Expand Me

Pawsense

Weird — 30.11.01 kl 8:07 pm

Med software af sådan en karat, bliver jeg helt ked af at jeg ikke har en kat: PawSense catproof your computer

Møder

Video, flash — 30.11.01 kl 8:05 pm

Møder med Majoris foranstaltet af face to face. Personlig konklusion, en sætning der gærede frem: “Leveringsdygtige i filmløsninger til databasesystemer”. Buzzword: 3G. Man bad os om kigge på: c2w.com, lufthansa.de, tv2.no, lonelyplanet.com, nationalgeographic, 4pl-group.com (først aktiv om et par dage vistnok). Har tænkt mig at kigge på XML og Flash lige om lidt - for at få lidt jord under neglene.

Verdens klogeste mand

Webdesign — 30.11.01 kl 8:03 pm

Bubbers kommentar fortvivlede mig lidt fordi 1) jeg formulerede min begrundelser meget dårligt 2) det pludselig blev rigtigt klart at useability=økonomi 3) det understreger hvor forfærdeligt problematisk “rich media” er. Jeg er lidt for fokuseret på det ligenu, og bliver småfrustreret over at Snedker på den ene sider peger på frames/søgemaskine problematikken (og derfor anbefaler ssi-navigation), og på den anden side at webpagesthatsuck (link nedenfor) tager tykt pis på DHTMLmenuer. Så er der kun Jakob Nielsenagtige sites tilbage at lave. Men fuck det, glem det, tænker jeg så (mens jeg ser migselv i sejlet og siger til mig selv), det er udtrykkets kvalitet & kohærens & slagkraft der er altafgørende. Sidste note: Har hørt så meget om XML, har kunnet se dets relevans i forbindelse med store datamængder, men ikke kunnet gennemskue hvordan det kunne gavne min dagligdag. Indtil mit hovede var ved at eksplodere i går nat over alt for mange fede blogs, sad bare manisk og bookmarkede indtil trætheden overvældede mig. Projekt (måske ikke særligt originalt): xml’isere alle de relevante links i et fedt personligt & intuitivt navigationssystem, blogge dem på nettet og se dem fra en eller anden on-line portable device. SÅ VILLE JEG FREMSTÅ SOM VERDEN KLOGESTE MAND, fordi jeg i enhver samtale altid vil kunne (under bordet) taste et relevant link frem, og sige :bla,bla,bla. Bagefter ville folk komme og spørge til de links jeg har talt om og VUPTI over infrarød el. utms har de en skræddersyet version af lortet liggende på deres egen palm/g3 - i XML, så de selv kan kategorisere det videre i deres personlige informationsarkitektur. Måske ligger det ikke så langt væk endda…Et andet projekt: verdens enkleste database over alle de demofilm vi har lavet de sidste års tid - baseret på xml, hentet ind i et lækkert flashdesign.

Sizemedia audiomanagement

Arbejde — 29.11.01 kl 8:01 pm

Møder med Audiomanagement & Pete og Clem fra sizemedia. Hver for sig. Det ene møde var meget mere spændende end det andet.

Rød Bali

Uncategorized — 28.11.01 kl 7:59 pm

For et par måneder siden fik jeg den maniske idé at poste et besynderligt “debatoplæg” overalt hvor jeg kunne. Det handler om forskellene på Gul og Rød Bali og indlæggene findes bl.a. på poesi.dk, akvariet.dk, under ekstra bladets debat om muslimer, Synnøve Søe fik det tilsendt, og lige siden har jeg postet det når jeg havde lyst til at ramme folk med lidt absurditet. På poesi er det en debat der har udviklet sig til hele seks indlæg. MEN: Blogsiden bubber.dk fik det også i forgårs, og dagen efter ser jeg at han har postet et poesi.dk’s svar på indlægget. Jeg var forundret. Kender jeg Bubber, han mig, hvorfra vidste han at indlægget også var på poesi.dk ? Google selvfølgelig ! Taster man “Rød Bali” i Google, står mine indlæg øverst ! Jeg er king of the hill !

Om 25 år

Video, Webdesign, flash — 28.11.01 kl 7:57 pm

Til Bubber:

Ja, jeg har jo advaret imod netscape og IE 5.0 på forsiden. Det er meningen at sitet skal henvende sig til brugere med gearet iorden, især reklamebureauer, grafikere, filmfolk. Man kan godt se tv-avisen på et lille s/h fjernsyn, men Lawrence of Arabia ses bedst i Imperial. Da jeg hovedsaligt arbejder med multimedie har jeg valgt at lave et site til ligesindede, bruge avancerede virkemidler, nye browsere (og se helt bort fra Netscape). Skulle jeg lave en (webmercial- eller advertainment) portal ville jeg træffe helt andre valg. Det er meningen der skal køre flash & quicktimefilm inde i fjernsynet, men jeg gør det først når forarbejdet er iorden, når jeg har alle de rigtige javascripts på plads, når jeg kan tilbyde alternativer til de “forkerte” der skulle forvilde sig ind alligevel. Hmmmm. Det er der udfordringen ligger. Planen er selvfølgelig også i begyndelsen at give valget mellem et simpelt & et avanceret site. Jeg regner med at blive færdig om ca. 25 år.

Overkill

Video, Webdesign, flash — 26.11.01 kl 7:52 pm

Jeg er helt oppe at køre fordi jeg har et site der er lidt lækkert, og som kan noget, men jeg lider også af nervefeber fordi jeg vil lære java, xml, smil og actionscript, samtidig med at jeg vil skrive filmanuskripter, klippe mine optagelser, smide dem over i after effects og så putte en lille perle på tv’et på forsiden (en posterframe der henter en quicktime film fra flash - m. preloader) og så selvfølgelig i tre forskellige kvaliteter, og i tre forskellige sprog filtreret igennem det der intelligente smilkode Rune viste mig. Men jeg må vente, først skal tekst, grafik og navigation på plads - og så skal det hele tilbydes gennemført på tre sprog. Så kommer filmen. Og så køber jeg en mini-reklameplads på blogger. Det gør jeg.
www.theweblogreview.com
www.mindlessflash.com/
www.wickedintellect.com

Metodik

Webdesign — 25.11.01 kl 7:50 pm

Det er noget rigtig snavs jeg har rodet mig ud i med alt for mange scripts, modsigende stylesheets, et for stort site i det hele taget. I log-in funktionen er der to graverende fejl: at man ikke kan validere på return og at fejltastning bare giver en error 404. I media kit virker scriptet ikke (”du har den”). Arkivfunktionen bliver ved med at drille. Udover alt det har jeg startet et nyt, lille projekt med Bernt: www.tekstgenerator.dk

Webmercial Film

Video — 25.11.01 kl 7:47 pm

Skal prøve at bøje det i neon at jeg har en særlig filmisk tilgangsvinkel til “webmercials” - at det ikke er irriterende flashpopup ting som man købe her, men derimod fede små film, suverænt implementeret.

  • Side 1 af 2
  • 1
  • 2
  • >