaleret
Henning Mankells supertriller “One Step Ahead”, en gammel, naiv og mærkeligt tragisk Moskvitin-sag om Simon Spies, en storvildtsjægende Elementarpartikler af Houellebecq, der har været masser af grill og picnic’er og familesammenkomster rundt omkring, det er blevet til et par film bla, bla, bla.

Så det skal ikke komme an på det.

1: Spændingen omkring den lille ny’s ankomst er ulidelig.
2: Al den tech-snak, er jeg bange for, kedeliggør mig med flere 100%.
3: At skrive en weblog, er en metodisk konfrontation med sin offentlige persona, over tid.